Overordnet om skat af afkast fra investering

Overordnet set kan man opdele forskellige former for investeringer i en række adskilte skattemiljøer. For privatpersoner drejer det sig om pensionsmidler, midler indsat på aktiesparekonto samt frie midler. Skatten opgøres særskilt for de to første skattemiljøer mens skatten af afkast fra frie midler indgår i den samlede årlige skattemæssige opgørelse.

Den umiddelbare mest simple (og laveste) beskatning er helt klart ved investering i pensionsmidler, som beskattes med 15,3% skarpt efterfulgt af midler indsat på en aktiesparekonto, som beskattes med 17%. Skatten af afkastet fra begge disse ordninger beregnes årligt efter lagerprincippet, dvs. at man beskattes af årets værditilvækst bestående af både et realiseret og et urealiseret netto resultat. Pengeinstituttet eller pensionsselskabet, som håndterer ordningen for en, både beregner og sørger for at skatten i januar året efter helt automatisk betales. Lettere bliver det ikke.

Knap så let fungerer det med frie midler, som ligeledes skal opdeles i forskellige skattemiljøer, hvoraf man kun i enkelte tilfælde kan anvende tab fra et miljø til modregning i gevinst i et andet miljø. De to mest anvendte skattemiljøer for frie midler er hhv. aktieindkomst f.eks. enkeltaktier og udbytter, som beskattes med enten 27% eller 42% og kapitalindkomst f.eks. obligationsafkast og bankrenter, som typisk beskattes med enten ca. 37% eller 42%. I enkelte tilfælde kan afkast ligeledes blive beskattet i et tredje miljø i form af personlig indkomst, hvor skattesatsen kan være op til 52%. Det er eksempelvis tilfældet for bitcoins og anden kryptovaluta, som dog også i ganske få tilfælde tidligere har vist sig at være skattefrie selvom det bestemt ikke længere er udgangspunktet.

Aktieindkomst behandles særskilt i relation til ens årsopgørelse, mens kapitalindkomst og personlig indkomst medregnes til den almindelige skattepligtige indkomst.

For selskaber og andre former for virksomheder eksisterer overordnet to forskellige skattemiljøer. Skat af investeringer foretaget igennem et selskab beskattes særskilt som selskabsindkomst. Det er desuden i en vis grad muligt at investere i visse former for værdipapirer igennem en personlig ejet virksomhed, hvis denne f.eks. er omfattet virksomhedsskatteordningen. Investerer man i f.eks. aktier i en personligt ejet virksomhed, vil midlerne der anvendes, blive betragtet som en privat hævning, hvilket udløser personlig beskatning.

Nedenstående tabel viser en oversigt over de forskellige skattemiljøer og de tilhørende skattesatser:

Det kan bemærkes, at skattesatsen for kapitalindkomst og personlig indkomst er angivet som et landsgennemsnit og er afhængig af ens bopælskommune, anden indkomst samt om man er medlem af folkekirken. Satserne ovenfor er uden medlemskab af folkekirken.

Frie midler som beskattes som aktieindkomst
Afkast fra såvel unoterede som børsnoterede aktier, udloddende investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger (som defineres som investeringsforeninger (-institutter) med minimumsbeskatning – IMB´er) og udbytte fra disse beskattes som udgangspunkt som aktieindkomst efter realisationsprincippet med enten 27% eller 42% alt efter størrelsen på den samlede aktieindkomst. Reglerne fremgår af aktieavancebeskatningsloven.

Siden 2020 er visse aktiebaserede investeringsselskaber eksempelvis udenlandske fonde, herunder især en del af de omkostningsattraktive Exchange Traded Funds (ETF´er – på dansk blot børsnoterede fonde), som er opført af Skat på en særlig positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber) også blevet beskattet som aktieindkomst. Men i modsætning til aktier og danske aktiebaserede, udloddende investeringsforeninger, der som nævnt ovenfor beskattes efter realisationsprincippet, vil beskatningen i stedet ske efter lagerprincippet. Det medfører, at både realiseret og urealiseret afkast fra de omfattede investeringsselskaber vil blive beskattet årligt. De nærmere regler for dette beskrives nedenfor.

Satserne for beskatning af den samlede aktieindkomst dvs. inklusive udbytte er progressive, og udgør for indkomstårene 2022 og 2023:

Den progressive beløbsgrænse stiger til det dobbelte for samlevende ægtefæller, hvor uudnyttede beløb under grænsen automatisk overføres ved skatteberegningen.

Frie midler som beskattes som kapitalindkomst
Der er flere investeringsprodukter, der beskattes som kapitalindkomst, og som overordnet set kan opdeles i:

1. investeringsselskaber, herunder udenlandske fonde bl.a. EFT´er (visse beskattes dog som aktieindkomst, jf. nedenfor),
2. obligationer og obligationsbaserede investeringsforeninger, herunder de fleste blandede foreninger og
3. finansielle kontrakter.

Investering i investeringsselskaber såsom udenlandske fonde, herunder især ETF´er og akkumulerende danske investeringsforeninger beskattes i udgangspunktet som kapitalindkomst efter lagerprincippet, hvilket medfører, at såvel realiseret som urealiseret gevinst skal beskattes årligt.

I 2020 trådte nye regler i kraft, som bevirker, at en del af de aktiebaserede investeringsselskaber, herunder en del ETF´er eksempelvis en lang række af Blackrocks Ishares ETF´er, i stedet vil blive beskattet som aktieindkomst, men fortsat efter lagerprincippet. For at kunne blive beskattet som aktieindkomst kræves det imidlertid, at udstederen af de enkelte fonde har anmodet Skattestyrelsen om dette senest 1. november året før, og at fonden overvejende er aktiebaseret (dvs. mindst 50% af aktiverne i fonden er placeret i aktier). Skat har siden 2020 årligt offentliggjort lister over de omfattede ETF´er mv., som kan downloades på dette link (benævnes Liste over aktiebaserede investeringsselskaber).

Det er værd at bemærke, at listen for 2023 omfatter ca. 3.000 fonde. Af disse er 570 ETF´er. Året før var der ca. 2.700 på listen, heraf 520 ETF´er. Man kan derfor risikere at blive beskattet af en given ETF på forskellig vis over årene. Hidtil har ændringerne primært drejet sig om fonde, som er blevet tilføjet listen, hvilket medfører, at de er gået fra at være beskattet som kapitalindkomst til fremover at blive beskattet som aktieindkomst. I 2022 er der dog bl.a. blevet fjernet et par fonde fra listen, hvilket har gjort disse realisationsbeskattede i stedet. Læs evt. mere om de pågældende fonde her og positivlisten i almindelighed. Samme sted er det også muligt at downloade vores egen udgave af listen, som alene viser de af fondene, som er egentlige ETF´er (nærmere betegnet indeksfonde med lave årlige omkostninger).

Alle øvrige fonde, som karakteriseres som investeringsselskaber og som altså ikke fremgår af ovennævnte positivlister eller defineres som IMB´er jf. ovenfor, vil fortsat blive beskattet som kapitalindkomst uanset om er aktiebaserede, blandede eller obligationsbaserede og uanset om de udlodder udbytte eller ej.

I næsten samme kategori beskattes realiserede obligationer og udbyttebetalende obligationsbaserede investeringsforeninger (investeringsforeninger (-institutter) med minimumsbeskatning – IMB´er) ligeledes som kapitalindkomst, men ikke efter lagerprincippet. Renter og udlodninger fra disse beskattes også som kapitalindkomst.

Endelig eksisterer kategorien finansielle kontrakter, som omfatter certifikater, CFD-kontrakter, spread betting kontrakter, valutatermins-kontrakter (forex trading), futures og optioner ol. Disse behandles efter reglerne i kursgevinstloven og beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.

I forhold til skatteberegningen af kapitalindkomst skal man opgøre en samlet nettokapitalindkomst, som også omfatter f.eks. prioritetsrenter, obligationsrenter osv. Den samlede nettokapitalindkomst medregnes til den almindelige skattepligtige indkomst i modsætning til aktieindkomst, der opgøres særskilt. Skattesatserne af nettokapitalindkomst varierer efter ens øvrige indkomst fra 0% (hvis man f.eks. slet ikke har anden indkomst, og dermed ikke har udnyttet sit personfradrag) til normalt mellem ca. 37% og 42% for en borger i en gennemsnitskommune excl. kirkeskat på i gennemsnit 0,7% for 2023.

Grænsen for den høje skattesats indtræder, når man i 2023 har en samlet indkomst over grænsen for topskat på 568.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag plus bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst på 48.800 kr. Der gælder dobbelt op for samlevende ægtepar i forhold til bundfradraget.

Beskatningen af kapitalindkomsten er i øvrigt afhængig af, om man samlet set har en positiv eller negativ nettokapitalindkomst. Er nettokapitalindkomsten positiv, indgår den ved beregning af såvel sundhedsbidrag og kommuneskat samt bundskat og topskat.

Såfremt nettokapitalindkomsten er negativ, er fradragsværdien som udgangspunkt ca. 33% excl. kirkeskat, da den kun fragår ved beregning af sundhedsbidrag, kommune- og evt. kirkeskat (fradragsværdien har været fastfrosset siden 2011). Er den negative kapitalindkomst over 50.000 kr. (dobbelt op for ægtefæller) begrænses fradragsværdien til ca. 25% eksl. kirkeskat. Kirkeskatten udgør i gennemsnit 0,7%.

Har man i forvejen negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr., vil man kunne undgå den lavere fradragsværdi, hvis man er i stand til at opnå gevinster ved investering i afkast, der beskattes som kapitalindkomst. Derved bliver man marginalt set reelt kun beskattet med 25% af den positive kapitalindkomst.

Man skal være opmærksom på den asymmetriske forskel i beskatningen af hhv. nettogevinster på kapitalindkomst på enten ca. 37% eller 42%, og begrænsningen på nettotab af fradragsværdien på ned til 25%, som over tid på uhensigtsmæssig vis kan påvirke ens nettoresultat efter skat. Eftersom man beskattes årligt efter lagerprincippet i modsætning til realisationsprincippet, vil der være et tidsmæssigt aspekt i forhold til skattebetalingen ligesom man skal betale skat af gevinster, som man ikke har realiseret. Man kan derfor være nødt til at finde penge til betaling af skatten andetsteds eller sælge ud af sin værdipapirbeholdning.

Herudover skal man være opmærksom på, at der gælder en vis tabsbegrænsning for nettotab på finansielle kontrakter, som man som udgangspunkt ikke kan fratrække i anden kapitalindkomst. I stedet er der dog gode muligheder for at trække tab fra i fremtiden, i tidligere års gevinster på finansielle kontrakter og i visse tilfælde på gevinster på børsnoterede aktier. Se mere om dette under afsnittet om finansielle kontrakter.

Aktiesparekonto
Siden 2019 har det været muligt at oprette en skattebegunstiget aktiesparekonto. Pr. 1. januar 2023 kan man samlet set maksimalt indskyde 106.600 kr. Der er således ikke tale om, at man årligt kan indsætte dette beløb. Derimod er der tale om et maksimum for indeståendet indskud på kontoen. I forbindelse med indgåelse af aftale om finansloven for 2023 blev det vedtaget trinvist at forhøje beløbsgrænsen til 135.000 kr., hvilket vil ske fra 2024 og frem til 2026.

Indestående på en aktiesparekonto kan bl.a. investeres i aktier og udbyttebetalende investeringsforeninger og fra 1. januar 2020 også i de aktiebaserede investeringsselskaber fx visse ETF´er, som fremgår af Skats positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber). Derimod kan man ikke placere midler i f.eks. obligationer eller andet, som ikke beskattes som aktieindkomst, herunder akkumulerende investeringsforeninger, som ikke er opført på førnævnte positivliste. Man kan frit hæve og sætte ind på sin konto.

Alle privatpersoner, inkl. børn, kan oprette en konto. Skattemæssigt er midler på en aktiesparekonto langt nemmere at håndtere end frie midler, idet Skat automatisk efter lagerprincippet beskatter årets afkast med 17% skat. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at investering direkte i f.eks. aktier for frie midler opgøres efter realisationsprincippet, hvorfor man kan udskyde den endelige skat i mange år, som til gengæld vil udgøre 27% eller 42% alt efter størrelsen af årets gevinster.

Opgørelsen af selve skatten styres i det pengeinstitut, hvor man har sin konto på samme måde som f.eks. pensionsmidler. Eventuelle tab kan modregnes i efterfølgende år. Det gør håndteringen af skatten betydelig nemmere end ved frie midler, idet man blot skal sørge for, at der er penge på kontoen til at betale denne. Selve skatten har man endvidere mulighed for at indbetale udover maksimumbeløbet. Læs mere om aktiesparekontoen her.

Pensionsmidler
I relation til bundne pensionsmidler, er det hele skattemæssigt set meget nemmere, da Skat automatisk efter lagerprincippet beskatter årets afkast med 15,3% skat. Tab kan modregnes i efterfølgende år. Beskatningen af afkast er ens for de forskellige pensionsformer såsom livrente, ratepension og kapital-/aldersopsparing. I forhold til pensionsmidler vil man derfor ikke behøve at tænke så meget over, hvad skatten eventuelt måtte betyde for de enkelte investeringer, hvilket, hvis man f.eks. ønsker at investere i produkter som følger givne aktieindeks, kan gøre det fordelagtigt f.eks. at investere i akkumulerende ETF´er med lave omkostninger frem for danske investeringsforeninger, hvor der typisk er højere omkostninger. Dog bør man være opmærksom på, at man ikke kan have en valutakonto i et pensionsdepot, hvilket typisk vil udløse ekstra vekslingsomkostninger. Hvis man vælger en akkumulerende ETF, som altså ikke udbetaler udbytte, slipper man dels for at reinvestere men også for de ekstra vekselomkostninger.

Pensionsmidler beskattes i særskilte skattemiljøer f.eks. ratepension, livrente og aldersopsparing. Hver af disse anses for helt lukkede miljøer også hvis man har flere af hver type.

Indbetalinger til livrenter og ratepensioner kan fratrækkes i den personlige indkomst, hvilket kan skabe skattemæssige incitamenter til indbetaling på disse investeringsformer. Siden 2018 har man endvidere haft mulighed for at opnå et ekstra ligningsmæssigt fradrag, hvilket skulle modvirke modregningsproblematikken i forbindelse med udbetaling af tillæg til folkepensionen. Læs mere her.

Selskabsmidler
For selskaber beskattes gevinster og udbytter som selskabsindkomst efter lagerprincippet med 22%. Tab kan som hovedregel fratrækkes direkte i anden selskabsindkomst. Læs mere om fordele og ulemper ved at handle igennem et selskab her.

Midler omfattet af virksomhedsskatteordningen
Virksomheder, som er omfattet af virksomhedsskatteordningen, beskattes af gevinster og udbytter som virksomhedsindkomst efter lagerprincippet med 22%. Det er primært f.eks. investeringsselskaber (uanset om disse er omfattet af Skats positivliste eller ej) samt akkumulerende investeringsforeninger, som man kan investere i igennem denne ordning. Man kan ikke investere midler i enkeltaktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er) uden at det har skattemæssige følger.