Kan Saudi-Arabien gå bankerot?

I oktober dette år advarede Den Internationale Valutafond Saudi-Arabien om, at landet måske kan løbe tør de finansielle aktiver, som er påkrævet til at understøtte de offentlige udgifter inden for fem år, hvis de planlagte udgifter ikke bliver dæmpet. Landets økonomiske situation er stærkt blevet forværret i løbet af 2015 som følge af næsten et 50% fald i olieprisen.

Ifølge Wall Street Journal har Valutafonden estimeret, at Saudi-Arabien højt sandsynligt vil køre med budgetunderskud på omkring 20% af BNP (ca. 970 mia. kr.) dette år. Tilsammen udgør olie og gas omkring 80% af landets indtjening. Faldet i denne hovedeksportvare begynder at tage godt fat i landets finanspolitiske situation og er begyndt er bringe udbredt bekymring om landets overlevelse med sig.

Det skarpe fald i statens økonomi samt andre faktorer, fik Standard & Poors til at nedgradere landets kreditvurdering fra til A+ fra AA- den 30. oktober i år. Det medførte også, at den saudiarabiske regering opsagde deres vurderingsaftale med S&P som rapporteret i S&P’s pressemeddelelse i forbindelse med nedgraderingen.

Overskud af olie indtil 2020

En af de primære bekymringer er, at Saudi-Arabiens vigtigste eksportvare, olie, kan fortsætte med at sælges billigt på markedet i adskillige år endnu. Det Internationale Energi Agentur (IEA) har for nyligt offentliggjort deres årlige udsigt for 2015, hvor de nævner, at oliemarkedet vil fortsætte med at være overudbudt med én million tønder om dagen indtil 2020. Samtidig mener IEA, at olieefterspørgslen vil stige med mindre end 1% om året fra nu og frem til 2020. Det er en langt mindre hastighed, end der skal til for at få det ekstra udbud af olie ud af markedet. Endnu værre er, at IEA tror på, at olieefterspørgslen blot vil stige 5% over de næste 20 år efter 2020 (ca. 0,25% om året). Dette overudbud kunne holde prisen tæt på 50 dollar pr. tønde.

Nedgradering af Standard & Poors

I slutningen af oktober nedgraderede S&P Saudi-Arabiens kreditvurdering fra A+ til AA-. Ifølge S&P er vurderingen A lig med en stærk evne til at imødekomme ens finansielle forpligtelser, men at man er mere modtagelig over for negative effekter fra ændringer i omstændighederne og den økonomiske situation end de lande, der besidder en højere kreditvurdering. En skyldner med en vurdering på AA har en meget stærk evne til at imødekomme sine finansielle forpligtelser. Da Saudi-Arabien derfor havde vurderingen AA-, mente Standard & Poors, at det praktisk talt var sikkert, at landet kunne betale sin gæld til tiden, hvor den nye vurdering på A+ nærmere betyder, at det er mindre sikkert på grund af de nuværende ”omstændigheder og økonomiske tilstande”, som Saudi-Arabien står over for.

Den faktor der ser ud til at have spillet en stor rolle i nedgraderingen er det store fald i landets skattemæssige situation. Tabellen nedenfor viser ændringen fra et budgetoverskud på 7% af BNP i 2013 til et forventet underskud på 16% i 2015. S&P forventer gradvist, at underskuddet vil falde men ser ikke udsigter til et overskud.

Endvidere nævner S&P, at de over de næste tre år forventer, at Saudi-Arabien vil finansiere deres underskud ved ligeligt at nedskrive finanspolitiske aktiver og udstede ny gæld. Dette vil medføre en gennemsnitlig stigning på 6% af BNP i nominel statsgæld pr. år.

International obligationsdebut

Ifølge Financial Times besluttede Saudi-Arabien i november 2015 at træde ind på det internationale obligationsmarked for første gang. Embedsmænd fra regeringen siger, at riget kunne øge gældsniveauet til så meget som 50% af BNP inden for 5 år fra et forventet niveau på 6,7% i 2015. Det betyder sandsynligvis, at landet kan forvente endnu flere nedgraderingerne i deres kreditvurdering fremadrettet. Saudi-Arabien udstedte 20 mia. riyaler (34,5 mia. kr.) i august 2015 i forsøg på at bibeholde deres nuværende offentlige udgiftsplan. Financial Times nævner, at ifølge Abu Dhabi Commercial Banks cheføkonom, vil det at ”træde ind på det internationale gældsmarked være en vigtig kilde til at finansiere de offentlige udgifter uden at absorbere likviditet fra indenlandske banker”. Der er behov for indenlandske banklån til at understøtte landets private sektor.

Devaluering

Et andet problem, den saudiarabiske regering står over for er muligheden for en stigning i renten hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Dette er i særdeleshed relevant for Saudi-Arabien, fordi deres valuta er fastgjort til dollaren, hvilket i bund og grund betyder, at hvis dollaren stiger med øgede renter, så vil den saudiarabiske valuta også stige. Dette er ikke ligefrem det, landet har behov for, når økonomien vakler. I stedet kunne landet løse nogle af sine problemer ved at devaluere deres valuta. Det er noget, andre olieeksporterende lande som Rusland, Kasakhstan og Nigeria alle har gjort for at lindre smerten fra de faldende oliepriser. Idéen er, at en olieeksportør måske kan sælge sin tønde olie for færre dollars, men de dollar de får ind, kan faktisk købe mere lokal valuta, hvilket der er behov for, for at styrke det indenlandske forbrug.

Konklusion

Saudi-Arabien gør, hvad de kan for at få deres skattemæssige situation på plads, men det er stadig uvist, om de gør nok for at håndtere den nuværende økonomiske virkelighed mod landet. Bloomberg rapporterer, at regeringen har lavet et projektkontor, som vil rapportere til, hvad der kaldes Committee of Economic Development, der ledes af kronprins Mohammed Bin Salman for at overse de offentlige udgifter. Det er der i den grad behov for, for at forhindre Valutafondens advarsel i at blive til virkelighed. Bloomberg rapporterer, at landets totale forventede budget for 2015 er ca. 229,3 mia. dollars (1.490 mia. kr.), og Financial Times siger, at de udenlandske reserver i september 2015 lå på 647 mia. dollars. Så med den nuværende forbrugsrate vil de nuværende reserver allerede være brugt op inden for mindre end tre år.