De to legendariske investorer Warren Buffett og Charlie Munger købte omkring 1988 tungt op i Coca-Cola – faktisk købte de over 6 % af virksomheden for 1 milliard dollars.
Det bemærkelsesværdige var, at aktien på købstidspunktet ikke virkede specielt billig, hvilket på det tidspunkt var atypisk for Buffett og Munger. For eksempel var Coca-Colas P/E-værdi på 24 dobbelt så høj som S&P 500’s P/E-værdi på 12. På papiret altså dobbelt så dyrt som de 500 største selskaber på det amerikanske aktiemarked. Spørgsmålet trænger sig på:
Hvad så de to stjerneinvestorer, Buffett og Munger, i Coca-Cola som investering, som markedet ikke kunne se? Og er Coca-Cola stadig en god investering her i starten af 2022?
De to garvede investorer investerede nemlig hele 35 % af deres tilgængelige kapital i Coca-Cola. Lad os kigge nærmere på hvad der lå bag deres kraftige overbevisning.
De fleste af os kender Coca-Colas reklamer, særligt omkring juletid. Men hvis man tænker over det, stopper brandingen ikke ved reklamerne. Det genkendelige design ved dåsen, flasken, og i USA Coca-Cola-lastbilerne – det er alt sammen branding. Interessant nok er denne del af brandingen gratis for Coca-Cola – fordi udgifterne ligger hos tapperierne og forhandlerne.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Forhandlere og restauranter nyder godt af brandet og bruger det flittigt. Brandet er virkelig ætset ind i vores bevidsthed, og denne effekt er akkumuleret gennem de sidste 100 år.
Sodavandsgiganten sørger for at være associeret med steder, hvor der foregår glade begivenheder – f.eks. jul, restauranter, Disney og de olympiske lege – primært gennem reklamering og sponsering. Man skal ikke undervurdere betydningen af denne associeringstendens.
Coca-Cola er tilgængeligt i alle verdens lande, undtagen to (Nordkorea og Cuba). Uanset hvor i verden man tager hen, kender folk Coca-Cola.
Buffett estimerede værdien af Coca-Colas brand til 100 millioner dollar, da han købte sin andel i virksomheden i slutningen af 1980’erne. Coca-Cola’s ganske solide position som markedsleder gør det svært for konkurrenter at tage markedsandele fra sodavandsgiganten.
If you gave me $100 billion and said take away the soft drink leadership of Coca-Cola in the world, I’d give it back to you and say it can’t be done.
– Warren Buffett
Coca-Cola producerer ikke selv det færdige produkt, men et koncentrat. Dette koncentrat sælges så til licenserede tapperier, der tilsætter de resterende ingredienser som sukker, vand og kuldioxid, kommer produktet på flaske, og distribuerer det videre. På den måde har Coca-Cola udliciteret meget af produktions- og distributionsprocessen – de såkaldte capital expenditures, altså ejendom, udstyr, anlæg og teknologi. Den udgift var på tidpunktet for investeringen kun 160 mio. USD årligt for Coca-Cola selv, hvorimod tapperierne måtte punge ud med hele 1,3 mia USD om året. Lønmæssigt er det en lignende historie – Coca-Cola i USA har 17.000 ansatte, hvorimod tapperierne har hele 500.000 ansatte.
I praksis fungerer Coca-Cola nærmest som en softwarevirksomhed, i og med at de selv har relativt få omkostninger til produktion og distribution. Når en softwarevirksomhed som f.eks. Microsoft sælger en Windows-licens til Dell Computers, er produktet jo 100 % immaterielt. Altså er udgifterne til distribution ganske lave.
Tidligere producerede Coca-Cola sirup, men har nu yderligere effektiviseret processen ved at tage al sukker og vand ud, så virksomheden selv nu primært producerer koncentrat – produktet i sirupform sælges nu kun til udskænkningsstederne. Coca-Cola bruger kun ca. 10 % af deres omsætning på at producere koncentratet, og hvert år opjusterer de så prisen en smule. Resten af omsætningen er tilgængelig for branding, udbytter til investorerne osv.
Coca-Cola er en veritabel pengemaskine, men alligevel overlader man til tapperierne/forhandlerne/udskænkningsstederne at bestemme prisen, som kunden i sidste ende betaler for drikkevaren. En flaske Coca-Cola i supermarkedet sælges i USA for ca. 24 cents – heraf går ca. 6 cents til Coca-Cola selv. Resten går til leddene længere nede i forsyningskæden, såsom tapperier, forhandlere, udskænkningssteder. Især udskænkningssteder såsom restauranter nyder godt af en særdeles attraktiv avance på Coca-Colas produkter – det er ikke ualmindeligt at tage 1-2 USD for en servering af Coca-Cola. Avancen kan således være så god som 10 x indkøbsprisen. Ikke så underligt, at restauranterne elsker Coke og ofte foretrækker produktet ift. deres konkurrenter – alle tjener penge og er glade.
Udover den attraktive forretningsmodel bidrager den gigantiske volumen af solgte produkter til at nedbringe omkostningerne. Den gigantiske skala gør det i praksis umuligt for konkurrenter at underbyde Coca-cola prismæssigt.
Coca-Cola er et produkt, man kan drikke meget af før man føler sig mæt/tilfredsstilleret – fx kan man sagtens drikke 5 stk. 25 cl flasker om dagen. For os mennesker er munden ofte et meget personligt rum, som vi ikke putter hvad som helst i – det skal man ikke underkende vigtigheden af. Coca-Cola’s produkter er velkendte for os – vi ved hvad vi får, så vi har tendens til at vælge dem frem for noget mindre velkendt. Fx hvis du er på rejse i et andet land, vil du have tendens til at stole på Coca-Cola, som du har prøvet før. Samtidig er vi mennesker populært sagt vanedyr – og når først disse vaner er etableret, er de svære at ændre. Alle disse faktorer nyder virksomheden godt af.
One thing that people don’t understand… cola has no taste memory. You can drink one of these at 9 o’clock, 11 o’clock, 5 o’clock…You can’t do that with cream soda, root beer, orange, grape… You get sick of them after a while… There is no taste memory to cola.
– Warren Buffett
Om Coca-Cola i fremtiden vil blive påvirket af en øget bevisthed om sundhed hos forbrugerne, er muligt. Man skal dog ikke underkende vigtigheden af Coke’s stærke appel til den menneskelige natur, som hos mange kan tænkes at overtrumfe rationelle beslutninger om at nedbringe indtaget af sukkerholdige produkter.
Berkshire Hathaway’s duo Buffett og Munger er kendt for at være overordentlig grundige i deres research af mulige investeringer – de siger nej til næsten alt – kun ganske, ganske få virksomheder kommer gennem nåleøjet og bliver overvejet som investeringsobjekter. Dette giver duoen markante fordele ift. næsten alle andre investorer:
Såvad lærte de så i deres research? Blandt de indsigter de ekstraherede/syntetiserede fra denne grundige læsning, var:
Find de vildeste aktieraketter for 2025. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Buffett ejer stadig sin Coca-Cola-position. Bare i udbytte giver hans Coca-Cola-aktier ham 51,7 % af sin oprindelige investering foretaget i årene 1988-1994. Dvs. han får sin oprindelige investering igen hvert andet år uden behov for at gøre noget. Justeret for inflation er dette tal 23 %, dvs. den købekraft han investerede, får han igen ca. hvert 4. år. Coke er på den måde et fremragende eksempel på Buffett’s langsigtede investeringsstrategi.
You don’t make money when you buy and you don’t make money when you sell. You make money while you wait.
– Charlie Munger
Som Buffett selv siger, fik han allerede som 6-årig fornemmelse for, hvor attraktivt et produkt Coca-Cola er:
I believe I had my first Coca-Cola in either 1935 or 1936. Of a certainty, it was in 1936 that I started buying Cokes at the rate of six for 25 cents from Buffett & Son, the family grocery store, to sell around the neighborhood for 5 cents each. In this excursion into high-margin retailing, I duly observed the extraordinary consumer attractiveness and commercial possibilities of the product. I continued to note these qualities for the next 52 years as Coke blanketed the world. During this period, however, I carefully avoided buying even a single share. Only in the summer of 1988 did my brain finally establish contact with my eyes.
– Warren Buffett
Selvom Buffett allerede havde erkendt, hvor fremragende en virksomhed Coca-Cola var, ventede han altså tålmodigt 52 år, før han fandt forholdene ideelle til at investere i virksomheden. Et lille kuriosum: Inden han begyndte at sælge Coke dør-til-dør, havde Buffett allerede kvalificeret beslutningen ved systematisk at kigge på distributionen af de brugte kapsler i de sodavandsautomater han undersøgte – det overvejende flertal af disse kapsler kom fra åbnede Coca-Cola-flasker. Det vidner om, at Buffet allerede fra en tidlig alder udviste en overordentlig systematisk tilgang til investering.
Som investering repræsenterer virksomheden i mine øjne først og fremmest stabilitet, med en relativt stor forudsigelighed for investorerne. I et marked præget af inflation har Coca-Cola mulighed for at justere prisen på sine produkter, hvilket gør virksomheden relativt modstandsdygtig over for inflation.
Find de vildeste aktieraketter for 2025. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Lidt hovedregning: Der er 3 måder virksomheder kan overføre deres indtjening til investorerne: Stigning i aktiekursen, udbytte og aktietilbagekøb. Vi kan altså danne os et overblik over det afkast, Coca-Cola leverer til os som investorer ved lidt simpel hovedregning: I 2021 leverede Coca-Cola en indtjening per aktie på 2,46 USD og et udbytte per aktie på 1,68 USD. Altså blev der for hver aktie leveret 2,46 + 1,68 / 61,97 USD (aktiepris i skrivende stund), svarende til et afkast på 6,7 % i 2021. I de seneste 10 år fra marts 2012 til marts 2022 har virksomheden foretaget aktietilbagekøb af gennemsnitligt omkring 1 % af aktierne om året, men aktuelt er der ikke aktietilbagekøb af betydning. Aktiens pris (KO) steget med 6,0 % årligt, og der er blevet udbetalt et udbytte på godt 3 % årligt. Samlet set kan vi altså forvente et afkast på 6-7 % + 3 %, altså i omegnen af 10 % om året.
Hvad Buffett så
I Coca-Cola så Buffett og Munger en fremragende virksomhed med en unik varig konkurrencefordel i form af brand og enorm skala, en meget stabil vækst gennem mere end et århundrede, en kompetent ledelse, et produkt der appelerer til den menneskelige natur, samt ikke mindst en attraktiv forretningsmodel med procentmæssigt relativt lave faste udgifter som følge af en softwarelignende forretningsmodel.
Hvad kan vi lære?
Der er mange læringsmæssige guldkorn at hente fra Buffet’s investering i Coca-Cola. Her er nogle af mine:
Coca-Cola på en månedsgraf