Det finansielle bobbel eksperiment – Del 1

Igennem tiden har mange forsøg og studier forsøgt at komme frem til en model der kunne forudsige bobler på aktiemarkedet. Ved hjælp af økonometri og statistik har flere studier været i stand til at forudsige enkelte historiske bobler ved at bruge en specifik model, der dog ikke var konsistent og kunne derfor ikke bruges til andre bobler.

Sorte svaner

En sort svane er et term der blev gjort populært af forfatteren Nicholas Taleb, der har skrevet bogen af samme navn ”The black swan”. Desuden er han professor i finansiering og tidligere trader på Wall Street, hvilket også er grunden til at han anses som en autoritet på området. En sort svane refererer til en begivenhed der ligger ud over hvad man normalt forventer, altså en tilfældighed og er derfor ekstremt svært (hvis ikke umuligt) at forudsige – eksempelvis et krak på aktiemarkedet.

Drage konger

Didier Sornette er en anden akademisk autoritet og er professor i finansiering, fysik og komplekse systemer. Sornette benytter sig af noget han kalder økonofysik (econophysics – kombination af metoder fra fysik og økonomi) til at assistere ham i søgen efter potentielle bobler. Sornette har sammen med en række kollegaer oprettet ”The financial crisis observatory” hvor de bruger en model de selv har udviklet til at forudsige bobler og efterfølgende krak på forskellige investeringsaktiver.

Didier Sornette og hans kollegaer har selv fremsat to hypoteser (simplificeret):

H1 – Finansielle bobler kan identificeres mens de dannes, før de brister.

H2 – Hvornår bobbler slutter/brister kan grupperes ved brug af fremtidige sandsynligheder med en troværdighed der er bedre end ren chance.

Dette betyder at Sornette, i modsætning til Taleb, mener at aktiekrak (han kalder det også for regimeskift) ikke er sorte svaner men derimod drage konger. I stedet for at se bobler og krak som tilfældige op og nedture skal de opfattes som værende i en klasse for sig selv. De er ekstreme observation da de afviger fra fordelingen af afkast og netop dét faktum forsøger Sornette at udnytte ved at identificere en række egenskaber der er unikke for de ekstreme observationer eller drage konger som han kalder dem.

I del 2 vil metodikken gennemgås mere grundigt, dette betyder også at det bliver en smule mere teknisk og teoretisk. Da jeg ikke selv er ekspert på nogen måde vil det dog beskrives på en måde så alle kan være med.