Passiv investering – guide til indeksfonde og ETF´er

Mange – og måske især nye og uerfarne investorer – har den opfattelse, at investering i aktiemarkedet gælder om at finde den rigtige aktie (guldægget), der pludselig kan stige voldsomt i værdi og sikre ens afkast. Men for langt de fleste private investorer, som har en vis tidshorisont for øje og gerne vil investere selv frem for at lade andre gøre det for en, kan det i praksis være meget svært at finde de helt rigtige aktier, fordi man typisk både har begrænset tid og begrænset viden om de enkelte selskaber.

Den snusfornuftige og langsigtede investor bør i stedet kraftigt overveje at vælge såkaldt “passiv investering” i indeksfonde, der i de senere år også er blevet meget populært herhjemme. Med passiv investering placerer man ikke sine investeringer i udvalgte enkeltaktier, men i stedet i en eller flere indeksfonde, hvor det på forhånd er givet hvilke aktier (eller andre værdipapirer), der investeres i nemlig de værdipapirer, som indgår i det indeks den enkelte fond følger. Man opnår derved også let spredning af sin risiko selv for begrænsede midler. Eksempler på indeks kunne være OMXC25 indekset, som afspejler de 25 største danske aktier, eller S&P500 indekset, som afspejler de 500 største amerikanske aktier eller et verdensindeks fx MSCI World, som afspejler kursudviklingen for de største aktier globalt set.

Med begrebet ”passiv” henvises til at man passivt følger udviklingen i det enkelte indeks (marked). Man får derved andel i den gennemsnitlige kursudvikling, som gennem en lang række år historisk set årligt er steget omkring 7-9% for globale aktier. I passive indeksfonde er der ikke er ansat dyre fondsforvaltere, som aktivt tager stilling til, hvilke værdipapirer fonden skal købe og sælge. I en passiv fond er værdipapirerne derimod valgt ud fra objektive kriterier via det indeks, som fonden følger, og det er alene når indeksets sammensætning ændrer sig, at fonden skifter ud i porteføljen. Det har vist sig, at passive indeksfonde ofte klarer sig bedre målt på afkast både i forhold til når en gennemsnitlig investor selv vælger aktier, men også i forhold til de såkaldt ”aktive” fonde, hvor en (dyr) fondsforvalter af og til skifter ud i fonden.

Passiv investering kan således være en god idé for nybegynderen, der gerne vil i gang med at investere egne midler, herunder også når der er tale om mindre beløb, idet man hurtigt opnår spredning af sin risiko for beskedne midler. Men det kan også være egnet til den erfarne og langsigtede investor, som måske ikke har lyst til dagligt at følge med i, hvordan enkelte aktier performer. Passiv investering kan naturligvis også bruges som spredning i form af et supplement til en portefølje af enkeltaktier f.eks. inden for markeder, hvor man måske har begrænset kendskab, men gerne vil eksponeres i.

Talrige undersøgelser viser endvidere, at det slet ikke kan betale sig at være drevet af tilfældige luner og hele tiden skifte sin portefølje ud. Hvis investorerne bare skifter deres aktier ud en enkelt gang om året, så vil deres afkast kun stige halvt så hurtigt sammenlignet med dem, der holder fast i de aktier, de nu engang har købt.

Ligeledes viser undersøgelser også, at aktive investeringsfonde, som har til formål at slå et givent benchmarkindeks, kun meget sjældent er i stand til at gøre dette over længere tidsperioder. Tager man så samtidig højde for at omkostningsniveauet typisk er noget højere end i de passive fonde, så vil passive fonde ofte sikre investoren det bedste afkast i sidste ende.

Forbrugerrådet Tænk har  estimeret, at en forskel på bare et enkelt procentpoint i omkostningerne på en investors samlede pensionsopsparing kan betyde, at man i runde tal skal blive hele fire år mere på arbejdsmarkedet for at opnå den samme pension.

Forbrugerrådet Tænk har også udarbejdet en gebyrberegner, hvor man kan finde ud af, hvor store beløb man reelt kan spare over tid. Man kan indtaste sine omkostninger, sin nuværende opsparing, sin løbende indbetaling, antal år osv. Det kan være skræmmende at se i kroner og ører, hvor meget en lille procent faktisk betyder i sidste ende.

Det uafhængige investeringsanalysefirma Morningstar har vurderet, at danskerne årligt betaler omkring 10 mia. kr. i løbende omkostninger til investeringsfonde, så der er virkelig tale om store beløb samlet set.

Hvad er et indeks?

Et indeks består af en imaginær portefølje af værdipapirer, som repræsenterer et bestemt marked eller en portion af et marked. Eksempelvis hedder aktieindekset over de 25 mest omsatte aktier i Danmark, OMXC25. Det er Nasdaq Copenhagen aka Københavns Fondsbørs som løbende beregner netop det indeks og sørger for udskiftning i C25 i forhold til nogle objektive kriterier fx størrelsen og handelsomfanget i de enkelte aktier. De mange indeks, der eksisterer har ofte forskellige beregningsmetoder i forhold til vægtning af de enkelte aktier mv.

Et indeks kan blandt andet bruges til at måle, om et bestemt marked generelt stiger eller falder. Det såkaldte MSCI World Index forsøger at måle det globale aktiemarked for udviklede lande. MSCI er en forkortelse for Morgan Stanley Capital International’s (MSCI) World Index, og det er et indeks, der beregnes af finanshuset Morgan Stanley og forsøger at afspejle det globale aktiemarked på bedst mulig måde. Indekset repræsenterer et par tusinde large- og mid-cap aktier på tværs af 23 udviklede lande – heriblandt naturligvis USA, Japan og England, men også mindre lande såsom Danmark, Norge og Israel. Verdensindekset findes også i en lidt bredere udgave i form af bl.a. MSCI All Countries World Index (ACWI), som også omfatter udviklingslandene – Emerging Markets, herunder bl.a. Kina. Emerging Markets landene fylder samlet set under 10% af indeksets værdi. USA fylder ca. 63% af det helt brede verdensindeks og lidt over 70% af MSCI World.

Aktie- og obligationsmarkedsindekser bruges også til at konstruere indeksbaserede investeringsforeninger og ETF’er, hvis porteføljer på bedste vis afspejler nogle bestemte indekser.

Siden 1961 er den globale økonomi med få undtagelse vokset støt hvert eneste år. Der fandt en lille afvigelse sted under finanskrisen i 2009, hvor verdensøkonomien faldt en lille smule med 1,7 procent. Men allerede året efter fandt økonomien sig atter til rette, og siden er økonomien med undtagelse af corunaepidemiens indtog i 2020 bare vokset og vokset.

Selvom den globale økonomiske optur ikke altid er ensbetydende med stigning i alverdens aktiemarkeder, så følges økonomien og aktiemarkedet alligevel nogenlunde ad. Siden 1987 er MSCI World indekset målt i USD i gennemsnit steget ca. 8,5% mens stigningen er ca. 9,7% for de sidste 10 år. Ser man på det amerikanske aktiemarked er den gennemsnitlige stigning væsentlig højere, hvilket især de senere år har skyldtes de store amerikanske teknologi aktier.

Hvis man som investor ønsker at få del i denne stigning, kan man med fordel sætte sine penge i de passive indeksfonde, som blot følger udviklingen i de relevante indeks.

Hvad er en indeksfond?

Som nævnt er en indeksfond en fond som passivt efterligner et indeks. Som investor i Danmark kan man investere i indeksfonde enten ved at købe investeringsbeviser i en dansk indeks-investeringsforening fx fra Sparinvest – Sparindex eller ved at købe et bevis i en udenlandsk indeks ETF (Exchange Traded Fund) fx Blackrocks iShares fonde. Begge fondstyper er typisk børsnoterede. Enkelte investeringsforeninger kan dog være unoterede ligesom visse udenlandske fonde kan være det. Begrebet indeksfonde i denne artikel er således en samlet betegnelse for de passive indeksfonde, man som dansk investor har mulighed for at investere i.

Når man køber et bevis i en ETF eller investeringsforening bliver man en del af en stor gruppe af investorer, der er eksponeret mod den underliggende portefølje af værdipapirer, som fonden ejer. Det kan f.eks. være aktier, obligationer, råvarer eller andet. Værdien af beviserne afhænger af værdiændringer i porteføljen og fondens omkostninger. Såfremt de underliggende værdipapirer stiger i værdi, bliver fondsbeviset tilsvarende mere værd – og omvendt, hvis værdipapirerne falder i værdi. Nogle fonde udlodder jævnligt udbytter mens andre er akkumulerende og i stedet reinvesterer i fondens værdipapirer.

Indeksfonde følger en investeringsstrategi, hvor den underliggende portefølje alene forsøger at spejle afkastet på et bestemt benchmark, f.eks. det amerikanske S&P 500-indeks. En indeksfond vil derfor som udgangspunkt eje de samme værdipapirer, som indgår i benchmarkindekset. Udgør en aktie f.eks. 5 pct. af det valgte benchmark, vil ETF’en som udgangspunkt placere 5 pct. af sin formue i samme aktie. Visse indeksfonde, især ETF´er køber ikke nødvendigvis alle de underliggende værdipapirer i benchmarkindekset. I nogle tilfælde købes blot en større andel og i andre tilfælde igen køber de enkelte fonde slet ikke værdipapirerne direkte, idet de i stedet køber et finansielt derivat kaldet en swap, som har til formål at sikre det givne benchmarkafkast bedst muligt. Læs mere om dette nedenfor.

De færreste aktieeksperter formår at slå markedet på den lange bane. Endnu værre ser det ud for private. Derfor er det ofte en god idé at købe en passiv indeksfond f.eks. en ETF.

Hvad er en passiv fond i forhold til en aktiv fond?

Langt størstedelen af danskernes aktieformue ligger i dag i investeringsfonde, som forvaltes aktivt. Når en fond er aktivt forvaltet medfører det, at et antal (givetvis) højtbetalte individer på diskretionær vis udvælger de enkelte aktier i fonden. Hovedformålet med aktiv forvaltning er at slå et givent benchmarkindeks (et sammenligningsindeks fx MSCI World, hvis der er tale om en global aktiefond). Det står i modsætning til de passive fonde, som alene har til formål at levere et afkast, som ligger så tæt på benchmarket som muligt.

Udfordringen for en aktiv fond er, at det er forholdsvist dyrt at lade et hold aktieeksperter screene måske tusindevis af forskellige aktier, når man skal forsøge at spotte de rigtige aktier og markedets generelle retning. Er forvalteren dygtig (og heldig nok?) kan det sagtens være, at fonden i en kortere eller længere periode formår at slå markedet. Problemet er bare, at eksperterne oftest over tid ikke er i stand til at slå den generelle stigning i børsmarkedet, når de vælger aktier til deres fonde. Det vil sige, at du som investor betaler for noget, du faktisk ofte ikke ender med at få – nemlig et ordentligt afkast, som er højere end benchmarkafkastet. Omkostningerne ligger nemlig fast som en procentdel af din investering, uanset hvor godt forvalterne klarer den. De årlige omkostninger i aktive fonde er ofte 1-2% eller mere, hvor omkostningerne i passive fonde kan være helt ned til fx 0,07% om året og i enkelte tilfælde endnu lavere.

I mange tilfælde kan det derfor bedre betale sig bare at investere i en eller flere passive indeksfonde.

Ved passiv investering forstås investering i fonde, som har til formål at investere i et givent indeks og afspejle udviklingen i dette. Dvs. fondens formål er at give et afkast som ligger så tæt på det givne benchmarkindeks som muligt. Det kunne f.eks. være det brede amerikanske S&P500 indeks, som omfatter de 500 største børsnoterede virksomheder i USA. Når man investerer i en fond, investerer man således i en lille andel af de aktier, som indgår i det givne indeks. Fonden investerer passivt helt automatisk i de aktier, som indgår i indekset med de vægte de forskellige aktier har. Typisk vil fonden rebalancere måske 2 gange om året for at afspejle den løbende udvikling i det underliggende indeks. Omkostningerne i fondene er generelt meget lave, fordi man ikke skal aflønne dyre aktive kapitalforvaltere, som skal bruge tid og penge på at analysere om de skal købe den ene aktie fremfor den anden. Dog vil omkostningerne i mere specialiserede fonde være højere end i de brede indeksfonde.

En væsentlig grund til at danskernes formue primært er placeret i aktive investeringsfonde er, at bankerne ikke har noget incitament til at tilbyde investorerne passive fonde, især ETF´er. ETF´er betaler således ikke formidlingsprovision til den bank, hvor beviset ligger i depot. Det gør de aktive fonde i forholdsvis høj grad. Typisk betaler de danske passive indeksbaserede investeringsforeninger også provision, men denne er væsentlig mindre end for de aktive. Det vil derfor være op til den enkelte investor selv at opsøge de passive indeksfonde medmindre investoren indhenter rådgivning fra en uafhængig investeringsrådgiver. Det koster oftest et pænt beløb, så har man mod, tid og lyst bør man selv gå i gang. Efter lidt indledende benarbejde, vil de fleste sagtens selv kunne investere i ETF´er og i sidste ende høste et højere afkast end hvis man bare lader banken klare ens investeringer.

Passiv investering særligt via ETF’er har i mange år været særdeles populært i USA, hvor markedsandelen for passive fonde lige præcis har overgået de aktive fonde ved udgangen af januar 2024. Og retningen er de seneste mange år siden de første passive fonde kom til i starten af 90´erne kun gået opad. Også i Europa er markedsandelen støt stigende og udgjorde ultimo 2023 ca. 27%. Ifølge statistik fra Nationalbanken udgjorde passive aktiefonde i Danmark ca. 22% i februar 2024. Andelen af passive investeringsfonde er altså overalt hastigt stigende i takt med at flere og flere får øjnene op for, at det er langt billigere at investere i passive fonde i forhold til aktive fonde og afkastet efter omkostninger derved generelt er højere. Ofte kræver det dog lidt af den enkelte investor, idet man gerne selv skal have mod på at stå for at finde de passende fonde og trykke på køb, selvom der også er blevet lanceret løsninger (robotrådgivere), som kan hjælpe med dette mod en vis betaling.

Hvad er en indeks-investeringsforening?

Ved en indeks-investeringsforening forstås en dansk investeringsforening, som tilbyder passiv investering. Selvom de årlige omkostninger er lave sammenlignet med aktive investeringsforeninger er de typisk lidt højere end ved investering i de udenlandske ETF´er. Ofte kan de udenlandske ETF´er være dyrere at handle i form af kurtage og vekselomkostninger, og i enkelte tilfælde kan man risikere at blive ramt af dobbeltbeskatning af udbetalt udbytte. Danske investeringsforeninger har også problematikken med dobbeltbeskatning af udbytte, men Danmark har indgået overenskomster med mange lande, som til dels forhindrer dette. Hvad angår de udenlandske vil dette bl.a. afhænge af hvor fondene er hjemmehørende. Mange er hjemmehørende i Luxemborg og Irland, som formentlig vil være blandt de bedste i forhold til udbytteskat at investere i.

Over de seneste år er udbuddet af danske investeringsforeninger, som tilbyder prisbillige passive indeksfonde steget. De fleste investeringforeninger er børsnoterede, men der findes også en del unoterede. Den største danske udbyder af børsnoterede investeringsforeningsfonde er Sparinvest – INDEX (tidligere Sparindeks), som har over 20 forskellige indeksfonde børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. En anden stor udbyder er Danske Invest (vælg “Vis flere filtre” og “Indeksbaseret” under “Investeringsstil”), som tilbyder et pænt antal indeksfonde inden for de vigtigste regioner i verden. Danske Invest har endvidere et antal unoterede fonde. Endvidere tilbyder norske Storebrand Fondene to indeksfonde i danske kroner med lave årlige omkostninger, som begge er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Hvad er en ETF?

En ETF – Exchange Traded Fund – er, som navnet angiver, en børsnoteret investeringsfond, hvis beviser/ejerandele er optaget til handel på en børs. De handles derfor ligesom aktier til den til enhver tid gældende markedspris i løbet af en handelsdag, så længe der er købere og sælgere i markedet.

Langt de fleste ETF´er er fonde, som passivt investerer i indeks til lave omkostninger, men det behøver ikke altid være tilfældet. I forhold til denne artikel er det alene de passive fonde, der fokuseres på.

Navnene på de enkelte fonde kan ved første blik godt virke forholdsvis uoverskuelige. Fondene har typisk ganske lange navne, som dog hjælper gevaldigt i forhold til at finde ud af, hvad man præcist investerer i. Et godt eksempel på dette kunne være fonden iShares MSCI World EUR Hedged UCITS ETF (Acc).

Udbyderens navn er i dette tilfælde iShares. Det er verdens største kapitalforvalter, Blackrock, som står bag iShares brandet. Det næste i fondsnavnet er det af fonden valgte benchmarkindeks – MSCI World, dvs. et verdensindeks, som afspejler kursudviklingen for de største og mest handlede aktieselskaber i de 23 største udviklede økonomier i verden.

Betegnelsen “UCITS ETF” informerer om, at der er tale om en EU baseret, børsnoteret fond, der lever op til bestemte regler, jf. nærmere nedenfor. Navnet på denne fond afslører endvidere, at fonden er hedged til EUR, dvs. den er valutakurssikret mod USD, som er den valuta fondens værdipapirer er denominieret i.

“Acc” er en forkortelse for Accumulating, hvilket betyder, at fonden er akkumulerende og således ikke løbende udlodder fx udbytter fra værdipapirer i fonden, men i stedet reinvesterer disse. Herved undgår man selv at skulle reinvestere løbende, hvilket er en stor fordel medmindre man naturligvis gerne vil modtage udbytterne løbende. De fleste fonde findes som regel både i en akkumulerende udgave og en udbyttebetalende udgave. Sidstnævnte indeholder typisk betegnelsen DIST, hvilket er en forkortelse for distribution, dvs. udlodning/udbytte. Det er forskelligt hvor ofte de enkelte fonde udlodder udbytte. Typisk er det årligt eller halvårligt, men nogle fonde udlodder hvert kvartal.

De enkelte fonde kan heldigvis entydigt identificeres ved en fondskode (ISIN), som man kan bruge til at finde fonden på sin handelsplatform. De fleste UCITS ETF´er er børsnoteret på flere børser i EU eller England. Langt de fleste er noterede på den tyske børs, Deutsche Börse, XETRA, hvor de handles i euro. Det kan generelt anbefales, at købe de fleste af fondene her, idet man typisk er sikret mest mulig likviditet og dermed de laveste spreads, når man handler. Fondene har udover en fondskode også et tickernavn, som entydigt identificerer den enkelte fond i forhold til hvor fonden er noteret. Den ovenfor nævnte fond kan eksempelvis handles på den tyske børs med tickerkoden IBCH. Denne kode man indtaste i en søgefunktion på sin handelsplatform, hvorefter den pågældende fond gerne skulle dukke op.

Key Investor Information (KIID) – Central investorinformation
Når man har fundet en ETF, som man gerne vil kigge nærmere på, bør man læse fondens centrale investorinformation. Det er et standardiseret dokument på to sider, hvor der nærmere redegøres for den enkelte fond fx fondens benchmarksindeks, fondens struktur, udbyttepolitik, årlige omkostninger og historisk afkast. Som en del af de historiske afkast vises også benchmarkindeksets afkast, så man tilbage i tid kan se hvordan fonden har klaret sig i forhold til dette. Her er det væsentligt at det ligger så tæt på som muligt, dvs. at fondens såkaldte tracking error er lav.

Fysisk eller syntetisk replicering
Idet formålet med en ETF er at levere et afkast på en forudbestemt portefølje af værdipapirer (som indgår i fondens benchmarkindeks), er ETF´naturligvis nødt til at være eksponeret mod netop den valgte portefølje. Den tekniske måde en ETF gør dette, kalder man replicering. Det kan enten ske ved, at ETF’en ejer værdipapirerne i den pågældende portefølje, dvs. fysisk eksponering (replicering), eller ved, at ETF’en indgår én eller flere derivatkontrakter (swaps), som svarer til den ønskede eksponering. Dette kaldes syntetisk eksponering (replicering). I sidstnævnte tilfælde giver derivatkontrakterne en værdiansættelse, der svarer til den ønskede portefølje, uden at ETF’en ejer værdipapirerne. I kraft af at fonden indgår disse kontrakter løber fonden en vis modpartrisiko, hvis modparten skulle gå konkurs. Såfremt ETF´en er godkendt af EU efter den såkaldte UCITS standard (se nedenfor), vil denne risiko stort set ikke eksistere, idet fonden efter disse regler skal sørge for at der stilles sikkerhed for de indgåede swaps.

Led efter fonde med UCITS i navnet
For at opnå mest mulig investorsikkerhed, jf. også ovenstående afsnit om fysisk eller syntetisk replicering, bør man lede efter de ETF´er, som i navnet indeholder ordet UCITS. Disse ETF’er er underlagt den europæiske lovgivning kaldet UCITS-direktiverne, som er en forkortelse af den engelske betegnelse for kollektiv investering med henblik på investering i værdipapirer (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). UCITS godkendte ETF’er er registreret i et EU-land og er underlagt samme krav til bl.a. investorbeskyttelse, likviditetsstyring og spredning af porteføljen som traditionelle europæiske investeringsforeninger, herunder også danske investeringsbeviser. Man kan altså som investor let genkende en UCITS ETF ved, at ordnet ”UCITS” indgår i navnet på ETF’en f.eks. ”iShares MSCI World UCITS ETF”.

Udbydere af ETF´er
En metode til at finde ETF´er er naturligvis at finde de største ETF udbydere og så kigge nærmere på deres respektive hjemmesider. Det kunne f.eks. være Blackrocks iShares, DWS’ Xtrackers, SPDR, Invesco, Vanguard, Xact m.fl.

En af de udbydere man næppe kan komme udenom er verdens største kapitalforvalter, Blackrock, som står bag knap 400 iShares ETF´er. De årlige omkostninger er typisk meget lave særligt for de brede fonde. Eksempelvis udgør omkostninger bare 0,07% for fonden iShares Core SP500 UCITS ETF, der investerer i det brede amerikanske SP500 indeks. Denne fond findes både i en udbyttebetalende og en akkumulerende udgave. Samtidig er fondene typisk kæmpestore og meget likvide med ganske små spreads til følge. Det gør det billigt at komme ind og ud af fondene.

En anden stor udbyder er Xtrackers, som forvaltes af DWS, der er ejet af blandt andre Deutsche Bank m.fl. Denne udbyder er den næststørste i Europa og har mere end 170 indeksbaserede ETF´er i produktpaletten. De årlige omkostninger er også her meget lave.

Amerikanske Vanguard, som er den allerstørste spiller på ETF markedet i USA, har særligt gennem de seneste par år også udstedt en lang række fonde på det europæiske marked. Hos Vanguard er de årlige omkostninger også helt i bund.

På de hjemlige breddegrader findes bl.a. Xact Kapitalförvaltning, som den svenske bank Handelsbanken står bag. Xact er især stærk på de nordiske markeder og lancerede i 2019 den første danske ETF, som så reelt er svensk, men den er i børsnoteret i danske kroner på Nasdaq Copenhagen. De årlige omkostninger er 0,2%. Læs mere om det danske ETF nedenfor.

Hvordan køber man en ETF eller indeksfond?

Man kan købe ETF´er eller børsnoterede investeringsforeninger igennem sin egen bank eller igennem en dedikeret handelsplatform. Det foregår på samme måde, som når man handler aktier. Handler man igennem en traditionel bank, skal man være opmærksom på, at ETF handel typisk er forbundet med forholdsvis høj kurtage og høje depotomkostninger sammenlignet med investering i f.eks. danske investeringsforeninger. Beder man om “gratis” rådgivning i banken får man typisk tilbudt bankens “egne” investeringsforeninger måske endda med lavere kurtage, men oftest betyder det at man ender op med de dyrere aktive investeringsfonde, og herunder en årlig tilbagevendende formidlingsprovision til banken, som de enkelte fonde betaler på dine vegne.

Hvis man i stedet handler via en dedikeret handelsplatform gælder denne afhængighed ikke i samme grad. Derfor anbefaler Invested.dk altid – når man har mod på at klare det hele selv – at man handler ETF´er og typisk også andre værdipapirer især de udenlandske hos for eksempel Saxo Bank eller Nordnet. På disse platforme er priserne skruet helt i bund. I visse tilfælde kan man endda investere helt uden handelsomkostninger ligesom man heller ikke belastes af utidige og halvskjulte depotgebyrer, som de fleste af de etablerede banker ynder at opkræve.

Der findes en del unoterede indeksfonde som man alene kan handle hos enkelte udbydere f.eks. Nordnets egne indeksfonde, som man alene kan handle hos Nordnet. Danske Invest udbyder også et antal unoterede indeksfonde, som man typisk alene kan handle som kunde i Danske Bank.

Hvis man ønsker at købe en ETF eller indeksfond billigst muligt, kan man bruge følgende fremgangsmåde:

1. Åben en konto hos en konkurrencedygtig handelsplatform såsom Saxo Bank eller Nordnet.
2. Led efter den ETF du er interesseret. Brug for eksempel justETF.com som inspiration (brug søgefunktionen, ETF Screener, øverst på forsiden) eller læs mere her om screening
3. Søg efter navnet evt. fondskoden (ISIN) på din valgte handelsplatform
4. Vælg hvor meget du ønsker at købe for og gennemfør handlen. Du kan typisk købe for helt ned til få hundrede kroner og i visse tilfælde uden at betale minimumskurtage (f.eks. ved at benytte Nordnets månedsopsparing)

Ønsker man en god risikospredning, kan man købe en bred ETF, som f.eks. følger verdensindekset. Man kan også købe ETF´er eksponeret mod de største markeder f.eks. det amerikanske, det europæiske, emerging markets osv. Man kan også købe en ETF, som følger et lokalt indeks som f.eks. det danske C25, ligesom man kan købe sektorspecifikke ETF´er, som f.eks. investerer mere snævert i Cyber Security, digitalisering, forsvar, infrastruktur eller andet. Jo smallerede en ETF er, jo højere vil de årlige omkostninger typisk være.

Nedenstående video er en kort guide til investering i en ETF, der er både billig og snusfornuftig. Det handler om at købe ind i den fond (ETF), der kaldes iShares MSCI World med tickerkoden IQQW, der følger det såkaldte verdensindeks. Verdensindekset er steget med i gennemsnit 8% om året i mange år, og den stigning kan du blive en del af. IQQW er udbyttebetalende kan f.eks. købes enkelt hos SaxoInvestor. Også for små midler.

Køb af danske ETF’er?

I 2019 blev den første, og fortsat eneste, danske ETF i kroner børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Dermed blev det muligt som privat investor at blive eksponeret mod et udvalg af store danske aktier i form af en ETF. Denne passive fond bærer navnet Xacts C25 ETF og er eksponeret mod det brede danske C25 aktieindeks. Den er udstedt af det svenske Xact Kapitalförvaltning, så helt dansk er den ikke. Fonden har årlige omkostninger på bare 0,20%, hvilket må siges at være i den lave ende. Andre fonde, som tracker det danske aktieindeks i form af danske indeksbaserede investeringsforeninger i danske kroner, har typisk årlige omkostninger på 0,30% mens de aktive fonde kan have omkostninger på op til typisk 1,5% eller mere om året.

I skrivende stund udgøres de største beholdninger i fonden Novo Nordisk med 15% og Vestas med 8,5%. ETF´en er akkumulerende og udbetaler derfor ikke årligt udbytte, som i stedet reinvesteres direkte inde i fonden, hvilket især gør den velegnet til f.eks. langsigtede pensionsordninger. Da Xacts C25 ETF handles i danske kroner løber man heller ikke nogen valutakursrisiko, og det er en fordel i forhold til investering i for eksempel amerikanske aktiver noteret i dollars. Læs meget mere om den danske fond her.

Amerikansk baserede ETF´er

ETF udbuddet i USA er enormt og efterspørgslen ligeså. Den store interesse og skarpe konkurrence har gjort, at omkostningsniveauet for mange brede ETF´er kommet helt i bund. Desværre er det ikke længere muligt for danske detailinvestorer, at købe amerikansk baserede ETF´er, dvs. fonde, som er børsnoteret på en amerikansk børs. Fra og med 2018 medførte en ny EU-lovgivning, at det i fx Danmark ikke længere er muligt at købe amerikanske ETF’er, hvis ikke der er udarbejdet tilstrækkeligt dansk informationsmateriale. Det betød, at der blev fjernet tusindevis ETF’er fra  de europæiske handelsplatforme. Det er en skam idet det betyder, at det meget brede udbud af ETF´er tilgængelige for danske investorer er blevet noget mindre. Siden regelændringen trådte i kraft er der dog kommet endnu flere europæisk baserede udbydere på markedet i Europa (heraf mange af de amerikanske udbydere) og der er derfor stadig et stort udbud af passive fonde med næsten samme prisniveau som i USA, hvor det mest vanskelige næsten bliver at udvælge de enkelte fonde.

Eksempelvis er det muligt at købe ETF´en med tickerkoden QQQ, som er en ETF der udbydes af det amerikanske Powershares ejet af Invesco. Fonden investerer i Nasdaq 100 selskaberne, hvoraf Microsoft, Apple og Amazon hver udgør ca. 10% for tiden. Det er Nasdaq 100 indekset, som er benchmark og som fonden replicerer ved at købe aktierne fysisk med samme vægt, som de har i indekset. Fonden har en årlig omkostning på ca. 0,20% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 0,8%. Fonden er af Morningstar kategoriseret med 5 stjerner og har en formue på pt. 415 mia USD.  Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

Det er ligeledes muligt at købe ETF´en med tickerkoden VOO, som udbydes af amerikanske Vanguard. Fonden investerer i de 500 aktier, som indgår i det brede SP500 indeks, som samtidig er benchmark. Fonden har en meget lav årlig omkostning på bare 0,03% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 2%. Fondens formue udgør næsten 500 mia. USD. Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

Herudover findes bl.a. ETF´er i guld (GLD) som udbydes af SPDR, diverse obligationsmarkeder såsom TLT, som investerer i 20+ årige US Treasury Bonds, Emerging Markets såsom EEM, som tracker MSCI Emerging Markets Index eller olie og gas udvikling igennem XOP, som udbydes af SPDR og mange flere.

Idet det kan være lidt vanskeligt at finde frem til de mest interessante amerikanske ETF’er inden for en bestemt aktivklasse, kan man f.eks. bruge søgemaskiner såsom etf.com eller etfdb.com.

Overvejelser om risiko før sammensætning af portefølje af indeksfonde

Når man skal sammensætte en portefølje af indeksfonde bør man – udover at man overordnet skal gøre sig nogle overvejelser om sin ønskede risikoprofil, herunder risikoevne og sin tidshorisont – ligeledes gøre sig nogle tanker om det eller de investeringsmiljøer, man ønsker at investere i. Med investeringsmiljø (eller skattemiljø om man vil) menes f.eks. frie midler, midler indsat på en aktiesparekonto, pensionsmidler, selskabsmidler osv. I mange henseender vil det ofte være fordelagtigt at investere igennem flere typer af miljøer.

Selve porteføljens sammensætning, herunder andel af aktie-, obligations og evt. alternative fonde er individuel fra person til person og afhænger især af ens risikoprofil. Generelt kan man sige, at jo højere risikovillighed og jo længere tidshorisont, jo større andel af aktier bør man eje. Eftersom især aktier har det med at fluktuere kraftigt år for år, må det anbefales, at man har en tidshorisont på f.eks. mindst 3-5 år og gerne længere. Har man en væsentlig kortere tidshorisont, bør man formodentlig slet ikke investere i aktier, medmindre man er forholdsvis risikovillig. Har man en meget lang tidshorisont og kan man sove roligt om natten og håndtere kursudsvingene undervejs, bør man overveje at have en tæt på 100% aktieandel, i hvert fald, hvis man gerne vil maksimere muligheden for at opnå højest muligt afkast.

I forhold til aktieandelen er det ligeledes væsentligt at finde ud af fordelingen på f.eks. globale aktier, amerikanske aktier, europæiske aktier, emerging markets osv. På samme måde bør man opdele obligationsandelen ved at fordele sig på forskellige typer af obligationer f.eks. virksomhedsobligationer, statsobligationer osv. Inden for de enkelte segmenter skal man huske, at f.eks. virksomhedsobligationer i realiteten ligner mere aktier end traditionelle obligationer, rent risikomæssigt.

De finansielle markeder har efter en længere årrække med meget lave renter særligt i løbet af 2022 og til dels 2023 oplevet stigende renter. Det har bevirket kraftige kursfald på mange typer af obligationer og givet solide tab i 2022. Såfremt stigningen i renterne begynder at aftage og stabilisere sig, bliver afkastet fra obligationer dog mere og mere interessant.

Efterhånden er man også begyndt at kunne få lidt positivt afkast på kontantindestående i sin bank, men typisk ikke en rente som bare tilnærmelsesvis nærmer sig inflationstakten. Men lidt er dog bedre end ingenting og klart bedre end negative renter.

Som årene går, skal man desuden være opmærksom på, at man jævnligt kan være nødt til at rebalancere sin portefølje, så den fortsat svarer til den risikoprofil man har valgt. Når aktiemarkederne stiger voldsomt, som det for eksempelvis var tilfældet i 2021, hvor stigninger på omkring 25-30% ikke var usædvanlige, så vil enkelte aktiefonde fylde relativt mere i porteføljen. Derfor bør man jævnligt overveje, om man skal sælge lidt ud af aktiefondene, så ens risikoprofil ikke skævvrides for meget.

Udover at se snævert på den givne portefølje bør man ligeledes tage højde for ens andre aktiver eksempels fast ejendom, arbejdsmarkedspensioner, virksomhed og lignende.

Kort om skat i forhold til passive fonde

Investerer man for frie midler er skattereglerne i forhold til fonde ikke ligefrem enkle. Ændrede skatteregler for investeringsselskaber, herunder de udenlandske ETF´er trådte i kraft i 2020 og medfører, at en del af disse fremover vil blive beskattet som aktieindkomst i stedet for som tidligere, kapitalindkomst. Man skal fortsat beskattes efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man årligt skal beskattes af såvel realiserede som urealiserede gevinster.

For at en ETF´ kan blive beskattet som aktieindkomst skal følgende to krav opfyldes:

1) Fonden skal overvejende være aktiebaseret (dvs. min. 50% er i gennemsnit over et år skal være investeret i aktier) og
2) Fonden skal senest 1. november året forinden et givent år have givet Skattestyrelsen meddelelse om, at den lever op til kriterierne, og dermed ønsker at lade investorerne blive beskattet som aktieindkomst fra og med året efter.

Skat offentliggør årligt i december en liste over alle godkendte fonde i form af en såkaldt positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber – ca. 3000 fonde er på listen i 2023 mens det var ca. 2700 i 2022). Omkring 570 af fondene er egentlige passive ETF´er. Det kan bemærkes, at de enkelte fonde løbende skal leve op til kriterierne, hvorfor man ikke kan afvise, at listen kan se anderledes ud de kommende år.

Invested.dk har gjort det nemt for dig at finde de interessante indeksfonde, der er optaget på listen, idet vi på baggrund af Skats liste har udarbejdet en liste i pdf-format, som alene viser de ca. 570 indeksinvesterende ETF’er. Link til denne liste, som omfatter både 2022 og 2023, er sorteret alfabetisk og kan findes i vores artikel om de ETF´er, der er på positivlisten her.

Investerer man i indeksfonde i form af danske investeringsforeninger, som er aktiebaserede og udbetaler udbytte, bliver man typisk realisationsbeskattet af gevinst og udbytte fra disse som aktieindkomst.

Læs om skat og hvilken type fonde man bør investere i i forhold til pensionsmidler, aktiesparekonto mv. her.

Læs meget mere om skat af udenlandske ETF´er her og investeringsforeninger her.

Digitale investeringsrådgivere – robotrådgivere

Hvis man ikke selv har lyst til at kaste sig ud i at vælge de enkelte ETF´er er en anden mulighed, at gøre brug af de mange digitale investeringsrådgivere, der er kommet på markedet over de senere år. De digitale rådgivere kan eventuelt også bruges som inspiration til selv at vælge de rette ETF´er.

Hos den danske digitale investeringsrådgiver – eller robotrådgiver om man vil – Nord Investment, som har specialiseret sig i indeksbaseret ETF forvaltning, har man mulighed for at modtage et komplet porteføljeforslag på baggrund af svar på en række spørgsmål, som skal afdække den enkeltes risikoprofil, herunder tidshorisont og risikoevne. Når man har besvaret disse spørgsmål får man præsenteret et porteføljeforslag med specifikke ETF´er og en anbefalet procentvis fordeling. Med forslaget i hånden kan man kigge nærmere på de enkelte fonde, som fortrinsvist er fra iShares og evt. selv investere i dem. Man kan også vælge at blive kunde hos Nord Investment, som så klarer det praktiske for en og samtidig sørger for løbende rebalancering af portefølje. I virkeligheden er dette blot et ekstra omkostningslag, dog ikke voldsomt meget, så hvis man ikke har lyst til selv at ligge og rode med det, kan det bestemt være en mulighed. For at kunne bruge Nord Investment kræver det, at man investerer min. 10.000 kr. De samlede årlige omkostninger er typisk ca. 0,75% dog lavere ved større investeringer.

Udover Nord Investment findes en lang række andre robotudgivere på markedet såsom Danske Banks June, Nordeas Nora, BankInvests Darwin og Sparindeks, hvor man også kan blive inspireret til valg af fonde. Sidstnævnte investerer udelukkende i danske indeksforeninger fra Sparinvest – Sparindeks. Læs mere om Sparindex robotten her.

Hos June kan man efter man har været igennem fastlæggelse af sin risikoprofil investere i fire forskellige fonde, som er såkaldte fund of funds, der investerer i en lang række ETF´er. Man kan b.la. downloade faktablade for de forskellige fonde og se de 10 største ETF placeringer i disse fonde, som også kan bruges til inspiration. Klik dig frem til de fire fonde her. Scroll ned ad siden og find dem under afsnittet “Junes fonde”. Ønsker man at gøre brug af Junes fonde kræver det en minimumsinvestering på bare 100 kr. De årlige omkostninger ligger ca. på 0,69%.

Forbrugerrådet Tænk – Penge har i februar 2019 udarbejdet en test af de forskellige robotrådgivere på det danske marked.