Sakker dit afkast bagud? Så bør du kigge mod ETF’er

Som privatinvestor kender du sikkert til følelsen: Aktiemarkederne buldrer derudaf, men afkastet i din egen private portefølje følger slet ikke med.

Den oplevelse står du ikke alene med. Statistik viser nemlig, at langt de fleste private investorer får et afkast der er dårligere end hvad aktiemarkederne generelt præsterer.

Det findes der heldigvis en løsning på – svaret er investering i såkaldte ETF’er (udenlandske børsnoterede fonde). Læs mere om hvad ETF’er er senere i denne artikel samt i dette blogindlæg.

Tag en gratis investeringsplan hos NORD.investments og se bl.a. hvilke ETF’er, der anbefales til dig

Tendensen med dårlige afkast rammer særligt to typer af privatinvestorer:

1. De private investorer, der forvalter deres egne investeringer, men ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i, hvordan man investerer på smarteste vis: Danske investor ejer i gennemsnit kun aktier i 2 forskellige selskaber, og opnår dermed slet ikke en stor nok spredning på deres investeringer. Samtidig handler privatinvestorer ofte ud fra deres følelser, hvilket sjældent er en god idé i investeringsøjemed – man skal derimod fastholde sin strategi og ikke lade følelserne tage over. Meget forskning viser desuden, at de større globale aktiemarkeder tenderer til at være forholdsvist effektive, og at det derfor ikke giver mening for den private investor hverken at udvælge enkeltaktier eller forsøge sig med markedstiming. Selskaberne er som regel ”fair” prisfastsatte

2. De private investorer, der overlader deres investeringer til banken: Bankerne vælger typisk at investere privatinvestorernes opsparing i aktivt forvaltede investeringsforeninger med høje gebyrer. Langt størstedelen af danskernes aktieformue ligger i dag i disse aktivt forvaltede investeringsforeninger.
Når man vælger den aktive forvaltning, så drømmer man om, at afkastet slår aktiemarkedernes generelle udvikling.

De færreste aktieeksperter formår at slå markedet på den lange bane. Endnu værre ser det ud for private. Derfor er det ofte en god idé at købe en passiv fond. En såkaldt ETF.

Problemet er dog, at aktieeksperterne over tid oftest ikke er i stand til at slå de generelle stigninger i markederne efter omkostninger. Det vil sige, at du som investor betaler for noget, du faktisk ofte ikke ender med at få – nemlig et ordentligt afkast (der mindst er på niveau med de generelle aktiemarkeders afkast).

For at undgå at investere i dårligt performede fonde, så er mange private investorer begyndt at placere deres penge i de såkaldte passive fonde – for eksempel i ETF’er.

Ved investering i en passivt forvaltet fond, så bliver man en del af en stor gruppe af investorer, der er eksponeret mod en given portefølje af en række forskellige værdipapirer. Det kan være alt fra aktier, obligationer til råvarer. Fonden har typisk et helt specifik investeringsformål. Det formål kan f.eks. være at følge det brede amerikanske S&P-500 indeks, der omfatter de 500 største børsnoterede virksomheder i USA.

Fonden investerer passivt og helt automatisk i de aktier, der indgår i indekset med den vægtning, de forskellige aktier nu engang har i det givne indeks.

Med en passiv fond, kan man som privatinvestor holde omkostningerne nede, samtidig med, at den enkelte investor er sikret et afkast, der ligger tæt på indeksets afkast.

Metoden sikrer naturligvis ikke altid den enkelte privatinvestor et positivt afkast, da det generelle aktiemarked jo også falder i visse perioder. Til gengæld får man del i generelle stigninger som man fremover vil kunne forvente på aktiemarkederne. Historisk set har de globale aktiemarkeder steget med ca. 5-8 % årligt. Man undgår dermed også at dumme sig, ved enten selv at handle enkeltaktier og/eller få banken aktivt til at forvalte ens opsparing.

Som privatinvestor kan man enten selv udvælge ETF’er via sin handelsplatform eller man kan benytte sig af de såkaldte robotrådgivere – f.eks. NORD.investments eller June. Robotrådgiverne sikrer en bred spredning i tusindvis af forskellige værdipapirer til meget lave omkostninger – det sker via passiv forvaltning af pengene.

Hos den danske digitale investeringsrådgiver – NORD.investments, har man f.eks. mulighed for at modtage et gratis porteføljeforslag på baggrund af svarene på en række spørgsmål, som skal afdække den enkeltes risikoprofil. Når man har besvaret disse spørgsmål, får man præsenteret et porteføljeforslag med specifikke ETF’er og en anbefalet procentvis fordeling imellem ETF’erne.

Med forslaget i hånden, kan man kigge nærmere på de enkelte fonde, som fortrinsvist er fra iShares og DB X-trackers og evt. selv vælge at investere i dem. Man kan også vælge at blive kunde hos NORD.investments, som så klarer alt det praktiske for en og samtidig sørger for løbende rebalancering af ens portefølje, hvilket er meget vigtigt i investeringsøjemed. Rebalancering af din portefølje hjælper dig nemlig med at fastholde din risiko og dit forventede afkast. Rebalancering er et glimrende investeringsværktøj til at nå dine mål.

Læs mere om hvorfor man løbende bør rebalancere sin portefølje her.

Hvis man selv vælger at sammensætte en portefølje bestående af indeksfonde, bør man gøre sig overvejelser om sin ønskede risikoprofil, herunder hvilken risikoevne, risikotolerance og tidshorisont man har. Derudover skal man beslutte sig for i hvilke(t) investeringsmiljø(er) (eller skattemiljø om man vil) man vil investere i – f.eks. frie midler, midler på ens aktiesparekonto, pensionsmidler, selskabsmidler mf. I mange henseender er det ofte smartest, at investere via flere forskellige typer af miljøer. Læs mere om de forskellige skattemiljøer her.

Selve porteføljens sammensætning, herunder andelen af aktier og obligationer afhænger af ens risikoprofil. Generelt kan man sige, at jo højere en risikovillighed og længere tidshorisont man har, desto større andel af aktier bør man eje. Eftersom at aktier har det med at svinge en del fra år til år, anbefales det, at man har en tidshorisont på mindst 3 år (men gerne længere end 3 år). Har man en kortere tidshorisont, bør man nok slet ikke investere i aktier. Har man en meget lang tidshorisont, og kan man sove roligt om natten og håndtere større kursudsving undervejs, bør man overveje at have en portefølje med en aktieandel tæt på 100 %. Det kan også maksimere muligheden for at opnå det højest mulige afkast.

Historisk set er den globale økonomi vokset støt fra år til år. Et par mindre fald i den globale økonomi fandt dog for eksempel sted under henholdsvis finanskrisen og under Corona-pandemien i 2020. Historisk set er den globale økonomi dog hurtigt kommet ”på benene” igen efter kriser.

Selvom globale økonomiske opture ikke altid er ensbetydende med stigninger på verdens aktiemarkeder, så følges økonomien og aktiemarkederne dog generelt nogenlunde hinanden.

Hvis man som investor ønsker at få del i de generelle aktiemarkeders stigninger, kan man med fordel placere sine penge i passive indeksfonde. Enten via ETF’er man selv vælger eller via en robotrådgiver såsom for eksempelvis NORD.investments.

Tag en gratis personlig investeringsplan baseret på passive indeksfonde her og få en formueplejeløsning med lave årlige omkostninger