Førstereglen i investering er at købe lavt og sælge højt. Det er trods alt den eneste måde, du faktisk kan tjene penge på på ethvert marked. Næsten alle investorer ville være enige i dette. Men der er en anden gruppe markedsdeltagere, der prøver at gøre det samme – de prøver bare at gøre det over en anden tidsramme og med andre metoder. De hedder tradere. Generelt set har investorer det med at håne tradere. Investorer bør dog tage et nærmere kig på nogle af de ting, som tradere gør rigtigt. Vi vil i denne artikel tale om nogle af de færdigheder, som tradere bruger, som investorer ville have godt af også at gøre.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
De fleste investeringsrådgivere ville sige, at et godt præsterende selskab er nøglen til en succesfuld investering. Desværre er det ikke helt sandt. Som investor tjener du kun penge, hvis dine aktier går opad, og der er mange tilfælde hvori en virksomheds fundamentale faktor ikke gavner investorer overhovedet. Lad os tage den amerikaske virksomhed Frisch’s Restaurants som eksempel. Mellem regnskabsårenes slutning i 2003 og 2005 steg den årlige indtjening fra 1,95 dollars pr. aktie. til 2,82 dollars pr. aktie. Dog faldt aktiekursen i selskabet fra 28,25$ til 21,04$. Med andre ord gik det godt for virksomheden men ikke for aktionærerne. Kunne det være, at aktien var for dyr i slutningen af 2003? Ikke sandsynligt. P/E værdien var dengang 13,08, og i slutningen af 2005 var den 11,82.
De fleste investorer ville elske at finde en aktie som Frisch i slutningen af 2003, men den gennemsnitlige trader ville have bemærket noget simpelt, som signalerede et problem med aktien. Frisch’ aktier var faldet under det 50-dages glidende gennemsnit, da indtjeningen blev offentliggjort, og havde vist et klart nedadgående skiftende mønster over de to efterfølgende uger. Set i bakspejlet ville enhver investor have gavnet godt af traderens evne til at opdage, at denne specifikke aktie sandsynligvis ville vende.
Glidende gennemsnit er en af de mest basale værktøjer brugt af tradere. Hvis en aktie ligger under mange eller alle de hovedsagelige glidende gennemsnit (20-, 50-, 100- og 250-dages glidende gennemsnit), så vil aktien sandsynligvis ryge længere ned, uanset hvordan de fundamentale faktorer ser ud. Der er et gammelt ordsprog på Wall Street, der siger: ”Køb ikke aktier, køb virksomheder.” Investorer køber som regel virksomheder, mens tradere som regel køber aktier. Dog vil selv de bedste investorer indse, at begge komponenter er påkrævet for at skabe topresultater. Før du foretager en investering, er det det værd at kigge på, om den faktisk bevæger sig i den rigtige retning.
Teknisk analyse, adfærdsanalyse, grafstudering eller voodoo – kald det, hvad du vil. På et eller andet tidspunkt har traditionelle investeringsrådgivere lavet sjov med denne tilgang. I nogle tilfælde er det fortjent. Der findes rigtig mange tekniske analytikere, som har lovet uhørte formuer baseret på deres handelssystem og så fejlet i at levere resultater.
Faktum er, at der ikke er nogen hemmelig grafstuderende teknik, som garanterer at skabe velstand. Så snart en investor indser dette faktum, kan han/hun begynde med at bruge teknisk analyse korrekt – som et værktøj til at måle sandsynlighederne for en akties retning over en bestemt tidsramme. Investorer bør også være klar over, hvor meget gavn teknisk analyse kan gøre for at maksimere profit.
For begyndere kan grafer og markedstiming bidrage med fordele ved ind- og udgangspunkter. For eksempel steg S&P 500 kun 3% i 2005, men de totale bevægelser i dette indeks var meget højere. Tag et kig på de store op- og nedture i S&P 500 for dette år:
1. til 21. januar: -3,8%
21. januar til 4. marts: +4,6%
4. marts til 25. april: -7%
15. april til 22. juli: +7,4%
22. juli til 21. oktober: -4,5%
21. oktober til 31. december: +5,8%
Som du kan se var den totale rejse både op og ned i S&P 500 33,1%. Selv hvis du kun er en langpositionsinvestor var den totale opgang 17,8%. Er det realistisk at tro, at enhver investor ville have vidst, hvor de præcise bunde og toppe var? Nej, slet ikke, men hvis bare investorerne var blevet ude i ca. halvdelen af de tre nedture, ville det totale afkast være steget til 10,1%. Er det realistisk at opnå for den gennemsnitlige investor? Ja, det er det. I alle tre tilfælde af de store nedgange faldt S&P 500 under dets 100-dages glidende gennemsnit ca. halvvejs igennem den nedadgående periode. På den anden side skal man selvfølgelig også vide, hvornår man skal gå ind i markedet igen, når aktierne er ved den kortsigtede bund og begynder at gå op igen, men ensartede glidende gennemsnitsværktøjer kan bruges til opadgående trends såvel som nedadgående. Pointen er, at teknisk analyse bestemt kan hjælpe en investor med at finde et ind- og udgangspunkt.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
En af nøglefordelene som tradere har over investorer er, at de ikke tager tingene personligt. Tradere ved, at markedet er et sandsynlighedsspil. For mange tradere er det ikke usædvanligt, at halvdelen af deres handler eller mere vil tabe – og alligevel tjener de penge. Dette 50/50 forhold er meget negativ feedback, hvis en trader antager, at individuel handelssucces er en refleksion af personlig intelligens eller evne til at vælge de rigtige aktier. Heldigvis er det ikke sådan. Faktum er, at det at vælge en tabende aktie ikke er en indikation på manglende intelligens eller ekspertise. Det er bare et tilfælde af, at en aktie går imod sandsynligheden. Hvis du satser med gode sandsynligheder ofte nok, vil du på et tidspunkt vinde.
Hvad de fleste investorer ikke indser er, at de samme succesresultater og forhold er typiske hos køb-og-behold porteføljer til trods for det faktum, at deres aktievalg er baseret på dybdegående research og solid logik. Problemet er, at logik ikke kan pålægges, hvor logik ikke sejrer. Nogle gange giver valg af aktier mening, men mange gange gør de ikke. Der er mere end nok frygt og grådighed involveret i investeringsspillet til at forhindre logik og fornuft fra at virke fra tid til anden. Tradere har ikke brug for fornuftig logik for at tjene penge; de skal bare vide, hvornår en aktie stiger og falder.
Hvis en investor benytter fornuftig logik til at købe en aktie, og aktien synker væk, vil denne investor ofte skylde skylden på sine egne evner. Eller værre vil denne investor holde fast i den tabende aktie og tillade at egoet tager over og derved overbevise sig selv om, at beslutningen var den rigtige, og at det bare kræver mere tid. Det er en farlig vane, som mange investorer skal skille sig af med.
Tradere og investorer behandles som dag og nat, selvom begge typer markedsdeltagere faktisk prøver at nå samme mål. Investorer kan i høj grad forstærke deres porteføljeafkast ved at implementere nogle af de bedste værktøjer, som tradere bruger.