Det nuværende aktiemarked er ekstremt nervøst, og julefreden har på ingen måde sænket sig over de globale indekser, der er faldet stejl – også i juledagene. Ingen ved, hvor det ender, men lige nu høres to typer af ekspertråd: Det ene hold mener, at vi skal meget længere ned, før markedet vender igen. Det andet hold mener, at vi allerede er tæt på bunden, og at det nu er et perfekt tidspunkt at købe op.
Hvis du hører til den sidste kategori – eller hvis du bare vil “dyppe tåen i markedet” så du i hvert fald er en smule med, hvis det pludselig går op, så kan det være en mulighed simpelthen at købe en såkaldt ETF, der afspejler “hele verdensmarkedet” på een gang. ETF’er og er passive investeringsfonde, hvor du som investor IKKE kun er eksponeret mod en enkelt aktie, men derimod mod en hel branche eller geografisk område. Med en ETF, der afspejler verdensmarkedet, er du ikke afhængig af, om en enkelt, usikker aktie klarer sig godt. Du kan i stedet slappe af i håbet om, at “hele verden” nok før eller siden rider stormen af.
En af de verdensmarkeds-ETF’er, der kan købes af private danskere har det mundrettet navn iShares MSCI World UCITS ETF EUR hedged (søg efter ticker med navnet IQQW hos f.eks. Saxo Bank), og den kan købes hos handelsplatformene hos Saxo Bank. Denne ETF dækker verdens store selskaber over det meste af verden, og på den måde vil du med god sandsynlighed få del i den generelle stigning i verdensøkonomien, når det igen går op.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
MSCI står for Morgan Stanley Capital International’s (MSCI) World Index, og det er et indeks, der styres af finanshuset Morgan Stanley og forsøger at afspejle det globale aktiemarked på bedst mulig måde. Indekset repræsenterer large- og mid-cap aktier på tværs af 23 udviklede lande – heriblandt naturligvis USA, Japan og England, men også mindre lande såsom Danmark, Norge og Israel.
MSCI har som det øvrige aktiemarked naturligvis store udsving, men over tid “kværner” indekset alligevel stille og roligt op. Siden 1970 har MSCI haft en stigning på hele 11% om året i gennemsnit. Denne udvikling er kommet med store udsving, og det værste år i hele perioden var finanskrisen i 2008, hvor indekset faldt med hele 40%. Det næstværste år lå under oliekrisen. Verdens-indekset faldt 24% i 1974, og det bedste år i perioden var 1986, hvor indekset steg 42,8%.
Ser man bort fra skatten, kunne man altså have investeret 100.000 kr. i indekset i 1970, og de ville så i 2016 være blevet til 7,8 mio, forudsat at gevinsterne var blevet geninvesteret. I praksis skal man dog betale skat undervejs, hvilket naturligvis formindsker gevinsten. Investerer man for eksempel sin pensionsopsparing, betaler man den såkaldte PAL-skat, som i 2017 var på 15,3%.
Som et tanke-eksperiment er her nogle eksempler på, hvordan det ville være gået, hvis man havde investeret 100.000 kr. på forskellige tidspunkter og geninvesteret gevinsten, dog uden at tage højde for skat.
For 40 år siden (1977): 4,91 mio. kr – pengene blev mere end fordoblet allerede efter 6 år.
For 30 år siden (1987): 967.800 kr. Pengene blev mere end fordoblet på 7 år.
For 20 år siden (1997): 335.200 kr. – pengene blev mere end fordoblet på 9 år.
For 10 år siden: (2007): 154.100 kr. – pengene endnu ikke fordoblet.
Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her |
Her skal det bemærkes, at 2007 stort set var et af de værste tidspunkter at investere i, da det var umiddelbart før finanskrisen. Men på trods af dette, ville man altså have haft et godt, positivt afkast over perioden. I regneeksemplet er der ikke taget højde for, hvad der ville være sket med investeringen, hvis den var gearet. Her vil både tab og gevinster naturligvis være meget større afhængig af gearingsniveau.
Ligesom de amerikanske, europæiske og asiatiske indekser er verdensindekset faldet meget i de seneste tid, men det betyder også, at der er en del af hente, hvis indekset igen skal tilbage til toppen fra 2018. ETF’er beskattes som foreløbig som kapitalindkomst efter lagerprincippet.