Efter du har fået stigninger i din portefølje, er det sidste du har lyst til at gøre at give dem tilbage. At beskytte din portefølje er en ekstremt vigtig del af porteføljestyring. Der er forskellige metoder, der kan beskytte din portefølje: De mest brugte er put optioner og de såkaldte inverse exchange traded funds (ETF). Det er en nødvendighed at forstå, hvordan begge virker, og hvorvidt de kan nå målet om at beskytte din porteføljes gevinster.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Overvejelsen om at købe beskyttelse bygger typisk på frygt om, at noget negativt vil ske på kort sigt, som vil påvirke din portefølje. Først er det vigtigt at identificere, hvorfor du overvejer at købe beskyttelse: Forventer du en kortsigtet korrektion på markedet? Er du bange for, at negative nyheder vil påvirke en aktie på kort sigt, men de langsigtede fundamenter er stærke?
Hvis du har en aktiespecifik frygt, vil købet af put optioner for at risikoafdække mod et kursfald være den rette mulighed.
Købet af en put option giver dig rettigheden, men ikke kravet, om at sælge 100 aktier af den underliggende aktie til den fastsatte strikekurs. Hvis du derfor er bekymret for kortsigtede volatiliteter, kunne du købe put optioner i den mængde, der udligner mængden af den underliggende aktie med en strikekurs lig minimumsprisen, hvor du ville være villig til at fortsætte med at beholde aktien og for tidsrammen, du er bekymret for at volatiliteten vil være i.
Vi kunne for eksempel sige, at du ejer 100 aktier af ABC, en medicinalvirksomhed, der pt. handles for 55 kr. Du mener, at de langsigtede prospekter er favorable, men du er bekymret over nogle kortsigtede volatiliteter over de næste to måneder på grund af nogle kliniske data, der vil offentliggøres. Hvis nyheden er negativ, er du villig til at beholde aktien, hvis den falder til et minimum på 50 kr. (vi ignorerer pristillægget i dette tilfælde). Men hvis den falder under denne kurs, er du ikke villig til at beholde den. Baseret på disse parametre, skulle du købe én put option, hvilket giver dig muligheden for at sælge 100 aktier (mængden du ejer) med en aftaledato på 2 måneder og en strikekurs på 50 kr. Hvis aktien derfor falder men bibeholder en pris højere end 50 kr., er du villig til at beholde aktien og modstå den kortsigtede volatilitet. Men hvis aktien falder under 50 kr., vil put optionen udnyttes, hvilket vil beskytte dig imod tabet som er under 50 kr.
Hvis du frygter, at en industri eller det overordnede marked måske vil opleve noget kortsigtet nedgang, har du nogle få muligheder. Den første er at købe en put option på en sektor eller markeds-ETF. Find en ETF der indeholder aktier, som passer til dine beholdninger i tilsvarende vægtninger for en sektor der til gengæld passer til dine beholdninger på et bredt markedsbasis. Hvis du for eksempel er bekymret for at aktierne i medicinalsektoren i din portefølje vil falde, kan du købe en beskyttende put option på en farmaceutisk ETF. Ligesom forrige eksempel vil du stræbe efter at passe tidsrammen, mængde og pris baseret på dine forventninger og niveauer, du er villig til at acceptere.
Alternativt kunne du købe en invers ETF. Nøglen til at købe den rette inverse ETF, ligesom enhver ETF, er at researche de underliggende beholdninger for at matche de navne, der er i din nuværende portefølje. Hvis du nu (ved at bruge et andet eksempel) skulle være bange for, at markedet måske vil opleve en kort nedgang, og du ejer mange aktier i C20 indekset, kunne du bruge en markeds ETF for at risikoafdække din eksponering over for C20 indekset.
Find de mest lovende aktieraketter for 2025. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Til trods for valget af finansinstrument er forståelsen for dit mål en afgørende faktor for at opnå det. Køb af beskyttende put optioner eller lånefinansierede ETF’er er de mest hyppige værktøjer, og valget afhænger af grunden til at købe beskyttelsen såvel som graden af forståelse eller kompleksitet af hver investering.