Der findes i bund og grund tre grunde til, hvorfor man ønsker at spare op og investere. Den første grund er for at beskytte sine hårdtjente penge. Den anden grund er for at skabe en løbende indtægt, der kan betale éns udgifter. Den tredje grund er ønsket om at skabe en værditilvækst (købe lavt, sælge højt) og derved få en kapitalgevinst. Denne guide vil tage et kig på forskellige investeringsstrategier, som er skabt for at imødekomme de to første mål: Sikkerhed og løbende indtægt.

Guiden vil begynde med at diskutere, hvorfor man som investor måske ønsker at fokusere på sikkerhed og indtægt og vil derefter benævne de forskellige advarsler, der skal tages højde for med denne investeringsstrategi. Guiden vil herefter bevæge sig videre i at undersøge forskellige aktivklasser, der måske vil kunne imødekomme disse investeringsmål. De diskuterede aktivklasser vil inkludere udbyttebetalende aktier, obligationer og reelle aktiver såsom guld eller ejendomme.

Du vil efter at have læst denne guide forhåbentligt have skabt en bedre forståelse for vigtigheden af sikkerhed og indtægt, når man investerer. Du vil også få en bedre forståelse for de relaterede forskellige aktivklasser, og hvordan du kan bruge dem til at strukturere en diversificeret portefølje. Selvom denne form for investeringsstrategi måske ikke passer til alle individer, findes der mange mennesker, som kan drage fordel af en sådan tilgang til investering. Denne tilgang kan også bruges som et supplement til en mere aggressiv investeringsplan for at skabe en bedre balance.

Sikkerhed og løbende indtægt: Hvorfor fokusere på sikkerhed og indtægt?

Når man bygger en portefølje op, skal man først finde ud af, hvad éns formål er. Mulige formål er eksempelvis at skabe værditilvækst, at skabe løbende indtægt eller at vedligeholde sin formue.

I en perfekt verden vil man som investor selvfølgelig foretrække at se sin formue stige i værdi og samtidig generere en betydelig løbende indtægt. Samtidig vil man foretrække, at dette ville kunne ske med en meget lille risiko. Uheldigvis er dette ofte meget svært, hvis ikke umuligt, på de finansielle markeder. Derfor bør man som investor vælge hvilke prioriteringer, man vil fokusere på, når man opbygger sin portefølje. Dette er et personligt valg, som baseres på éns egne målsætninger, holdninger, risikotolerance og begrænsninger.

At finde sit fokus

Hvis man som investor finder det svært eller umuligt at skulle opbygge hele sin opsparing igen, bør man fokusere på at bevare denne kapital. Hvis man som investor ligeså ved, at man vil få brug for pengene på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bør man meget varsomt overvåge éns risiko. I disse tilfælde vil fokus på sikkerhed være mest passende.

Hvis man som investor på den anden side afhænger af pengestrøm i sin portefølje, der skal kunne dække diverse udgifter, bør dette fokus måske ligge på indtægtsgenerering. Hvis man til sidst som investor dog mere er fokuseret på langsigtede mål, hvilket kræver en betydelig mængde penge, så vil fokus måske mere ligge på at skabe en værditilvækst af sin investering.

Selvom det måske er umuligt at opbygge en portefølje uden nogen som helst form for risiko, med en høj løbende indtægt og fænomenalt vækstpotentiale, behøver disse tre mål dog ikke være separate. Det er muligt at skabe en portefølje, som er relativt sikker og samtidig har noget vækstpotentiale. En sådan portefølje kan også struktureres til at give den nødvendige løbende indtægt, der skal kunne dække éns udgifter.

Vigtigheden af sikkerhed

Så snart man som investor først har oplevet et betydeligt tab, kan det være svært at imødekomme sine finansielle mål. En meget simpelt eksempel kan illustrere dette, og hvorfor det er vigtigt at beskytte sin kapital. Hvis en portefølje taber 50% af sin værdi, ville man skulle skabe et afkast på 100% for bare at komme i nul. Givet de langsigtede gennemsnitsafkast for adskillige værdipapirer, kan 100% i afkast tage år eller selv årtier. Det betyder dog ikke, at man skal undgå at tage noget tab overhovedet. Alle investeringer indeholder noget risiko. Nøglen til succes er at finde den rette risikotolerance og så styre sin portefølje mod denne tolerance.

Vigtigheden af indtægt

Mange investorer afhænger af en løbende indtægt fra deres portefølje for at dække deres løbende udgifter. Dette er ikke blot sandt for private investorer men også for institutionelle investorer såsom pensionsfonde. En løbende indtægt er en vigtig komponent af det totale afkast i en portefølje.

I en diversificeret portefølje vil størstedelen af den løbende indtægt komme fra værdipapirer med fast indtægt. Selvom aktier sandsynligvis står til at stige i værdi over det lange løb, har løbende indtægt i form af udbytte været en stor grund til det totale afkast igennem aktiemarkedets historie.

Konklusion

Næsten ingen mennesker kan lide idéen om at se deres hårdtjente penge forsvinde som et resultat af tab på investeringer. Mens unge mennesker måske bedre kan tåle og har mere tid til at tage et investeringstab, vil ældre arbejdere eller pensionister måske ikke kunne gøre dette. Det er hovedgrunden til, hvorfor mange finansielle rådgivere anbefaler, at man som investor gradvis skifter til en mere konservativ stil, jo ældre man bliver.

Sikkerhed og løbende indtægt: Advarsel

Det er vigtigt at understrege, at der er nogle ulemper ved denne tilgang. Disse ulemper gør også, at den ikke er passende for alle investorer. I dette kapitel vil vi kigge på en af de største advarsler, man bør tage højde for, når man fokuserer på sikkerhed og indtægt, og vi vil også hurtigt tale om de typer investorer, der måske vil have det bedre med at fokusere på en værdistigning i deres portefølje.

Inflation

Inflation er fjenden for alle sparere og investorer. På stille vis, år efter år, æder inflation den reelle værdi af opsparede og investerede kroner op. Faktisk er en af de primære grunde til at investere, at de penge, man har sparet op i dag, kan beholde sin værdi i fremtiden. Ved at opnå værditilvækst kan en portefølje følge med og måske overhale inflationen og derfor øge investorens reelle købekraft. En investeringstilgang der kun er fokuseret på sikkerhed kan dog måske ikke følge med inflationen.

Dette er vigtigt at overveje, fordi nogle investorer måske føler, at deres penge er i sikre hænder, bare fordi deres hovedstol ikke står over for nogen risiko. Hvis det totale afkast i porteføljen dog ligger under inflationsraten, så ”taber” investoren penge, selv hvis han/hun ikke indser det. Det er fordi, investorens købekraft gradvist falder, selvom investeringen forbliver stabil.

Hvis man som investor er interesseret i løbende indtægt, bør man også være opmærksom på inflation. For at kunne bevare sin købekraft, bør den indtægt, som er generet i porteføljen, stige over tid. Hvis den ikke gør det, vil den fremtidige indtægt ”blive mindre værd”, hvilket resulterer i et fald i investorens købekraft og levestandard.

Inflation er en af hovedgrundene til, hvorfor selv investorer der er fokuserede på sikkerhed og løbende indtægt ikke bør ignorere princippet om værditilvækst. Ved at skabe værditilvækst i sin portefølje, kan man som investor beskytte sig selv mod inflationens langsigtede effekt.

Fokus på vækst

Fokus på sikkerhed og løbende indtægt passer ikke til alle. Hvis du har langsigtede mål, er det måske bedst at fokusere mere på værditilvækst i din portefølje. Der er to grunde til, hvorfor en langsigtet tidshorisont gør værditilvækst mere vigtig. Den første er, at inflation har en større påvirkning på porteføljens reelle værdi i det lange løb. Det betyder, at der skal en værditilvækst til i porteføljen for at kunne følge med inflationen.

Den anden grund er, at sikkerhed kan have forskellige betydninger, når den analyseres over forskellige tidsperioder. Når man for eksempel investerer kortsigtet, så kan sikkerhed måske ses som størrelsen af udsving i værdipapiret på kvartalsbasis eller årsbasis. I disse tilfælde er den altovervejende bekymring at undgå et fald i porteføljens værdi, der vil kunne forhindre de finansielle mål i at blive nået. Men når éns tidshorisont strækker sig ud til årtier, bliver disse kvartalsvise og årlige udsving pludselig mindre vigtige. I stedet ligger éns hovedrisiko i porteføljens evne til at vokse til en tilstrækkelig størrelse, der matcher éns finansielle mål. Over disse lange tidsperioder er man som investor mere villig til at stå over for kortsigtede fald i porteføljen.

Konklusion

Dette kapitel har kigget lidt på inflationens indflydelse. Som investor skal man være opmærksom på den påvirkning inflation har på en porteføljes præstation.

Investorer med lange tidshorisonter vil måske gøre bedst af at fokusere på værditilvækst frem for sikkerhed og løbende indtægt. Dette gælder for eksempel den yngre befolkning.

Sikkerhed og løbende indtægt: Aktier og udbytte

Hvor mange mennesker tænker på aktier som en mulighed for at skabe værditilvækst i sin portefølje, kan disse værdipapirer også være et attraktivt alternativ til at skabe en løbende indtægt. Mange aktier leverer en løbende indtægt i form af udbytte. Derudover tilbyder aktier også mere vækstpotentiale end mange andre indtægtsgenerende aktiver, selvom aktier også muligvis kan ende i tab. Det er en vigtig betragtning, fordi en vis grad af værditilvækst ofte er attraktivt, selv i en portefølje som er fokuseret på sikkerhed og løbende indtægt. Med det sagt vil dette kapitel undersøge brugen af aktier til at skabe en løbende indtægt.

Udbytte og aktieafkast

Det vil måske overraske nogle læsere at lære, at det at geninvestere sit udbytte står for en meget betydelig del af aktiemarkedets afkast. Faktisk er S&P 500 siden 1988 steget med 481% (inklusiv geninvesteret udbytte). Hvis vi trækker udbytter fra og kun fokuserer på værditilvæksten, så vil det samlede afkast kun være 258%. Dette viser, hvor vigtige udbytter er for en aktieportefølje, selv hvis porteføljen er fokuseret på vækst.

Højt udbyttebetalende aktier

Udbytte ændrer sig over tid, som virksomhederne bliver mere eller mindre profitable, og som investorer skifter deres vægt fra værditilvækst til løbende indtægt. Der findes dog bestemte typer aktier, der traditionelt set har betalt store udbytter. Historisk set betaler store og veletablerede virksomheder højere udbytte end de mindre og nye virksomheder. Derfor bør man som investor fokusere på de større virksomheder.

Oven i dét betaler hastigt voksende industrier og virksomheder ofte lavt (eller intet) udbytte, fordi de foretrækker at geninvestere deres profit i forretningen. På den anden side tenderer langsomt voksende industrier og virksomheder til at betale højere udbytte. For eksempel betaler teknologi- og biotekvirksomheder ofte lavt eller intet udbytte, hvor forsyningsselskaber er kendt for at betale et højt udbytte.

Sikre aktier

I mange tilfælde er det måske passende for en investor, hvis porteføljefokus primært ligger på sikkerhed og indtægt, at eje nogle aktier. I disse tilfælde ønsker investoren dog at minimere risikoen så vidt muligt. En måde at gøre dette på er ved at investere i brede aktieindeks frem for individuelle aktier. På denne måde skaber man en bedre diversificering, og dette reducerer risikoen for, at en stor beholdning i en enkelt aktie vil klare sig dårligt. Generelt set kommer høje udbytter fra modne og stabile virksomheder med en konstant pengestrøm. Disse er ofte de samme virksomheder, der har lave udsving i aktiekursen. Derfor kan et fokus på løbende indtægt ofte resultere i en portefølje af aktier med lav volatilitet.

Som investor bør man være opmærksom på stabiliteten af det udbytte, man modtager fra sin aktie. Hvor udbetalinger fra obligationer og opsparingskonti er kontraktligt garanteret, udbetales udbytte efter virksomhedens valg. Hvor mange virksomheder forpligter sig til at betale et konstant udbytte, kan dette nogle gange ændre sig. Når en virksomhed for eksempel står over for et økonomisk problem, eller den overordnede økonomi går i nedtur, vælger mange virksomheder at holde på pengene for at kunne beskytte sin balance. En hyppig måde at gøre det på er ved at reducere eller eliminere udbyttebetalingerne til aktionærerne. Så hvis man som investor afhænger af aktieudbytte for at imødekomme nogle af sine løbende udgifter, bør man omhyggeligt beregne den indflydelse, dette kan have på sin økonomi.

Præferenceaktier

Oven i ordinære aktier (eller stamaktier) er der måske nogle investorer, der kunne foretrække præferenceaktier. Præferenceaktier ligger et sted mellem ordinære aktier og obligationer i en virksomheds kapitalstruktur. Det betyder, at de ofte bliver set som mindre sikre end virksomhedsobligationer men mere sikre end ordinære aktier. Præferenceaktier tilbyder ikke så stor værditilvækst som ordinære aktier, men investorerne bliver som regel kompenseret med en højere løbende indtægt.

Oven i dét bliver præferenceaktionærer betalt, før andre overskydende penge kan udbetales til de ordinære aktionærer, hvilket gør præferenceudbytte mere stabilt end ordinært udbytte.

Det er dog vigtigt at understrege, at virksomheder ofte har muligheden for at tilbageholde præferenceudbyttet igennem svære perioder. Det betyder, at indtægt fra præferenceaktier er mindre sikkert end fra obligationer. Præferenceaktier repræsenterer dog stadig en attraktiv mulighed for investorer, der ønsker en løbende indtægt.

Konklusion

Dette kapitel har undersøgt brugen af ordinære aktier og præferenceaktier som en del af en portefølje med fokus på sikkerhed og løbende indtægt. Det er vigtigt, at man som investor er opmærksom på, at både ordinære aktier og præferenceaktier indeholder større risici end mange af de andre investeringsalternativer, som bliver talt om i denne guide. Dog tilbyder aktier et større vækstpotentiale. De aktier, som en investor vælger at holde, bør være veletablerede large-cap virksomheder med en stabil indtjening og en lang historie af konstante udbyttebetalinger. Derudover skal man også være opmærksom på, at udbytte kan fjernes af virksomheden.

Sikkerhed og løbende indtægt: Obligationer

Når man investerer efter sikkerhed og løbende indtægt, er obligationer en af de mest attraktive aktivklasser. Vi vil i dette kapitel diskutere nogle af de karakteristika hos obligationer, der gør dem til en idéel mulighed for sikkerhed og indtægt. Vi vil også kigge på, hvilke typer obligationer, der ikke vil være passende til at skabe en sikker investeringsportefølje, og hvilke der vil.

Hvorfor obligationer er idéelle for sikkerhed og indtægt

Obligationer bliver groft sagt set som sikrere end aktier, og når man har med investment grade obligationer at gøre, er risikoen for tab generelt lille (dog ikke ubetydelig). Statsobligationer og realkreditobligationer samt højt vurderede virksomheder har historisk set leveret en god sikkerhed.

Obligationer giver en konstant indtægt på grund af de periodiske udbetalinger. Derudover er obligationsudstederen kontraktligt forpligtet til at lave disse udbetalinger. Hvis udstederen ikke kan imødekomme denne forpligtelse, kan obligationsholderne tvinge udstederen til konkursbegæring. Derfor er betalinger til tiden en høj prioritet for udstederen. Det øger sandsynligheden for, at obligationsholderne modtager deres betalinger til tiden.

Betalinger fra virksomhedsobligationer bliver set som mere stabile end udbyttebetalinger. Det er fordi, virksomhederne er juridisk bundet til at betale rente på deres obligationer, før de kan overveje at udbetale udbytte til aktionærerne. Og til sidst, hvor mange andre værdipapirer har en uendelig levetid, har obligationer en begrænset levetid. Det betyder (hvis udstederen ikke går konkurs), at investoren ved præcist, hvornår han/hun vil få sin hovedstol tilbage såvel som de præcise datoer for, hvornår de får deres løbende indtægt. Denne pengestrømssikkerhed er bestemt en uvurderlig fordel for investorer.

Typer af obligationer man skal undgå

Hvor mange obligationer generelt er en attraktiv mulighed for porteføljer designet efter sikkerhed og løbende indtægt, findes der mange obligationer, der måske ikke er lige så passende. Når man opbygger en sikker portefølje, bør man fokusere på investment grade obligationer. Disse obligationer er de højt vurderede obligationer. Det vil derudover være en god idé at holde sig fra højtforrentede, risikobetonede obligationer.

Selvom obligationer giver et løfte om, at hovedstolen vil blive tilbagebetalt på den aftalte udløbsdato, kan der være tilfælde af, at investoren måske gerne vil (eller bliver nødt til) at sælge sin obligation før udløbsdatoen. Det er vigtigt at vide, at jo længere løbetiden er for obligationen, jo større eksponering over for tab har investoren, hvis han/hun ønsker at sælge den før udløb, fordi langsigtede obligationer er mere følsomme over for ændringer i de økonomiske renter. Derfor bør investorer, der er interesseret i sikkerhed, koncentrere sig om obligationer med løbetider på 10 år eller mindre.

Hvis man som investor er interesseret i pengestrøm, skal man også være opmærksom på, at nogle former for obligationer ikke leverer pålidelige betalinger. For eksempel tilbyder nulkuponobligationer ikke løbende betalinger men sælges i stedet til et prisnedslag af deres nominelle værdi. Med disse obligationer tjener man som investor penge på forskellen mellem deres købspris og den sluttelige udløbsværdi. I mellemtiden modtager investoren dog ikke nogen indtægt.

Værdipapirer som er udstedt mod sikkerhed i fast ejendom og asset-backed securities er måske heller ikke passende for investorer, der søger en konstant indtægt. Det er fordi, disse former for værdipapirer som regel betaler både hovedstol og renter af på månedlig basis, hvilket betyder, at deres pengestrømsmønster er mere uregelmæssigt end andre former for obligationer.

Opbygning af en sikker obligationsportefølje

Definitionen af en ”optimal” obligationsportefølje vil variere afhængig af investorens omstændigheder og målsætninger. En obligationsportefølje bør være koncentreret i højt vurderede investment grade obligationer med forskellige løbetider. Når man investerer i obligationer, er det vigtigt at vide, at deres langsigtede afkast er lavere end hos aktier.

Konklusion

Dette kapitel har talt lidt om, hvordan obligationer på mange måder er en idéel aktivklasse for investorer, der er interesseret i sikkerhed og løbende indtægt. Det er dog vigtigt at træde varsomt, da der findes adskillige risikable obligationer.

Sikkerhed og løbende indtægt: Reelle aktiver – Guld, ejendomme og samleobjekter

Begrebet ”reelle aktiver” refererer til en bred kategori af investeringsmuligheder, som er håndgribelige (i modsætning til aktier og obligationer, som er ”papiraktiver”). Reelle aktiver kan spille en vigtig rolle i en portefølje – inklusiv de, der er fokuseret på sikkerhed og løbende indtægt. Der er dog nogle ulemper og ekstra overvejelser, som er forbundet med disse aktiver. Dette kapitel vil kigge på forskellige kategorier af reelle aktiver samt analysere deres fordele og ulemper, når det kommer til investering.

Ejendomme

På grund af den skarpe korrektion, der skete mellem 2006 og 2009 på boligmarkedet, er mange mennesker tøvende om at investere i ejendomme. Boligmarkedet har dog leveret et attraktivt investeringsalternativ i mange år og vil sandsynligvis fortsætte med at gøre det i fremtiden. Når vi taler om ejendomme, skal vi adskille mellem faktisk at eje en fysisk ejendom og eje værdipapirer, der repræsenterer en interesse i ejendomsaktiver.

Det at fysisk eje en ejendom kan give en fremragende værdi og risikoafdækning mod inflation. Udlejningsejendomme kan også skabe en løbende indtægt for investorer, der ønsker dette. Der findes dog adskillige faktorer, som man som investor bør overveje, når man køber en fysisk ejendom. En fysisk ejendomsinvestering kan være tidskrævende og kan skabe problemer, der ikke findes hos andre former for investering (f.eks. en ødelagt vandvarmer eller det at skulle håndtere dårlige lejere). Ydermere kræver ejendomme ofte en stor førstehåndsinvestering, hvilket kan gøre det svært for mindre investorer at opbygge en diversificeret portefølje. Til sidst er ejendomme mindre likvide end mange andre aktivklasser, hvilket gør det svært for investorer at skaffe penge, hvis det er nødvendigt.

En nemmere måde at eje ejendomme på er ved at købe værdipapirer, som er bakket op af ejendomme. Disse værdipapirer kan være aktier (real estate investment trusts – REIT’er) eller obligationer (realkreditobligationer). Når man køber disse værdipapirer, er det vigtigt at analysere den underliggende ejendom, der bakker dem op, for at bestemme, hvor stabil pengestrømmen sandsynligvis vil være. Disse værdipapirer er den bedste måde, hvorpå små investorer kan investere i ejendomme.

Guld

I tusindvis af år har investorer set på guld som en af deres måder at opbevare værdi på og derfor en af de sikreste investeringer i verden. I tider hvor der er krise eller panik spurter investorer ofte til guld, hvilket skubber kursen længere op. Derudover bliver guld traditionelt set som en god risikoafdækning mod inflation, da kursen har det med at stige, når der er inflation. Til trods for disse fordele har guld ikke været en fantastisk god langsigtet investering og har lidt under lange perioder med underpræstation, hvilket generelt er fulgt op med kortere perioder med stærke stigninger.

Uanset, er guld måske en passende beholdning som del af en diversificeret portefølje, der er fokuseret på sikkerhed. Det er dog vigtigt at huske, at guld ikke bidrager med en indtægt og er derfor ikke passende for investorer, som er interesseret i at skabe en pengestrøm.

Man har som investor flere muligheder for at købe guld. For det første kan man gå ud og købe fysisk guld. Denne tilgang har adskillige ulemper, som inkluderer, at man skal opbevare det ædle metal og holde det sikkert. En nemmere tilgang er at købe aktier i en ETF, der følger guldprisen. Dette giver dig eksponering over for guldkursen uden at skulle opbevare det underliggende aktiv. Ulempen er, at ETF’en vil kræve et gebyr, hvilket vil reducere éns totale guldafkast en smule. En tredje metode er at købe aktier i en virksomhed, der arbejder i guldindustrien. Denne metode giver dig mindre direkte eksponering overfor guldkursen.

Samleobjekter

Samleobjekter, såsom sølv, smykker, kunst eller selv frimærker og tegneserier, kan alle sammen kaldes ”reelle aktiver”. Mange af disse aktiver kan fungere som en værdiopbevaring for en investors portefølje imens samtidig at have potentialet for at stige i værdi. Mange af disse markeder er dog højt specialiseret, og derfor bør man som investor have en klar forståelse for, hvad man bevæger sig ud i.

Konklusion

Dette kapitel har snakket lidt om ejendomme, guld og samleobjekter. Investering i disse reelle aktiver indeholder unikke udfordringer, som mange andre investeringsmuligheder ikke gør. Som investor bør man varsomt tænke over disse udfordringer, før man bevæger sig ud i det. Reelle aktiver fungerer ofte som en god risikoafdækning over for inflation. Guld og samleobjekter genererer dog ikke nogen løbende indtægt, hvilket gør dem mindre interessante for investorer, der ønsker en regelmæssig pengestrøm.

Sikkerhed og løbende indtægt: Sikkerhed, indtægt og den optimale portefølje

Når man opbygger en portefølje, er den primære overvejelse at skulle skabe porteføljen, så den stemmer overens med éns finansielle mål. Denne optimale portefølje kan variere kraftigt afhængig af en investors unikke ønsker og risikotolerance. Dette kapitel vil tale lidt om, hvordan en vægt på sikkerhed og indtægt kan integreres i porteføljeprocessen for at hjælpe en investor med at bygge en optimal portefølje.

Målsætninger

Når man opbygger en portefølje, skal man første bestemme, hvad man forsøger at opnå. For en privatperson kan dette være mange ting. For eksempel kunne man ønske at opbygge en pensionsportefølje eller at købe et nyt hjem. Disse målsætninger kræver forskellige tidshorisonter, hvilket betyder, at den optimale portefølje i hvert tilfælde er ret forskellig. Når tidshorisonten er meget lang (såsom med en pensionsportefølje), kan man investere mere aggressivt. Når tidshorisonten er kort eller pengene skal kunne bruges i et nødstilfælde, så bør vægten lægges på sikkerhed.

Sammen med værditilvækst er målet med en investeringsplan måske at generere en løbende indtægt for at imødekomme udgifter. Det er i særdeleshed sandt for personer, der er pensioneret eller afhænger af deres portefølje for en fremtidig indtægt.

Risikotolerance

Måske et af de vigtigste spørgsmål en investor behøver stille sig selv, når han/hun konstruerer en portefølje er: ”Hvad er min risikotolerance?” Kombinationen af målsætning og risikotolerance vil så bestemme den optimale portefølje og optimale asset allocation. Igen spiller tidshorisonten en vigtig rolle, når man bestemmer sin risikotolerance. Jo længere tidshorisonten er, jo mere risiko er man som investor villig til at tage. Jo kortere tidshorisonten er, des mere forsigtig bør man som investor være.

Der findes også en anden vigtig overvejelse, man skal tage højde for, når man bestemmer sin risikotolerance. Sammen med evnen til at tage risiko bør man også varsomt overveje sin villighed til at tage risiko. Disse to faktorer ligger ikke altid side om side. For eksempel har en investor med et langsigtet mål måske evnen til at påtage sig ekstra porteføljerisiko, men hvis tanken om at tabe penge holder ham/hende vågen om natten, så er han/hun måske ikke særlig villig til at påtage sig særlig meget risiko.

Som investor bør man finde en ligevægt mellem de to principper. Hvis der dog er situationer, hvor evnen og villigheden sender modstridende signaler, bør man vælge det mest konservative valg. Hvis en investor med andre ord har evnen til at tage risiko men ikke villigheden, bør han/hun påtage sig mindre risiko.

Sikkerhed, indtægt og vækst

Sikkerhed, indtægt og vækst er de tre hovedmålsætninger i en portefølje. Vægten ved hvert princip vil variere afhængig af hver individuel investors målsætninger og risikotolerance. Forsigtige investorer vil vægte sikkerhed mest, hvor aggressive investorer vil vægte vækst mest.

Sikkerhed og løbende indtægt: Konklusion

Denne guide har taget et kig på investeringsalternativer, som måske appellerer til personer, der er interesseret i sikkerhed og løbende indtægt.

Der er vigtige faldgruber at tage højde for, når man fokuserer på sikkerhed og løbende indtægt – specielt inflation. Fokus på sikkerhed og løbende indtægt er ikke passende for investorer med meget langsigtede tidshorisonter.

Vi har også kigget lidt på de forskellige aktivklasser, der måske vil være passende for investorer til denne form for investeringstilgang. Med aktier har man muligheden for at købe præferenceaktier såvel som ordinære aktier hos store og stabile virksomheder, der har en lang historik med udbyttebetalinger.

Obligationer er muligvis det bedste overordnede alternativ for investorer, der søger sikkerhed og indtægt. Det er dog vigtigt at undgå risikable obligationer.

Denne guide har også berørt emnet om reelle aktiver. Reelle aktiver inkluderer guld, ejendomme og samleobjekter.

Vi har ud fra vores undersøgelse konkluderet, at en portefølje med fokus på sikkerhed og løbende indtægt bør konstrueres ud fra en investors risikotolerance og livsstadie. Vækst er også en vigtig komponent.