Introduktion til rimesser

Hvert eneste år bliver milliarder af dollars sendt fra vandrende arbejdstagere til deres hjemland. Nogle værdisætter den totale globale værdi af rimesser til mere end 500 mia. dollars hvert år. For nogle lande udgør rimesser en betydelig del af landets BNP. Hvordan fungerer rimesser, og hvad er nogle af de fuldgruber, som udviklingslande står over for, når de har at gøre med så store indgående pengestrømme?

Rimesser er penge, som er blevet overført fra vandrende arbejdstagere til deres hjemland. Det er de private opsparinger hos arbejdere og familier, der bruges i hjemlandet på mad, tøj og andre udgifter, og som driver hjemmeøkonomien. For mange udviklingslande kommer rimesser med en importkilde af meget nødvendige penge. I nogle tilfælde overstiger rimesser den nødhjælp, som bliver sendt fra den udviklede verden.

Rimesser og udviklingslande

Mange udviklingslande har svært ved at låne penge, lidt på samme måde som første gang man skal optage et lån. Udviklingslande – den slags der mest sandsynligt afhænger af rimesser – har det med at have mindre stabile regeringer og er mindre oplagte til at kunne betale lånet tilbage. Hvor organisationer såsom Verdensbanken kan bidrage med finansiering, kommer disse penge ikke uden forpligtelser. For regeringer i udviklingslandene kan dette måske være et skridt lidt for tæt mod suverænitet, specielt hvis magten hænger i en tynd tråd.

Rimesser giver lande mulighed for at finansiere deres egen udvikling. Men ligesom en ung teenager, der har fået sin første lønseddel, skal disse udviklingslande først vide, hvad det kræver at bruge disse rimesser på effektivt vis. Dette kan gøres ved, at landet først skaber politik på baggrund af intelligent, stabil vækst og sikrer sig, at denne vækst ikke kun er koncentreret i byerne.

Landeeffekter

Det er svært at holde øje med, hvordan rimesser bliver brugt, da det jo selvfølgelig er private pengeoverførsler. Nogle økonomer mener, at modtagerne bruger pengene til at købe nødvendigheder såsom mad, tøj og husly, hvilket ultimativt ikke vil sætte gang i udviklingen, da disse køb ikke er investeringer i strikt forstand (at købe en t-shirt er ikke det samme som at investere i en t-shirt-fabrik). Andre økonomer mener, at pengene hjælper med at skabe et indenlandsk finansielt system. Mens rimesser kan sendes via forskellige overførselsvirksomheder, kan de også sendes til banker og andre finansielle institutioner. Afhængig af restriktioner på kapitalbevægelser i landet kan disse penge ikke blot hjælpe privatpersoner med at betale for deres forbrug af varer og serviceydelser, men de kan også bruges til at udstede lån til forretninger, hvis de hellere vil spares op end bruges. Nogle banker sætter måske filialer op i udlandet for at gøre overførslen af rimesser nemmere.

Undersøgelser har også vist, at vandrende arbejdstagere, der kommer hjem til sit hjemland, har en højere tendens til at lave deres egen forretning. De har set, hvordan forretninger fungerer i udviklede lande og har derfor nemmere ved at drage fordel af dette i deres eget hjemland.

Den indgående pengestrøm fra rimesser er blevet sammenlignet med den ekstrafortjeneste, som lande med høj efterspørgsel efter deres ressourcer, såsom olie, har. Staterne hos disse lande bruger ofte mange penge på sociale programmer eller dårligt planlagte projekter og ser dem selv i problemer, når efterspørgslen efter en bestemt råvare falder. Modsat olieomsætning, som typisk holdes af staten, bliver rimesser sendt til privatpersoner, som står for forbruget af pengene.

Rimesseproblemer

Mens rimesser er en vigtig livline i mange udviklingslande, kan de også skabe en afhængighed af udefrakommende pengestrømme i stedet for selv at skabe en lokal og stabil økonomi. Jo mere et land afhænger af pengestrøm fra rimesser, des mere vil det være afhængig af, at den globale økonomi forbliver sund.

Rimesser kan blive negativt påvirket af en nedtur i den globale økonomi. De arbejdere, som er blevet ansat i udlandet mister måske deres job, hvis de arbejder i meget cykliske industrier, såsom konstruktion, og det vil måske få dem til at stoppe med at sende rimesser. Dette har en togrenet effekt. For det første vil hjemlandet måske se en betydelig del af sin indkomst tørre ud og vil derfor ikke kunne finansiere projekter eller fortsætte deres udvikling. For det andet vil den vandrende arbejdstager måske se sig nødtaget til at tage hjem, hvilket vil forværre problemet ved at øge efterspørgslen i en allerede fastspændt økonomi.

Makroøkonomiske effekter

Stor indgående pengestrøm i udenlandsk valuta kan få den indenlandske valuta til at stige i værdi, hvilket ofte kaldes en hollandsk syge. Dette kan til gengæld gøre landets eksport mindre konkurrencedygtig, da produkterne bliver dyrere for andre lande. Fordi den indenlandske valuta er værdisat højere, begynder importforbruget at stige. Den indgående pengestrøm kan dog også hjælpe modtagerlandet med at reducere sin betalingsbalance.

Det er vigtigt at huske, at vandrende arbejdstagere ikke kun tager til verdens største lande for at finde arbejde. De tager til de lande, hvor der er størst mulighed for det. Da konstruktionsrelaterede jobs ofte bliver det foretrukne valg, drager mange arbejdere til lande, som også er i gang med at udvikle deres egen økonomi.

En mere integreret og globaliseret verden har gjort, at det nu er mere flydende at flytte arbejdskraft mellem lande, hvor flere og flere arbejdere nemmere kan tage til udlandet for at tjene penge til sin familie. Derfor er dette emne blevet en integreret del af økonomien.

Tilstedeværelsen af udefrakommende arbejdere kan samtidig hjælpe med at forhindre mangel på arbejdskraft. Rollen hos disse arbejdere er mere en form for partnerskab, hvor vandrende arbejdstagere hjælper de udviklede lande med at ekspandere.

Konklusion

Immigration er ofte et hot emne i indenlandsk politik, og det at skildre mellem fakta og fiktion når det handler om udenlandske arbejderes økonomiske effekt kan ofte være svært. Konklusionen er, at rimesser er en vigtig faktor i den globale økonomi, som hjælper med at skabe vækst i både hjemlandet og udlandet.