Investering i udbytteaktier

Mange mennesker investerer i aktier med udbytte for at drage fordel af de konstante udbetalinger og muligheden for at geninvestere udbyttet for at købe ekstra aktier. Fordi mange udbyttebetalende aktier repræsenterer virksomheder, som bliver set som finansielt stabile og modne, vil aktiekursen hos disse virksomheder ofte stige stille og roligt over tid, imens aktionærerne nyder godt af de periodiske udbyttebetalinger. Disse modne virksomheder hæver også ofte deres udbytte igennem tiden. For eksempel betaler en virksomhed måske 2,5% direkte afkast det ene år og 3% det næste år. Det er dog slet ikke garanteret, men så snart en virksomhed har omdømmet om at levere pålideligt udbytte, der stiger over tid, vil den arbejde hårdt for ikke at skuffe aktionærerne.

En virksomhed der betaler konstante og stigende udbytte er sandsynligvis et finansielt sundt selskab, der genererer konstant pengestrøm (det er her udbyttet kommer fra). Disse virksomheder er ofte stabile, og deres aktiekurser tenderer til at være mindre ustabile end markedet generelt. Derfor er disse virksomheder måske mindre risikable end de selskaber, der ikke betaler udbytte og har mere ustabile prissvingninger i deres aktiekurs.

Fordi mange udbyttebetalende aktier er mindre risikable, er aktierne tiltrækkende for både yngre mennesker, der gerne vil generere indkomst over det lange løb, og for mennesker, der gerne vil skabe en form for ekstra indkomst under deres pension.

Kraften af ”rentes rente”

Udbytte giver ofte investorer muligheden for at drage fordel af den kraft, der hedder rentes rente. Det sker, når vi genererer indkomst og geninvesterer disse indkomster, som derefter skaber indkomst af den geninvesterede indkomst oveni. ”Udbyttes udbytte” forekommer, når udbytte bliver geninvesteret for at købe ekstra aktier, der derfor skaber endnu bedre udbytte.

For at illustrere kraften af rentes rente, lad os da antage, at en person spørger dig, om du helst vil have 1.000.000 kr. i dag eller få en øre, der ville fordobles i værdi hver dag i 30 dage. Først ser det logisk ud at, at millionen ville være det bedste valg. Men efter lidt beregninger, kan vi se, at det ville være bedre at tage den ene øre og se den vokse i 30 dage, som er illustreret i figuren:

Som figuren viser, vil der i de første par uger ikke rigtigt ske noget, og det synes måske umuligt, at en sølle øre kan vokse særlig meget. Vores ”indtjening” vil dog på et tidspunkt lige pludselig tage fart, og ved dag 28 vil vi allerede have mere end en million. Er dette eksempel realistisk? Nej, slet ikke. Selvom vi måske kan fordoble vores penge, når vi er nede i de helt små beløb, er det urealistisk at antage, at man kan tjene hundrede tusinder og millioner om dagen.

Dette er blot et eksempel på, hvordan penge kan vokse, specielt hvis man geninvesterer indtjening. Dette er rentes rente, som ifølge Albert Einstein kaldes for ”verdens 8. vidunder”.

Jo oftere du modtager og geninvesterer dit udbytte, des højere bliver dit eventuelle afkast. For at illustrere et mere realistisk eksempel på rentes rente, så lad os antage, at du køber 100 aktier af virksomheden ABC til 50 kr. pr. aktie for en samlet investering af 5.000 kr. I det første år du ejer aktien, udbetaler selskabet et udbytte med direkte afkast på 2,5%, hvilket giver dig 125 kr. i udbytteindkomst. Hvis udbyttet stiger med 5% hvert år (5% af det udbytte; ikke 5% af aktiens værdi), så vil din investering på 5.000 kr. være 11.226 kr. værd efter 20 år (uden at tage højde for ændring af aktiekurs, og at du geninvesterede al udbytte).

Lad os nu antage, at situationen var den samme, men at virksomheden betaler et kvartalsvis udbytte (i stedet for det årlige som det var i forrige eksempel). Dine 5.000 kr. ville vokse en smule mere til 11.650 kr. over de næste 20 år, hvilket svarer til et procentvist afkast på 133,01%. Sæt din investering op til 50.000 og du vil få 116.502 kr. efter 20 år pga. kraften af rentes rente.