Bearmarket? Så langt kan aktierne risikere at dykke

Er din aktieportefølje også begyndt at vise flere og flere røde tal? De seneste mange uger har været sløje på aktiemarkedet med fald i de ledende amerikanske indekser på 10-15%, og med endnu større fald i Europa og Asien.

Det er især centralbankernes rentepolitik, der er begyndt at sende aktierne ned, og sammen med trusler om global handelskrig og nationalistiske strømninger, udgør det ingredienserne til en giftig cocktail for markederne.

Hvor langt kan man risikere at dykke under et bearmarket? Historien kan måske give et fingerpeg.

Mange analytikere taler om, at det blot er en mindre pause i en langsigtet optur i markederne, men flere og flere analytikere er også begyndt at tale om, at vi kan stå foran et desideret ”bearmarket” – også i USA.

Det gælder for eksempel den kendte amerikanske milliarder, hedgefundmanager og filantrop Stanley Druckenmiller, der forleden dag spåede om et større ”bearmarket” på finanskanalen Bloomberg.

Et bearmarket – eller på dansk bjørnemarked – bruges om et stærkt faldende marked og står i modsætning til et bullmarket – tyremarked – der bruges om markeder, der er steget over en længere periode.

Det kinesiske indeks har længe været i en massiv beartrend, og det store tyske DAX-indeks flirter også med betegnelsen. Men det nye er, at også de amerikanske markeder nu falder med stor hast. Det er derfor ikke længere usandsynligt, at de ledende amerikanske indekser nu også er på vej i beartrend.

Et bearmarket er klart defineret som et marked, der falder mindst 20% fra sin absolutte top, og betegnelsen bruges oftest på amerikanske indekser. Særligt S&P 500-indekset. Siden toppen i september 2018 er S&P 500 faldet ca. 13%, så der er stadig et stykke vej til et egentlig bearmarket, men i de seneste dage er det gået hurtigt ned ad bakke, og hvis markedet fortsætter med samme takter, kan vi kun være dage eller få uger fra et bearmarket i USA.

Fra 1900 og frem til 2018 er USA blevet ramt af et bearmarket 32 gange, og statistisk set er det sket hver 3. til 4. år, hvor de i gennemsnit har varet 367 dage. Altså næsten præcis et år.

Det seneste bearmarket indtraf for mere end 10 år siden, hvor markedet i forbindelse med finanskrisen i efteråret 2007 faldt hele 57 procent på omkring 16 måneder.

Siden dengang er det bare gået op og op og op i USA, og børsmarkedet har for længst overskredet det gennemsnit på 3-4 år, hvor en nedgang burde være indtruffet. I august 2018 blev den gamle rekord for en optur i S&P 500 slået, og her havde markedet været i optrend i hele 3453 dage, svarende til over 9 års optur.

Havde man således investeret 50.000 kroner i S&P 500-indekset i marts 2009, hvor markedet ramte bunden, så havde man i august 2018 nydt godt af en stigning på hele 325%.

Som regel følger der et bullmarked – altså et kraftigt opadgående marked – når bearmarkedet er afsluttet, så det er her, at man som investor virkelig skal stå klar til at trykke på købsknappen.

Et bullemarket defineres som mere end 20% stigning i aktierkuserne. Der har været 14 bullmarkeder siden 1930. I modsætning til et bearmarked, så varer et bullmarked typisk flere år. Men det er altså især i bullmarkedet første fase – altså lige efter afslutningen på et bearmarked – at markedet skyder mest i vejret.

Efter S&P500-indekset bundede ud i kurs 777 i 2002 skete der en stigning på hele 15% i den efterfølgende måned. Samme type voldsomme stigning skete efter marts 2009, hvor finanskrisen var overstået i aktiemarkedet, og kursen steg med over 100% i de efterfølgende 2 år.

Det er altid meget usikkert at lege med tal, når man skal prøve at forudsige børskurserne. Selvom de mange nedtrends har nogle lighedspunkter, så er de alligevel dybt forskellige med hver sit særlige kendetegn. Det kan dog alligevel være en god idé at forberede sig på, hvor langt USA kan gå ned, hvis de store indekser går i beartrend. Selv, hvis man ikke er eksponeret direkte mod USA, vil et sådan fald helt sikkert også smitte af på europæiske og danske aktiekurser.

I skrivende stund handles S&P 500 i kurs 2550. Det er omkring -13% fra toppen. Hvis markedet skal gå i beartrend, skal S&P500 ned med 20% fra toppen, og lander dermed omkring kurs 2350.

De seneste tre bearmarkeder har dog været ekstra hårde ved det store indeks, hvor et fald på 20% ikke har været nok. I 1987 faldt markedet med 33%, i 2000-2002 med hele 49%, og under finanskrisen fra 2007-2009 gik det endnu voldsommere for sig med fald på omkring 57%.

Ingen aner, om vi denne gang står foran et bearmarket, og ingen aner, om det i sår fald bliver lige så slemt som de forudgående tre runder, men hvis man tager gennemsnittet af de tre fald, ender vi med et fald på 46%. Hvis det sker, skal S&P 500 helt ned i 1560 USD, før det igen går opad. Hvis det danske C20-indeks skal falde med samme voldsomhed som i forbindelse med finanskrisen, skal det helt ned under kurs 500 DKK. I skrivende stund ligger det i kurs 920.

Det ser uhyggeligt ud, men som langsigtet investor skal man huske på, at det blot er markedets måde at tage en dyb vejrtrækning, før det igen går fremad. Sådan har det i hvert fald været i de sidste 100 år.

Under et bearmarket kan man også få meget ud af at stockpicke, og selvom finanskrisen var hård ved de fleste aktier, så var der faktisk flere, der ligefrem steg i periodern. Det gælder for eksempel:

Hasbro, legetøjsproducenten, steg næsten 17% i 2008
Walmart, discountvarehuset, steg næsten 20% i 2008
McDonald’s, burgerkæden, steg over 8% i 2008

I Danmark klarede også Novo Nordisk sig hæderligt igennem krisen med kun moderate fald, og også daværende Danisco klarede skærende. Det gælder om at forlade luksus-aktierne og tænke mere i, hvad borgerne har brug for at købe, uanset krise.

De sidste tre bearmarkets i S&P500 samt et bud på, hvordan det 4. kan se ud, hvis det faldet bliver gennemsnittet af de tre forudgående. Den røde linje definerer, hvor S&P 500 er i bearmarket. Ovenstående spådom er på ingen måde videnskabelig, og skal kun ses som en illustration af, hvordan et evt. fald kan se ud grafisk.