Hvordan finder du en aktie med et afkast på 10.000 %?

Der er en grund til, at mange af verdens største og mest succesfulde virksomheder som Amazon, Alibaba og Alphabet fortsat udvider med nye virksomheder og produkter. Disse virksomheder har det sjældne spawners-DNA, der kan siges at repræsentere den ultimative vækstmotor. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan det er lykkedes spawners at generere afkast så høje som 1.000-10.000 % for de investorer der formåede at se deres potentiale.

Opsummering

Dette korte resumé tilgodeser dig, der måske ikke har tid til at læse hele artiklen: 

Spawners er virksomheder, som har et kompromisløst fokus på at udruge en fortsat strøm af nye virksomheder og produkter, der kan drive modervirksomhedens vækst. Som investor kan man således nøjes med at eje bare en enkelt aktie, hvis vækst er drevet af den kraftige vækstmotor, som spawningen udgør.  

Det geniale ved en spawner er, at man som investor ikke selv behøver at finde den næste Tesla eller Amazon. I stedet køber man sig ind i en spawner, der sørger for at finde de bedste ideer.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Det gør spawneren ved først at finde og udvælge de allerbedste og mest lovende ideer – i form af lovende virksomheder og produkter hos konkurrenter, eller i eget hus. Dernæst gives de mest lovende innovative produkter optimale vækstmuligheder og nødvendige ressourcer. Til sidst lader spawneren markedet selektere blandt disse.

Spawners er dermed potentielt den ultimative investering. Samtidig nærmer investeringen sig den ultimative udfordring for investoren. Det gælder både, når spawneren skal findes – her er det essentielt at virksomhedens historik vidner om stærkt spawner-DNA, og at market cap er relativt lav – i omegnen af 0,1- 5 mia. dollars, så der er rigeligt plads til vækst. Samtidig kræves et vist mål af overbevisning og tiltro til egen vurdering af investeringscasen, når man som investor skal holde spawneren i sin portefølje over en periode på 10-20 år. Lad os dykke dybere ned i spawners som unik investeringsstrategi.

Spawners som investeringsstrategi

Mange investorer hopper ind og ud af aktier, mens de jager et højt afkast her og nu – og mange beslutter sig for at sælge, hvis aktien når et pænt afkast, måske endda på 100 %, hvilket kan være forståeligt nok. Det sætter imidlertid investoren i en situation, hvor han eller hun er nødt til at finde en ny investering at købe sig ind i for at vedblive at generere afkast. Det er alt andet lige krævende tidsmæssigt og ikke særlig effektivt rent skattemæssigt. Spawners som investeringsstrategi kommer mange af disse problemer i møde. De har en investeringshorisont på 10-20 år og har potentialet til at generere akkumuleret afkast i perioden på 10 – 100 x den oprindelige investering. 

 

Hvad er en spawner?

En spawner er en virksomhed, hvis DNA afspejler en dyb overbevisning om vigtigheden af ubønhørligt at udruge nye virksomheder eller produkter, der har potentialet til at blive massive vækstmotorer for modervirksomheden.

Spawners dækker altså kort sagt over virksomheder, der vokser ved så at sige at “gyde” (to spawn). Det er denne konstante familieforøgelse, der driver spawnernes vækst.

 

Hvor kommer ideen om spawners fra?

Spawners som investeringsstrategi er populariseret i denne præsentation fra december 2020 af Mohnish Pabrai, som har identificeret og formaliseret tilgangen. I den forbindelse gik han i gang med at fokusere sin portefølje på spawners. Ifølge Pabrai selv han nu et mål om at besidde en aktieportefølje bestående udelukkende af 5-10 spawners, der så mere eller mindre kan passe sig selv. Lad os dykke dybere ned i nogle de fordele, der karakteriserer spawners og gør dem til en attraktiv investeringsstrategi.

Spawner-DNA’et

Det er essentielt, at en spawner besidder det unikke spawner-DNA, kort sagt en dybt forankret vilje og evne til fortsat at eksperimentere og innovere, udtrykt som evnen til kontinuerligt at skabe nye, succesfulde virksomheder og produkter. Dette er en helt særlig kvalitet, som kun få virksomheder besidder.

Spawners – det ideelle miljø for at innovere?

Med spawning er vi som investorer eksponeret til fordelene ved at vores modervirksomhed eksperimenterer med nye produkter og dattervirksomheder. På samme tid undgår vi mange af ulemperne. En ægte spawner danner rammerne for eksperimentering og har naturligt evnen til at tage fejlslagne virksomheder og produkter i “stiv arm”. Det er prisen for den massive innovation og vækst, som spawners-DNA’et muliggør.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Det er derfor vigtigt som investor at være villig til at betale lidt ekstra for denne eksperimenteren, der står for meget af drivkraften i denne innovationsmotor, og for de fejltrin, der heraf følger. Modervirksomheden i en spawner skaber et økosystem, hvor der er plads til at fejle, men også til at skalere succes’er op. Dermed er investoren eksponeret til potentialet ved spawnerens mange eksperimenter uden at være tynget væsentligt af dens ulemper.

Et godt eksempel er Amazon’s Fire Phone – en smartphone med bl.a. 3D-funktioner og genkendelse af objekter og tekst i den virkelige verden.  Amazon lancerede produktet i 2014, men måtte tage den af markedet i 2015 efter blandede anmeldelser. Fire Phone må betegnes som en fiasko; et fejlslagent eksperiment. Amazons endelige tab var i omegnen af 170 mio USD. På trods af, at vi taler om en fuldt udviklet smartphone,  repræsenterede tabet sølle 0,07 % af Amazons værdi.

Spawning handler dybest set om kontinuert at skabe innovation – spawnere er i praksis inkubatorer for innovation og vækst. Som Fire-eksemplet viser, er der plads til at eksperimentere, i og med at modervirksomheden typisk er stor ift. de spawnede virksomheder og produkter. Selv hvis mange af de generede dattervirksomheder og produkter slår fejl, vil kun det repræsentere et beskedent tab på bundlinjen. Når det til gengæld lykkes at spawne en succesfuld dattervirksomhed, er potentialet enormt, ikke mindst drevet af modervirksomhedens beskyttelse og økonomiske opbakning. 

Discounted pies vs. growing pies 

En value-investor har grundlæggende valget mellem at at fokusere på 2 slags virksomheder. En discounted pie dækker over en investering, der ikke nødvendigvis vokser, men til gengæld er købt med rabat. Heroverfor står de såkaldte growing pies, altså en investering, der ikke nødvendigvis er specielt billig at købe sig ind i, men som til gengæld vokser. Spawners hører typisk til sidstnævnte gruppe.

Discounted pies – typisk ikke spawners 

• Strategien går i sin essens ud på at købe undervaluerede virksomheder, altså virksomheder der sælges under deres sande/intrinsikke værdi. Dette er tilgangen, der klassisk betegnes som value-investering – jeg har præsenteret mange af dens fordele i denne artikel. Investering i såkaldte discounted pies – hvor man så at sige køber en krone for 50 øre og venter til virksomhedens værdi anerkendes – har imidlertid også visse begrænsninger, når man sammenholder den med spawners-tilgangen:
• Investering i discounted pies sætter investoren på en trædemølle af aktivitet hvad angår køb, salg og inveasteringsresearch. For når det lykkes at få den underliggende værdi udløst som afkast, er investoren imidlertid nødt til at identificere en ny undervalueret virksomhed, der kan afløse investeringen. Dette medfører, at man alt andet lige ender i en trædemølle af aktivet i form af research, køb, salg osv.
• Investering i discounted pies er relativt ineffektivt skattemæssigt – når man sælger en investering efter fx 2 år, betaler man jo skat af det realiserede afkast.
• Det er ofte svært at få mere end 2-3 x afkast af sin investering i discounted pies. Dette er selvfølgelig et flot afkast – typisk er der bare indbygget et maksimalt afkast på 200-300%.

Growing pies – herunder spawners

• Et centralt træk ved en spawner er fortsat vækst – typisk har disse virksomheder stærk vækst foran sig år efter år. Altså så at sige en lang startbane, hvor vi som investorer har mulighed for at komme med på flyveturen. Jo tidligere vi kan købe os ind i en spawner, jo bedre. Dog bør vi ikke være bange for at betale, hvad der kan virke som en relativt høj pris for en spawner. Helt konkret tilbyder spawners følgende attraktive egenskaber:
• Growing pies er dybest set en investeringstype der passer godt til en såkaldt set-it-and-forget-it  – når vi først har købt os ind i en spawner, er vores vigtigste opgave som investorer at lade investeringen passe sig selv. En spawner har en iboende vækstmotor, drevet af mangfoldigheden af virksomheder og produkter som den genererer, kombineret med markedets selektionspres betinget af konkurrence. Lighederne med arternes Darwinistiske evolutionsproces er nok ikke tilfældig – metoden har demonstreret sit værd på jorden gennem milliarder af år. At have en ægte spawner i sin portefølje kræver altså meget lidt vedligeholdelsesarbejde i de 10-20 år, der typisk kræves for at få 10-100 x afkast af sin investering.
• En tilgang der er skattemæssigt effektiv – en spawner er en investering, der mere eller mindre passer sig selv, og der vil sjældent være behov for køb og salg i løbet af de 10-20 år, man som investor typisk vil holde aktien. Derfor vil der kun være beskedent eller intet løbende realiseret afkast at betale skat af, kun det endelige salg af spawneren vil blive beskattet. Dattervirksomhederne og produkterne får investoren med i købet under modervirksomheden, uden at betale skat eller for køb og salg.
• 10-100 x afkast – growing pies er reelt den eneste måde du konsistent kan nå at 10- eller 100-doble værdien af din investering.

De forskellige typer spawners

Også her har jeg valgt at anvende de engelske termer, da der ikke eksisterer en oplagt god oversættelse:

Adjacent spawners skaber relaterede virksomheder og produkter- fx Amazon, der startede med udelukkende at sælge bøger online, og dernæst ekspanderede virksomheden til også at inkludere andre kategorier, fx musik. Starbucks er et andet eksempel, der har udvidet sortimentet fra salg af kaffeprodukter i deres caféer til senere også at sælge færdigpakkede produkter (på engelsk CPG – consumer packed goods) såsom frappucinos gennem supermarkedskæder. De sælger også deres egenproducerede kaffemaskiner.

 

Embryonic spawners – virksomheder der erhverver andre virksomheder og produkter og dernæst udruger/plejer dem, så de kan vokse. Et eksempel på en embryonic spawner er Meta – det tidligere Facebook – der købte virksomheder som Instagram, Whatsapp og Oculus VR og har fået dem til at vokse betragteligt. Googles Alphabet gjorde det samme med YouTube og Android.

 

Cloner spawners innoverer ikke selv, de kopierer andre virksomheder og deres produkter. Microsoft er et godt ekspempel på dette – Windows fra MacOS, Word fra WordPerfect, Excel fra Lotus, Internet Explorer fra Netscape osv.

 

 

Non-adjacent spawners skaber nye produkter , der ikke er relateret til den oprindelige virksomhed – fx den kinesiske elbilproducent BYD, der under pandemien begyndte at producere de effektivt filtrerende N95 ansigtsmasker, ofte brugt i helbredssektoren. Faktisk startede BYD som en producent af genopladelige batterier.

 

Apex spawners er på en måde konge af spawnerne, da de inkorporerer alle 4 ovenstående spawningsstrategier. Apex spawners er sjældne og kan være blandt de bedste investeringer, du overhovedet kan gøre – især hvis du kan spotte dem tidligt i deres levetid. Amerikanske Alphabet, og Amazon samt kinesiske Tencent og Alibaba er eksempler på disse virksomheder, der altså formår fortsat at generere nye virksomheder og produkter på alle tænkelige måder.

Google’s moderselskab Alphabet er en af disse ultimative apex spawners idet den inkorporerer alle 4 typer spawning, inklusive:

• Adjacent/Non-adjacent spawning: Google Chrome, Google Cloud, Waymo (alle udviklet af Google selv).
• Embryonic spawning: Android, YouTube, Waze (alle virksomheder synonymt med et produkt af samme navn, købt og indlemmet i Alphabet), Deepmind.
• Cloner spawning: Google+ (fejlslagent forsøg på at kopiere Facebook).

Alphabet’s kraftig innovationsmotor

Et godt og meget inspirerende eksempel på den voldsomme innovation kan man iagttage hos Google’s udviklingsafdeling Google X link: https://x.company/projects/ , som har skyhøje ambitioner om at bidrage væsentligt til at løse nogle af verdens sværeste problemer. Som det fremgår af hjemmesiden, har Google X dusinvis af lovende teknologier i støbeskeen. Nogle vil utvivlsomt fejle, men det er sandsynligt, de teknologier og produkter, der viser deres værd og bliver succes’er, vil kompensere for resten. Disse nye produkter og virksomheder vil formentlig blive en bonus til de revolutionerende teknologier, der allerede driver Alphabet, så virksomhedens investorer  vil blive belønnet.

We create radical new technologies to solve some of the world’s hardest problems.

– Google X

Spawning holder moderskibet ungt 

Selvfølgelig eksisterer virksomheder som Coca-Cola stadig, trods at virksomheden har over 100 år på bagen, men generelt gælder det, at stort set alle virksomheder dør med tiden. Som Warren Buffett fremhævede i Berkshire Hathaways’s årlige møde i år 2021, kan man i 2021 ikke genfinde en eneste af de virksomheder, der udgjorde S&P500-indeksets 20 største i 1989. Så dramatisk har verden altså udviklet sig i de seneste godt 30 år. Spawning både modvirker såvel som sænker hastigheden af denne tendens til at virksomheder udkonkurreres af andre. Det sker derved, at den konstante spawning har tendens til så at sige at holde moderskibet ungt og sundt, så levetiden forlænges. Uden spawning ville store selskaber med mere end 100 år på bagen såsom GE og IBM ikke være her længere, og et selskab som Microsoft ville være en skygge af sig selv.

Den ultimative konkurrencefordel – moat eller pace of innovation?

Spawners-rammen føder ind i et centralt spørgsmål omkring innovation, hvor vandene er delt. På den ene side har vi den klassiske value-investeringstilgang personificeret ved Warren Buffett, hvor det er helt centralt at identificerere fremragende virksomheder, der besidder en holdbar, kompetitiv fordel – et såkaldt moat. På den anden side har vi Elon Musk, der mener, at en virksomheds største kompettiive fordel er den hastighed, hvormed virksomheden kan innovere – på engelsk the pace of innovation.

10 x afkast på 10 år eller et 100 x afkast på 20 år – hvordan?

Lad os tage et par ikke urealistiske scenarier (et 3 x afkast kaldes kaldes på engelsk en 3-bagger, et 10 x afkast kaldes en 10-bagger osv.):

Hvordan kan en virksomhed give os et 10 x afkast på 10 år?

• 15 % vækst om året svarer til et 4 x afkast
• P/E-værdien fordobles eller tredobles 
• Dette giver en 8-12-bagger på 10 år.

Hvordan kan en virksomhed give os et 100 x afkast på 20 år? 

• 15 % vækst om året og en tredobling af P/E-værdien svarer til et godt 40 x afkast
• Enkelte spawners vil klare sig endnu bedre og blive 100-baggers.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

50-milliarder-dollars-reglen

Hvis man antager at kun få virksomheder vil nå en market cap på over 50 mia USD, giver det os at par tommelfingerregler at forholde os til, når det gælder spawners.

For at en aktie potentielt realistisk kan være en 10-bagger, bør virksomheden have en market cap på maksimalt 5 mia USD.

For at en aktie potentielt realistisk kan være en 100-bagger, bør virksomheden have en market cap på maksimalt 500 mio USD.

Hvornår skal man exitte sin spawner?

Som tidligere antydet har spawners som naturligt en ganske lang investeringshorisont på 10-20 år, altså en meget lang startbane, så at sige. Når det gælder investerering i spawners, er det derfor essentielt at lade sin investering passe sig selv og løbe linen helt ud. Når det imidlertid er utvetydigt, at en permanent tilbagegang i virksomheden er startet, er det på tide at sælge sin investering. Selv hvis aktien når at falde 50 % fra sin top, vil investering i en spawner stadig tendere til at producere fremragende afkast.

The first rule of compounding is to never interrupt it unnecessarily.

– Charlie Munger

Et nyttigt ekspempel på den tankegang, som spawners kræver, kommer fra value-investeringsfonden Nomad Investment Partnership. I 2012 valgte fondens manager Nick Sleep at opløse fonden og returnere pengene til investorerne med beskeden om, at porteføljen dengang såvel som 10 år ude i fremtiden ville indeholde 3 positioner: Amazon, Berkshire Hathaway og Costco.

To gode spørgsmål, investoren kan stille sig selv for at finde spawners

Spawning er ikke et træk, man kan screene for automatisk ved fx at screene for diverse kvantitative parametre såsom lav price/earnings eller lav price/book value. Det er nemlig sjældent ikke indlysende, hvilke virksomheder der er spawners, før man som investor kigger lidt nærmere på kvalitative træk og får en fornemmelse af virksomhedens DNA.

Om virksomheden har et stærkt spawner-DNA burde være åbenbart ud fra dens historie. Der er ingen grund til at gøre sig nogen heroiske antagelser – kig derfor på virksomhedens historik inklusive tidligere succes’er og fejltrin. Et andet vigtigt kriterium at være sig bevidst, er om virksomheden fordeler sin kapital hensigtsmæssigt, således at der opnås en nær optimal vægtning af modervirksomheden såvel som de enkelte spawnede dattervirksomheder. To gode spørgsmål at stille sig selv er altså:

1. Har virksomheden spawner-DNA?

2. Ledes virksomheden af en dygtig allokator af kapital? 

Spørgmål og svar. Mohnish Pabrai svar på relevante investorspørgsmål kan bruges som nyttige tommelfingerregler, når det gælder jagten på spawners.

• Hvor tidligt kan man identificere en spawner? Hos de bedste spawners er det tydeligt, at spawning  er et centralt træk. For at finde det, studerer Pabrai virksomhedens historik; hvordan ledelsen reelt har eksekveret gennem årene. Det kan være tydeligt efter 10 eller endda 5 år. For Google var det tydeligt, i og med at der i virksomhedens finansielle rapporter var der et punkt, der simpelthen hed Other bets. Inden han havde identificeret Google som en spawner, tildelte Pabrai fejlagtigt dette punkt en værdi på 0. Med spawner-frameworket ved hånden giver det imidlertid mening for Pabrai at værdisætte Google’s støbeske – virksomheder eller produkter i fosterstadiet – til milliarder af dollars. 
• Ift. BYD var der formentlig stor skepsis omkring virksomhedens overgang fra genopladelige batterier til elbiler, som på det tidspunkt var et helt nyt felt for virksomheden. Ledelsen fik det imidlertid elbil-delen af virksomheden til at fungere. Dette var et tydeligt tegn på at BYD besad det unikke spawner-DNA – når man som investor ser noget sådant ske, er det et tydeligt tegn på, at man roligt kan beholde sin investering.
• Hvordan undgår man falske spawners? Hvis du vil være sikker på at undgå virksomheder, der ligner spawners men  en god metode er at sætte barren højt. Det skal være tydeligt, at virksomheden besidder spawner-DNA’et.
• I sin søgen efter spawners, skal man da være bekymret for, at virksomhederne kan blive en smule for begejstrede, så de brænder kontanter af?  Et centralt træk ved en spawner er, at de ikke kommer til at lave store, tidlige satsninger. Eksempelvis er de satsninger, Amazon foretager, normalt ikke særlig store sammenlignet med resten af ​​virksomheden. Hvis virksomheden imidlertid ser momentum i et produkt eller teknologi, vil man øge indsatsen ved at allokere mere kapital. Og hvis dette momentum fortsætter, vil man øge deres indsatsstørrelsen igen. I det øjeblik, man ser noget ikke fungere, vil man reducere kapitalinvesteringe
• Spawning kræver, at du har en tilgang, hvor du kan udmærke dig på flere områder, men de fleste virksomheder formår kun at udmærke sig kun på et enkelt område.Costco er den klassiske ikke-spawner, fordi virksomheden har ét format, som man altid har  holdt sig til. Det har fungeret godt i lang tid og vil nok ikke ændre sig. Tesla er helt anderledes. Elon Musk har satset stort på ideer, som ikke var demonstreret at have stor sandsynlighed for at lykkes. Det er meget anderledes end den tilgang en Jeff Bezos ville have. Det kan være godt at være opmærksom på den type adfærd.

Liste over en række af spawners til inspiration, inspireret af value-investor Sven Carlin.

• Berkshire Hathaway, BRK.B, Buffetts portefølje af virksomheder vokser konstant.

• Restaurant Brands, QSR, vokser ved at opkøbe.

• Starbucks, SBUX, vokser ved konstant at tilføje nye virksomheder.

• Microsoft, MSFT, vokser stadig relativt hurtigt.

• Alphabet, GOOG, moonshots m.m.

• Brookfield Asset, BAM, vækststrategi.

• Amazon, AMZN, spawner konstant ind i nye tiltag.

• Alibaba, BABA, bevægelse henimod at blive global.

• Tencent, TCEHY, bygger bl.a. på det lovende metaverse.

• Baidu, BIDU, ældre søgemaskine, som spawner ny teknologi.

• Facebook/Meta, FB, inkorporerer nye værktøjer i netværket.

• Shinoken, SHIOF, Japansk aktie ejet eller tidligere ejet af Pabrai.

• BYD, BYD, spawner ind i nye transportformer.

• Pinduoduo, PPD, her til hensigt at disrupte mange nicher.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Pabrai’s ideelle portefølje af spawners

Hvad er Mohnish Pabrai’s ideelle portefølje? Han udtrykker selv, at den hellige gral for ham er med tiden at ende med en portefølje udelukkende bestående af 5-10 apex spawners, fundet relativt tidligt i deres levetid, således at hver spawner har en market cap under 100 millioner USD. Dette er umiddelbart et ret ambitiøst mål, ikke mindst når man tager i betragtning, at virksomheder med market caps mellem 50 og 300 mio. USD jo defineres som micro cap virksomheder. Hvis man imidlertid har identificeret en spawner korrekt, vil det formentlig ikke indebære den høje risiko, som traditionelt forbindes med micro caps. Spawners er jo  eksponeret til den potentielle upside ved innovation, uden at være fuldt eksponeret til deres downside.

Indtil videre er det ifølge Pabrai selv kun lykkedes ham at finde virksomheder med stærkt spawner-DNA med en størrelse på mellem 400 millioner USD og 1 millard USD, altså i small cap-området (market cap på under 2 mia USD) spawners. Han har altså stadig til gode at finde spawnernes hellige gral.

Som Pabrai understreger, er det ikke let at finde spawners tidligt, men det er ofte besværet værd. Selvom alle spawners ikke vil nå “spawners-Nirvana” – altså nå afkast i størrelsesorden 10-100 x investeringen, levner investeringstrategien plads til flere fusere. Lad os tage det eksempel, at du investerer i 5 spawners, hvor så mange som 4 ud af de 5 ikke har  givet noget nævneværdigt afkast eller tab efter 20 år.  Den femte har derimod leveret 100 x, hvilket betyder at porteføljen samlet vil have et afkast på 5/100 = 20 x investeringen. Som investor er du altså rigeligt kompenseret for de spawners, hvis vækst ikke eksploderede.

Mohnish Pabrai som inspiration for investorer

Blandt grundene til, at jeg finder Mohnish Pabrai så inspirerende, er hans klare tankegang, hans ydmyghed samt gennemsigtigheden i hans indhold, uanset om formatet er video eller blog. Fx har han ikke noget imod af identificere sig selv som en skamløs klon af Warren Buffett. Samtidig udviser han stor selvtillid og overbevisning, og hans person er let at identificere sig med. Som modtagere af hans budskab bliver vi dermed promptet til at eftergøre hans grundige og systematiske læringsproces, drevet af en ikke-dømmende nysgerrighed. Med denne artikel håber jeg at kunne videregive hans inspirerende tilgang, sådan at vi som investorer kan vedligeholde vores nysgerrighed og vilje til læring.

The truly brilliant investors weren’t investors; they were entrepreneurs that didn’t sell.

– Nick Sleep, Nomad Investment Partnership

Investorens ultimative udfordring?

De egenskaber der karakteriserer spawners skitseret i det ovenstående er i mine øjne ret simple. Dermed ikke sagt at det er ligetil, endsige nemt at finde uopdagede spawners tidligt. Desuden kræver det jo et vist mål af overbevisning og tålmodighed at holde fast i gennem 10-20 år. I min optik er investering i spawners en meget mere interessant tilgang, end at prøve at forudsige hvad der sker i de næste par kvartaler og så handle aktier ud fra det. Som investor må man gøre op med sig selv, om det er det værd at sætte barren højt.

På mange måder nærmer det sig den ultimative udfordring at forsøge at identificere spawners, udvælge sig dem der er billige nok, og investere relativt tungt i dem med overbevisning og tålmodighed. Sådan kan investering være en evig kilde til nysgerrighed.

Udkig efter noget andet end Spawners? Stærk indeks-investering kan være svaret!

Med indeksinvestering (ETF) køber du en hel håndfuld aktier med et enkelt klik! Det er en snusfornuftigt og smart løsning for mange private investorer. Download vores omfattede guide. ETF'er fra mange brancher og hele verden samlet i en praktisk PDF lige til at printe.