Guides

Sådan bestemmes renterne

En rente er omkostningen ved at låne penge. Eller på den anden side den kompensation en långiver får for serviceydelsen og risikoen ved at udlåne pengene. Uden renter ville folk ikke være villige til at låne penge ud eller spare op, hvor begge muligheder udskyder muligheden for at bruge pengene i nutiden. Men renterne ændrer sig hele tiden, og der findes forskellige renter på forskellige lån. Hvis du er långiver, låntager eller begge, så er det vigtigt for dig at forstå grundene til, hvor renterne ændrer sig samt forskellen på de forskellige.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Långivere og låntagere

Långiveren påtager sig den risiko, at låntageren måske ikke kan betale lånet tilbage. Derfor giver renten en form for kompensation for den bærende risiko. Sammen med denne konkursrisiko er der også risikoen for inflation. Når du låner penge ud nu, så kan prisen på varer og tjenesteydelser måske stige i den tid, du får dine penge betalt tilbage, så dine penges originale købekraft forringes. Derfor beskytter renten mod stigninger i inflationen.

Låntager betaler renter, fordi de skal betale en pris for muligheden for at bruge pengene nu i stedet for at vente nogle år med at spare nok penge op. For eksempel kan en person eller familie tage et lån i et hus, som de på nuværende tidspunkt ikke selv kan betale, men lånet hjælper dem med at blive boligejere nu i stedet for langt ude i fremtiden. Virksomheder låner også penge til at skabe fremtidig profit. De låner måske penge nu til at købe udstyr, så de kan begynde at tjene deres omsætning i dag. Banker låner penge for at øge deres aktiviteter (udlån eller investering) og betaler renter til deres kunder for denne service.

Renter kan derfor ses som en omkostning for én entitet og en indtægt for en anden. Renten er offeromkostningen ved at beholde dine penge i kontanter under din madras i forhold til at låne dem ud. Hvis du låner penge, så er den rente, du skal betale, mindre end prisen for at opgive muligheden for at have pengene i nutiden.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Sådan bestemmes renterne

 

Udbud og efterspørgsel

Renteniveauerne er en faktor af udbud og efterspørgsel efter kredit: En stigning i efterspørgslen efter kredit vil hæve renterne, hvor et fald i efterspørgslen efter kredit vil sænke dem. Omvendt vil en stigning i udbuddet af kredit sænke renterne, hvor et fald i udbuddet af kredit vil hæve dem.

Udbuddet af kredit stiger i takt med en stigning i den pengemængde, som er tilgængelig for låntagerne. Når du for eksempel åbner en bankkonto, så låner du faktisk penge til din bank. Afhængig af hvilken konto du åbner, så kan banken bruge dine penge til sin forretning og investeringer. Med andre ord kan banken låne dine penge ud til andre kunder. Jo flere penge bankerne kan låne, des mere kredit er tilgængelig i økonomien. Og i takt med at udbuddet af kredit stiger, så falder prisen ved at låne (renterne).

Den tilgængelige kredit i økonomien falder, når långiverne vælger at udskyde tilbagebetalingen af deres lån. Når du for eksempel vælger at udskyde denne måneds kreditkortregning til næste måned eller senere, så øger du ikke blot den rente, du skal betale, men du sænker også den tilgængelige mængde kredit, der er til rådighed på markedet. Dette vil øge renterne i økonomien.

 

Inflation

Inflationen vil også påvirke renteniveauerne. Jo højere inflationen er, des mere vil renterne sandsynligvis stige. Det sker, fordi långiverne vil kræve en højere rente som kompensation for faldet i den købekraft, deres tilbagebetalte penge vil have i fremtiden.

 

Regering

Regeringen har noget at sige i, hvordan renterne påvirkes. Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank kommer ofte med udtalelser om, hvordan pengepolitikken vil påvirke renterne.

CIBOR-renten (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) er en officiel rentesats, der giver et billede af, hvilken rente de store institutioner i økonomien kræver af hinanden. Denne rente påvirker den rente, som bankerne sætter på de lån, de låner ud.

Indtil begyndelsen af 1970’erne var åbne markedsoperationer et af Nationalbankens vigtigste værktøjer. Ved at købe og sælge tidligere udstedte statsobligationer kunne de ændre renten for herved at påvirke investeringerne og den økonomiske aktivitet. Markedsoperationer på obligationsmarkedet blev opgivet, fordi det med friere valutabestemmelser og en fast valutakurs blev sværere for mindre lande at påvirke renten.

Den danske obligationsrente afhænger nu primært af det internationale renteniveau. Nationalbanken opererer dog nu som andre europæiske centralbanker en form for markedsoperationer, kaldet genkøbsoperationer. Hvis pengeinstitutterne for eksempel skal tilføres likviditet for at fastholde den korte rente på et niveau, der sikrer ligevægt i forhold til udlandet, køber Nationalbanken obligationer af pengeinstitutterne, men det aftales dog samtidig, at disse fordringer efter en kort periode sælges tilbage til en på forhånd aftalt pris.

 

Former for lån

Udbud og efterspørgsel er som nævnt tidligere den primære kraft bag renteniveauerne. Renten på hver form for lån afhænger dog af kreditrisikoen, tiden, skatteovervejelser og konvertibiliteten af det bestemte lån.

Risikoen er lig med sandsynligheden for, at lånet bliver tilbagebetalt. En større chance for, at lånet ikke vil blive tilbagebetalt vil skabe en højere rente. Hvis lånet dog er ”sikkert”, altså der er en form for sikkerhedsstillelse (for eksempel i form af bil eller hus), som vil gå til låntageren, hvis lånet ikke tilbagebetales, så vil renten sandsynligvis være lavere. Det er fordi risikofaktoren er medregnet i sikkerhedsstillelsen.

Hos statsudstedte gældspapirer er der selvfølgelig en meget lille risiko, fordi låntageren er regeringen. Af denne grund er renten på statsobligationer typisk relativt lav.

Tid er også en risikofaktor. Langfristede lån har en større chance for ikke at blive tilbagebetalt, fordi der er mere tid til, at der kan komme modgang, som kan lede til konkurs. Samtidig er den pålydende værdi på langfristede lån sammenlignet med kortfristede lån mere sårbar overfor effekten ved inflation. Derfor bør långiveren få mere i rente, jo længere tid låntageren har til at betale lånet tilbage.

Der findes også lån, som hurtigt kan konverteres tilbage. Disse lån bærer som regel også en lavere rente.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Konklusion

Da renterne er en stor faktor af den indtægt, du kan tjene ved at låne penge ud, af obligationskurserne og af den mængde, du skal betale for at låne penge, er det vigtigt, at du forstår, hvordan de aktuelle renter bevæger sig: primært via styrkerne bag udbud og efterspørgsel, hvilket på samme tid påvirkes af inflationen og pengepolitikken. Når du samtidig skal beslutte, om du vil investere i et gældspapir, er det vigtigt, at du forstår, hvordan papirets karakteristika bestemmer, hvilken rente du vil modtage.

Del denne artikel

Invested.dk