Teknisk analyse handler om at undersøge aktiekurser og mønstre, der vil kunne hjælpe med at bestemme, om en aktie er overkøbt (dyr) eller oversolgt (billig). Ved at bruge forskellige tekniske indikatorer sammen (kaldet korrelation) kan man som trader få et bedre overblik over ”det store billede” af en aktie.
I denne artikel kigger vi på volumen, Aroon indikatoren og Fibonacci. Tre tekniske analyseværktøjer, der kan bruges til at skabe flere profitable handler. Faktisk kan man bruge dem sammen med hinanden for at kunne spotte begyndende trends. Læs videre for at finde ud af hvordan.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Volumen er defineret som det antal aktier, der bliver handlet igennem en bestemt tidsperiode, såsom en time, en dag, en uge eller en måned. Lav volumen forekommer som regel, når kurserne bevæger sig sidelæns, bevæger sig inden for et interval (kanal) eller igennem bunde. Omvendt signalerer høj volumen ofte begyndelsen af en ny trend. Høj volumen forekommer også ofte ved toppe, hvor der er en stærk overbevisning om, at kursen vil fortsætte opad, og den kan her bruges til at bekræfte en opadgående eller nedadgående trend. Hvis aktien går opad, bør den have højere volumen i de opadgående bevægelser end i de nedadgående bevægelser. Omvendt, tyder høj volumen i de nedadgående bevægelser og lavere volumen i de opadgående bevægelser på, at aktien er i nedtrend. Ved at bruge volumen sammen med bevægelserne i aktien kan du mange gange spotte de rette tidspunkter at lave en handel på.
Aroon indikatoren kan hjælpe dig med at bestemme styrken af en trend og chancerne for, at denne trend vil fortsætte. Som investor leder man som regel efter en bevægelse over eller under nul (den neutrale zone) for at bestemme, om en ny trend er på vej. En krydsning over nul indikerer en opadgående trend, og en krydsning under nul indikerer en nedadgående trend. Hvis indikatoren ligger tæt på nul uden af skabe solide krydsninger hverken op eller ned, betyder det, at aktien nok vil fortsætte med at konsolidere i et stykke tid, indtil en ny retning bliver bekræftet. Aroon indikatoren kan hjælpe med at opdage nye trends og hjælpe dig med at tage profit og beskytte dig selv mod tab.
Fibonacci indikatoren består af en række tal, hvor det efterfølgende tal er summen af de to forrige, såsom 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233. Du kan bruge disse tal i din trading sammen med støtteniveauer (den kurs som aktien har haft svært ved at bryde under) og modstandsniveauer (den kurs som aktien har haft svært ved at bryde over).
Efter en betydelig bevægelse op eller ned, vil aktien som regel komme tilbage med en bestemt procentdel. Igennem disse bevægelser kan investorer bruge Fibonacci-tallet til at se, om en aktie vil røre et støtte- eller modstandsniveau og hoppe fra. Hvis den gør det, signalerer det, at aktien vil fortsætte sin originale retning enten op eller ned. Hvis en aktie bryder dette niveau, ser investoren efter det næste område med større eller modstand for at se, om det er punktet, hvor aktien vil fortsætte sin originale bevægelse.
Som en generel regel skal Fibonacci-tallene bruges sammen med støtte- og modstandsniveauer for at bekræfte, hvad end en aktie har nået bunden eller toppen ved disse niveauer.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
At bruge volumen, Aroon og Fibonacci indikatorerne kan hjælpe en som investor med at bestemme, om en aktie sandsynligvis vil gå op eller ned. Volumen signalerer entusiasme eller frygt, og hvad end aktien vil fortsætte med at gå op, trende lavere, toppe eller ramme bunden. Aroon indikatoren viser, hvad end en aktie starter på en nye trend eller forbliver inden for et interval, hvor Fibonacci-tallet signalerer, hvad end aktien har ramt områder med stærk støtte eller modstand.