Skatteregler for aktier

Aktier er ejerandele i aktieselskaber og der sondres overordnet mellem om en aktie er optaget til handel (er børsnoteret), dvs. bliver handlet på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet og unoterede aktier.

Tidligere blev unoterede aktier, som blev handlet på en ureguleret markedsplads fx First North eller Spotlight, skattemæssigt behandlet anderledes end børsnoterede aktier i forhold til en udvidet fradragsmulighed for tab. Fra og med 2024 er den udvidede fradragsmulighed fjernet og denne type aktier behandles nu på samme måde som børsnoterede aktier.

Beskatning af private (frie midler)
Gevinst på børsnoterede aktier (dvs. som er optaget til handel på en reguleret markedsplads eller en multilateral handelsfacilitet) – danske som udenlandske – samt udbytte fra disse skal medregnes i aktieindkomsten. Man beskattes som udgangspunkt efter realisationsprincippet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Gevinster og udbytter fra investeringsbeviser, der beskattes som aktieindkomst i form af aktiebaserede, udloddende investeringsforeninger (som skatteteknisk benævnes investeringsinstitutter med minimumsbeskatning – IMB´er) behandles i de fleste tilfælde skattemæssigt på samme måde som aktier.

Siden 2020 er investeringsbeviser udstedt af visse investeringsselskaber, herunder en række udenlandske fonde f.eks. ETF´er, såfremt disse er aktiebaserede og opført på Skats positivliste, blevet beskattet som aktieindkomst efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man både skal beskattes af årets realiserede og af årets urealiserede kursgevinster og evt. udbytte.

Man skal således for året beregne et samlet nettoresultat af ovenstående type værdipapirer, som så skal lægges sammen med nettoresultatet for realiserede aktier og IMB´er. Sammenlagt med evt. aktieindkomst fra unoterede aktier og alle udbytter har man således den samlede skattepligtige aktieindkomst.

Såfremt et investeringsselskab ikke er aktiebaseret eller ikke er opført på Skats positivliste, vil man i stedet blive beskattet som kapitalindkomst af det samlede nettoresultat. Se nærmere om disse investeringsselskaber i vores artikel om skat af investeringsselskaber her.

Tab kan modregnes i gevinst eller udbytte fra andre børsnoterede aktier, aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsforeninger (IMB´er) samt de investeringsselskaber (udenlandske fonde og ETF´er), der beskattes som aktieindkomst.

Hvis man er gift og samlevende med sin ægtefælle, vil et uudnyttet tab automatisk blive overført til ens ægtefælle, hvis denne har gevinst, som tabet kan modregnes i. Tab herudover på børsnoterede aktier og IMB´er kan modregnes i kommende års gevinster og udbytte fra børsnoterede aktier mv., og registreres af Skat på en særlig tabssaldo for aktieindkomst, som i givet fald kan ses på årsopgørelsen. Selve tabssaldoen for aktieindkomst reguleres automatisk, hvis man i kommende år får positiv aktieindkomst. Tab på ETF´er, der beskattes som aktieindkomst, og ikke kan modregnes i anden aktieindkomst, modregnes automatisk i slutskatten.

Handel via dansk finansiel institution
Handler man sine værdipapirer i en dansk finansiel institution f.eks. en bank eller en broker, eller en udenlandsk tilsvarende, som har indgået aftale med Skat om indberetning, har denne pligt til at indberette alle køb og salg til Skat. Skats Tast Selv beregningssystem, ”Aktier og investeringsbeviser”, vil ofte kunne udregne et forslag til et samlet nettoresultat, som skal påføres årsopgørelsen. Vær dog opmærksom på, om der har været foretaget f.eks. aktiesplits og andet, som beregningssystemet ikke altid kan håndtere.

Man har altid selv pligt til at kontrollere, om oplysningerne er korrekte og om en eventuel beregning af nettoresultatet i rubrik 66 er korrekt, inden man godkender sin årsopgørelse. Skats beregningssystem kan for 2024 typisk ikke automatisk beregne et resultat fra aktier, som tidligere blev anset for handlet på en ureguleret markedsplads såsom First North, hvorfor man selv skal supplere med oplysninger om dette. Se mere om dette under Indberetning til Skattestyrelsen og udfyldelse af årsopgørelse.

Handel via udenlandsk finansiel institution
Har man handlet aktier via en udenlandsk finansiel institution, vil udgangspunktet være, at der ikke er sket indberetning af ens handler til Skat (medmindre institutionen har indgået særskilt aftale med Skat om indberetning, som f.eks. svenske Nordnet har). Desuden vil man skulle udfylde et oplysningsskema i tilknytning til årsopgørelsen (udvidet selvangivelse). Se mere om dette under Indberetning til Skattestyrelsen og udfyldelse af årsopgørelse.

Typisk vil den udenlandske institution have udarbejdet en oversigt, som man kan tage udgangspunkt i, hvis man mener den er opgjort korrekt, herunder at der ikke er sket sammenblanding af investeringsprodukter, som skattemæssigt behandles forskelligt. Det må tilrådes at gemme dokumentation for beregningerne.

Har man oparbejdet et tab kan dette kun trækkes fra, hvis Skat i tide har fået oplysning om købet, hvilket senest skal ske den 1. juli året efter købet har fundet sted. Læs mere hos Skat om behandling af tab her. Får man ikke registreret sit køb i tide, mister man derfor retten til at kunne trække et eventuelt tab fra i fremtiden. Derfor er det også vigtigt, at man husker at informere Skat om eventuelle urealiserede beholdninger af f.eks. aktier i det år man har købt dem.

Opgørelse af gevinst og tab på aktier
Man opgør gevinst og tab for de enkelte handler ved at fratrække salgssummen minus handelsomkostninger med købssummen plus handelsomkostninger. Handler man i udenlandsk valuta skal resultatet omregnes til danske kroner. Ofte vil en aktuel valutakurs fremgå af f.eks. handelsnotaen eller andet, og ellers kan man hos Nationalbanken finde daglige, officielle valutakurser her, som man kan anvende. Såfremt handlen af den finansielle institution er indberettet til Skat, vil der automatisk være sket en omregning til DKK.

Har man handlet aktier i samme selskab over flere omgange, skal anskaffelsessummen for aktierne normalt opgøres efter gennemsnitsmetoden (gennemsnitlig anskaffelseskurs – GAK). Det betyder, at den samlede anskaffelsessum for alle aktier divideres med antallet af aktier i hvert enkelt selskab. Tager man udgangspunkt i Skats beregningssystem, vil der være taget højde for dette. Det kan bl.a. være en fordel i forhold til beregningen, hvis man f.eks. har købt aktier i samme selskab, som ligger i forskellige værdipapirdepoter hos forskellige banker. Skatten skal nemlig beregnes på tværs af eventuelle depoter.

Aktier, som man ejede den 31. december 2005, skal opgøres særskilt efter FIFO princippet – først ind, først ud.

Udbytte fra aktier (og udloddende investeringsbeviser)
Udbytte fra aktier beskattes som aktieindkomst. Når man modtager udbytte fra danske børsnoterede aktier og investeringsbeviser, tilbageholdes 27% i udbytteskat automatisk. Når et udenlandsk selskab udbetaler udbytte, tilbageholdes ofte en kildeskat til det land, hvor det pågældende selskab hører hjemme alt efter hvad der er bestemt i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst for landet. For eksempelvis svenske selskaber beløber denne skat sig normalt til 15%, idet Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med Sverige. I sådanne tilfælde vil den udbytteskat, som er betalt til dette land, normalt automatisk på årsopgørelsen blive modregnet i den danske skat.

Udbytte fra aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsforeninger (IMB´er) samt de investeringsselskaber (udenlandske fonde og ETF´er), der beskattes som aktieindkomst, beskattes på tilsvarende vis som aktier.

Udbytter skal angives på årsopgørelsens rubrik 62, 63, 65 og 68 alt efter valuta og art. Skattestyrelsen har i de fleste tilfælde de nødvendige oplysninger om udbytte, men i visse tilfælde kan udenlandsk udbytte og tilbageholdt skat give anledning til mangelfulde oplysninger. Hvis man får tilbageholdt mere end f.eks. 15% (eller hvad der måtte fremgå af dobbeltbeskatningsaftalen med det pågældende land), skal man selv hos det pågældende land søge refusion for tilbageholdt udbytte udover dette. Eksempelvis tilbageholder Norge 25%, og man skal derfor selv tilbagesøge de 10% hos de norske skattemyndigheder. Har man flere udenlandske aktier kan dette godt være omstændeligt og tage en del tid. Ofte kan man afvente årets generalforsamlinger og samle de forskellige refusioner sammen og sende afsted på en gang til de forskellige lande.

Handel med “unoterede” aktier som handles på en multilateralt handelsfacilitet (tidl. ureguleret markedsplads og fra 2024 officielt børsnoterede aktier rent skatteteknisk)
NB! Skattereglerne for “unoterede” aktier som handles på en ureguleret markedsplads, herunder eksempelvis aktier handlet på First North, Spotlight eller lignende, er fra og med 2024 blevet sidestillet med børsnoterede aktier, og indberetningen af disse skal derfor ikke længere indtastes i rubrik 67, men derimod indeholdes i rubrik 66 sammen med børsnoterede aktier.

Selvom danske banker mv. indberetter oplysninger om køb og salg af aktier, som fx handles på First North eller Spotlight og oplysningerne fremgår af modulet Aktier og investeringsforeninger, kan systemet ikke automatisk beregne et nettoafkast af de enkelte handler, hvorfor man selv er nødt til at gøre dette efter realisationsprincippet. Nettoafkastet skal herefter lægges til/fratrækkes nettoresultatet fra øvrige aktier under rubrik 66. Systemet markerer de pågældende aktier med rødt, så det er forholdsvist let at finde dem. Man kan tilgå oplysningerne når man er logget på TastSelv systemet hos Skat, under fanen Skatteoplysninger og i beregningsmodulet Aktier og investeringsbeviser.

Unoterede aktier og anparter
Gevinster på unoterede aktier og anparter fx i privatejede selskaber, som ikke handles på en multilateral handelsfacililet, beskattes som aktieindkomst efter realisationsprincippet.

Tab på unoterede aktier kan trækkes fra i anden aktieindkomst, herunder også hos en eventuel ægtefælle. Af eventuel negativ aktieindkomst fra unoterede aktier, som ikke er fratrukket i anden aktieindkomst, beregnes en ”negativ skat”, der kan modregnes i den skat, der betales af anden skattepligtig indkomst (i slutskatten). Det er en betingelse for fradrag i anden skattepligtig indkomst, at de omhandlede aktier ikke i ejertiden har været børsnoterede. Se nærmere om unoterede aktier og konkursaktier hos Skat under ”Når du køber og sælger aktier og andre værdipapirer”.

Den samlede gevinst eller tab skal beregnes og indberettes i rubrik 67.

Særlige overgangsregler for visse skattefrie aktier
Gevinst af børsnoterede aktier og investeringsbeviser, man har købt senest pr. 31. december 2005, og som er omfattet af den særlige skattefri ”100.000 kr.”-overgangsordning, kan realiseres skattefrit efter mindst 3 års ejertid. Grænsen går ved en samlet beholdning ultimo 2005 på 136.600 kr. for enlige mens grænsen for samlevende ægtefæller er 273.100 kr. Tab på disse aktier er hverken fradrags- eller modregningsberettigede.

Ejer man aktier fra dengang, vil disse således være skattefrie lige indtil den dag man måtte vælge at realisere aktierne eller fx give dem videre i arv. Løbende udbytter fra aktierne betaler man dog aktieindkomst af. Læs mere om overgangsreglerne her.

Aktier og beviser udstedt af investeringsselskaber
Siden 2020 er gevinst og tab på visse aktier og investeringsbeviser udstedt af investeringsselskaber, herunder en række udenlandske fonde fx ETF´er såfremt disse er aktiebaserede og opført på Skats positivliste, blevet beskattet som aktieindkomst efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man både skal beskattes af årets realiserede og af årets urealiserede kursgevinster og tab. Nettoresultatet skal påføres på årsopgørelsens rubrik 345. Såfremt et investeringsselskab ikke er opført på Skat positivliste, vil man i stedet blive beskattet som kapitalindkomst ligeledes efter lagerprincippet af det samlede nettoresultat, som i stedet skal angives i rubrik 38. Se nærmere om disse investeringsselskaber i vores artikel om skat af investeringsselskaber her.

Efter lagerprincippet sker beskatning af gevinster og tab på grundlag af værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på købstidspunktet) sammenholdt med værdien ved udgangen af indkomståret (eller på salgstidspunktet). Der sker altså en beskatning af såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab. Udbytter beskattes særskilt.

Nettotab på investeringsselskaber, som er opført på Skats positivliste, kan som nævnt trækkes fra i anden aktieindkomst, herunder også hos en eventuel ægtefælle. Af eventuel negativ aktieindkomst fra disse investeringsselskaber, som ikke kan fratrækkes i anden aktieindkomst, beregnes en ”negativ skat”, der kan modregnes i den skat, der betales af anden skattepligtig indkomst (i slutskatten).

Beskatning i selskabsform
Gevinster og tab hidrørende fra aktier indgår i selskabsindkomsten og beskattes som udgangspunkt efter lagerprincippet.

Et tab kan trækkes fra direkte i selskabsindkomsten. Beskatning af udbytte indgår ligeledes i selskabsindkomsten.

Der gælder herudover særlige regler for bl.a. såkaldte porteføljeaktier, hvor selskabet ejer mere end 10% af det enkelte selskab.