4 måder at spotte et vækstmarked på

Begrebet vækstmarked/udviklingsmarked er frustrerende tvetydigt. Disse markeder indeholder nogle, men ikke alle, af karakteristikaene hos et fuldt udviklet marked. Praktisk set betyder det, at landet som det mindste har noget likviditet på gælds- eller aktiemarkederne. Men hvor meget? Vi pålægger som regel begrebet hos lande, der ikke er USA, Japan eller Europa, og vi investerer hos dem (til trods for risikoen) på grund af de højere afkast.

Men udvikling er et kompliceret billede. For eksempel er Indien mindre end Kina, har en mindre vækst i BNP og en del færre byer med mindst en million mennesker. Men de har også meget lavere indkomstulighed end Kina har, hvilket indikerer, at de er bedre til at fordele deres velstand. Når vi sammenligner med et land som Kina, hvor beboerne er rigere, og landets vækst også har været hurtigere, hvordan kan vi så finde ud af, hvilket land der har mest ”vækst”?

Karakteristika ved et vækstmarked

Jeg har valgt at kigge på nogle af de mest pålidelige karakteristika, vi ser hos vækstmarkeder, som eksperterne finder attraktive. Jeg er kommet frem til fire kvaliteter, der karakteriserer vækstmarkeder.

1. Evnen til at producere ”ambitiøse produkter”

Den største skelnen mellem et vækstmarked og et ikke-vækstmarked er evnen til at producere (såvel som ønsket om at producere) ”ambitiøse” produkter. Dette kan man se hos den succes, som McDonald’s har haft i Kina.

I Kina har de kinesiske forbrugere stadig en ”dyr opfattelse” af det at spise hos McDonald’s. Der er faktisk steder i verden, hvor det er dyrere at spise hos McDonald’s end hos lokale spisesteder.

Nike’s præstation i Kina fortæller samme historie. Det kinesisk tilsvarende selskab er Li-Ning Co. Ltd. De rangerer efter Tysklands Adidas AG og Nike, hvad angår omsætning i Kina. Manglen på social kapital er en af grundene til, hvorfor Li-Ning har svært ved at konkurrere med de vestlige lande. Nike har for eksempel flere berømte atleter, der repræsenterer dem, end du kan tælle. Og fordi Li-Nings logo ligner meget Nike’s, føler mange kinesere, at brandet på en måde imiterer Nike.

2. En middelklasse

Størrelsen og væksten af et lands middelklasse er en anden vigtig egenskab hos modnende markeder.”Middelklasse” betyder mange ting forskellige steder, men det er generelt den befolkning, der kan spendere mellem 50 og 500 kroner om dagen. Afhængig af hvor du er, er dette nok penge til at dække varige goder som biler og køleskabe. Nu vokser middelklassen overalt, men størstedelen af væksten foregår i Asien, hvor det forventes, at middelklassen vil tredobles over de næste fire eller fem år.

3. Urbanisering

En af de første ting vi tænker på, når vi taler om udvikling er væksten i byerne, og denne korrelation er overraskende stærk i dag: De nationer der bliver set som mere ”udviklet” har en meget større procentdel af deres befolkning i større byer. Denne trend begyndte langsomt i det 19. – og 20. århundrede, hvor folk langsomt flyttede til større byer, hvor arbejde er mere diversificeret og derfor nemmere at finde. FN forudsiger, at denne trend vil fortsætte indtil 2050, hvor mere end 80% af den udviklede verden forventes at leve i et urbant centrum.

Hvis du gerne vil være en del af denne urbanisering i vækstmarkederne, er der en kreativ måde at investere i denne: elevatorer. Et eksempel på dette kunne være konglomeratet United Technologies (UTX), der har Otis Elevators. Da Kina begyndte at blive liberaliseret i 70’erne og 80’erne, voksede urbanbefolkningen med ca. en tredjedel, hvilket sandsynligvis er den hurtigst urbanmigrering i historien.

4. Vægt på toplinjen i stedet for bundlinjen

En sidste (og mere nuanceret) udvikling er absolut afgræsningen mellem top- og bundlinje goder. Der er nu en voksende vægt og efterspørgsel mod toplinjeprodukter, specielt i sundhedssektoren i Kina. Jo mere et land udvikles, jo mere vil efterspørgslen efter produkter med bedre kvalitet stige frem for de billige løsninger.

Konklusion

Begrebet ”vækstmarked” er blevet debatteret, og meningen om det har udviklet sig igennem tiden. Nogle vil måske kalde dette begreb ”uddødt”, men det er dog tydeligt, at er der er ekstremt langsigtede trends i kraft, som er svære at ignorere. Kina har ikke udviklet sig helt endnu, men tallene viser, at de er på vej. Kina vil i 2025 have dobbelt så mange byer med over en million indbyggere end USA. Spørgsmålet bliver så, hvor lang tid der går, før Kinesiske produkter, Indiske produkter eller Tyrkiske produkter bliver ”ambitiøse”? Hvornår vil vi få en kinesisk opfindelse ligesom iPhone?