Sådan tjener Rusland sine penge

Den russiske føderation er verdens største land med en uddannet befolkning og meget mere velstand, end man ville forvente af et land på 17 mio. kvadratkilometer. Burde et land som dette ikke være verdens supermagt? Ruslands BNP pr. indbygger sidder dog fast på en uinteressant 58. plads i verden, hvilket ligger meget lavere, end deres kompetenceniveau og adgang til kapital ville indikere. Hvordan tjener Rusland sine penge, og hvorfor tjener de ikke flere?

Siden Sovjetunionens fald i 1991 har den russiske økonomi klaret sig bedre end de fleste andre mindre republikker fra det gamle USSR. Dog har den russiske økonomi, som er skabt hovedsageligt via jordressourcer, ikke skabt særlig meget højere velstand for de russiske indbyggere, som der er 144 mio. af.

Rusland forlod officielt kommunismen for årtier siden. Men realitet betyder mere end mærkater. Mens Rusland tilsyneladende nyder godt af markedsøkonomien, har lederne vurderet deres dominante energisektor til at være for afgørende til at efterlade til uafhængige købere og sælgere. Olie, naturgas og elektricitet mm. er under de facto kontrol af regeringen. Rusland ejer for eksempel en lille del mere end halvdelen af Gazprom (verdens største naturgasvirksomhed). Faktisk er den børsnoterede virksomhed efterkommeren af Sovjetunionens ministerium for gasindustri. Hver sjette kubikmeter naturgas på planeten er stillet til rådighed af Gazprom, hvis formand tilfældigvis er Ruslands forhenværende premierminister, Viktor Zubkov.

Har kontrol over energi

Uanset kilden af energi har den russiske regering kontrol over det, hvilket resulterer i uhørt indtjening til nationens oligarki.

Inter RAO, som er nationens primære forsyningsvirksomhed, er ejet af et konsortium af statsejede selskaber. Ifølge Rusland er idéen om, at private virksomheder kan udvinde råstoffer et udenlandsk koncept, og ikke noget de fører i deres nation.

Hvilken nation er verdens største olieproducent? Her kommer et hint: Det er hverken Saudi-Arabien, USA, Arabien, Irak, Kuwait, Canada eller Venezuela. Ruslands olieproduktion er kun konkurrent til deres egen naturgasproduktion: De er verdensledere i begge industrier. Rusland producerer pt. 10 mio. olietønder om dagen igennem adskillige selskaber. De tre største af disse er Rosneft, Lukoil og Surgutneftegas. Selvom alle tre bliver handlet på Londons aktiebørs, er 70% af Rosneft stadig ejet af den russiske regering, og Surgetneftegas’ ejerskabsstruktur er uigennemtrængelig for personer udefra.

Flertalspartiet i russisk politik er United Russia, som blev stiftet af Vladimir Putin. Ifølge det omtale partidokument, som bliver omtalt ”Go Russia”, prøver United Russia at overkomme deres tilbageståenhed, som er kommet ved at lægge næsten hele nationens overlevelse i hænderne på eksport af deres råstoffer, og at alle problemer skal løses af staten. Disse to ambitioner så begge ud til at stride imod aktiviteten i den virkelige verden. Med et forsøg på at bevare nationen forhenværende status, er det ikke overraskende, at den russiske regering kapitaliserer via muligheder om at invadere deres svagere naboer, der engang var en del af Sovjetunionen. I 2012 var det Georgien. Et par år senere blev det en større pris: Ukraine.

Ukraines støtteaktivitet byder kun på svage sanktioner

Kort efter Rusland annekterede Crimea med lille modstand, vedtog USA H.R. 4278, The Ukraine Support Act. Lovforslaget bidrager med støtte til Ukraine, som er en alliance til USA, men det opfordrer også til sanktioner mod de russiske angribere.

Sanktioner findes i mange former og styrker, og lovforslaget i USA viser, hvor spinkle disse sanktioner er:

If the president believes a person “wields significant influence” over Russian foreign policy regarding the Ukraine (Section 202[a]), any assets that person has under the jurisdiction of the United States will be frozen.

Any such persons won’t get visas, and their current visas will be revoked unless they’re in the U.S. on United Nations business (Section 202[c][4]). Also, the responsibility of examining any of these significant influencers’ bank accounts has been laid at the feet of said banks (Section 204[a][2]).

Og det er det. Lovforslaget fortæller ikke noget om økonomisk afstraffelse eller handelsbegrænsninger. Rusland vil stadig eksportere samme mængde olie til USA, og USA vil ikke reducere deres nuværende salg af raffineret petroleum til Rusland. Kun de russiske ledere, der har store investeringer i USA, ville lide (og det er ikke særlig mange).

Konklusion

En stor nations økonomi er ikke særlig modtagelig over for forandringer, når økonomien er så homogen, at to tredjedel af eksporten kommer fra olie eller dets destillater. Paradokset er, at Rusland ikke giver en god mulighed for indbyggerne at drive selskaber uden regeringens indblanding. Alt dette i en nation der har mere råvarepotentiale, end nogen kunne håbe på.