Fundamental analyse er grundstenen i investeringsverdenen. Faktisk vil nogen mene, at du ikke rigtigt investerer, hvis du ikke foretager fundamental analyse. Fordi dette emne dog er så bredt, kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Der findes et uendeligt antal forskellige investeringsstrategier, og næsten alle sammen indeholder fundamental analyse.

Målet med denne guide er at lægge et fundament for din forståelse af fundamental analyse. Guiden peger primært hen mod nye investorer, der ikke ved, hvad forskellen på en balance og en resultatopgørelse er. Selvom du måske ikke bliver en ”aktieguru”, efter at have læst denne guide, bør du kunne opnå en meget mere solid forståelse for det sprog og de principper, der ligger bag analyse af værdipapirer, så du yderligere kan udvide din viden til flere områder uden at føle, at du farer vild.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Den største del af fundamental analyse er at kigge på finansielle opgørelser, hvilket også kendes som kvantitativ analyse. Her kigger man på virksomhedernes omsætning, omkostninger, aktiver, passiver og alle andre finansielle aspekter i de enkelte virksomheder. Man kigger på denne information for at skabe indsigt i virksomhedens præstationer. En stor del af denne guide vil handle om at lære om balancen, resultatopgørelsen, pengestrømsopgørelsen, og hvordan de passer sammen.

Men når man analyserer en virksomheder, handler det om mere end bare talknusning. Det er her kvalitativ analyse træder ind i billedet – her fokuserer man på de immaterielle aspekter ved en virksomhed.

Selvom det ikke er nødvendigt, kan det anbefales at læse vores introduktionsguide om aktier, især hvis du er ny i markedet.

Så hvad er fundamental analyse?

 

Fundamental analyse: Hvad er det?

I denne sektion kigges på det basale om fundamental analyse og det undersøge hvordan det kan opdeles i kvantitative og kvalitative faktorer. Emnet indre værdi introduceres og der konkluderes med nogle af ulemperne ved denne analyseteknik.

 

Det basale

Når man taler om aktier, er fundamental analyse en teknik, der forsøger at bestemme et værdipapirs værdi ved at fokusere på underliggende faktorer, der påvirker en virksomheds faktiske forretning og fremtidsudsigter. På bredere sigt kan du også udføre fundamental analyse på industrier og den overordnede økonomi. Begrebet i sig selv refererer blot til analyse af den økonomiske sundhed i en finansiel entitet.

Fundamental analyse forsøger at svare på spørgsmål såsom:

• Vokser virksomhedens omsætning?
• Skaber den faktisk et profit?
• Er virksomheden i en stærk nok position til at kunne overgå sine konkurrenter i fremtiden?
• Kan den tilbagebetale sin gæld?
• Forsøger ledelsen at ”pynte på papirerne”?

Selvfølgelig er disse meget involverede spørgsmål, og der er bogstaveligt talt hundredevis af andre, du kan stille om virksomheden. Det hele kan dog koges ned til et afgørende spørgsmål: Er virksomhedens aktie en god investering? Tænk på fundamental analyse som et værktøj, du kan bruge til at hjælpe med at svare på dette spørgsmål.

Bemærk: Begrebet fundamental analyse bruges oftest, når man taler aktier, men du kan også bruge det på alle andre værdipapirer, såsom obligationer og råvarer. Så længe du tager et kig på de fundamentale faktorer, som er relevante for det enkelte aktiv, så foretager du fundamental analyse. Hvad angår denne guide, referer vi til fundamental analyse med hensyn til aktier.

 

Fundamentale faktorer: Kvalitative og kvantitative faktorer

Man kan definere fundamental analyse som at ”undersøge de fundamentale faktorer”, men det siger ikke ret meget, medmindre man ved, hvad de fundamentale faktorer er. Som vi har nævnt i denne introduktion i denne guide, er det store problem ved at definere de fundamentale faktorer, at de kan inkludere alt, der har med den økonomiske sundhed i virksomheden at gøre. Det kan selvfølgelig være indlysende ting som omsætning og profit, men de fundamentale faktorer kan også være alt fra virksomhedens markedsandel til ledelseskvaliteten.

De forskellige fundamentale faktorer kan deles op i to grupper: Kvantitative og kvalitative. De kvantitative faktorer er ting, som kan måles og udtrykkes med tal. De kvalitative faktorer er ting, der som udgangspunkt ikke analyseres via statistiske modeller. Her bliver der i stedet fokuseret de kvalitative aspekter i stedet for størrelse eller kvantitet.

I vores kontekst er de kvantitative faktorer de numeriske og målbare karakteristika ved en forretning. Det er nemt at se, at den største kilde med kvantitative data ligger i de finansielle opgørelser. Du kan meget præcist måle omsætning, profit, aktiver og mere.

Kvalitative faktorer er mindre håndgribelige faktorer i virksomheden – det kunne være ting som kvaliteten af virksomhedens bestyrelse og ledelse, dens brand, patenter eller lignende.

 

Når kvantitet møder kvalitet

Hverken kvantitativ eller kvalitativ analyse er bedre end den anden. I stedet er der mange analytikere, der forsøger at finde en forbindelse mellem de to. Tag for eksempel Coca-Cola. Når en analytiker undersøger deres aktie, vil han/hun måske kigge på aktiens årlige udbytte, indtjeningen pr. aktie, P/E-værdien og mange andre kvantitative faktorer. Dog vil ingen analyse af Coca-Cola være komplet uden at lægge vægt på deres brandværdi. Alle kan starte en virksomhed, der sælger sukker og vand, men meget få virksomheder på jorden kan genkendes af milliarder af mennesker. Det er svært lige nøjagtigt at sætte en finger på, hvor meget Coca-Cola er værd, men du kan være sikker på, at brandværdien er en essentiel ingrediens, der bidrager med konstant succes til virksomheden.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Konceptet med indre værdi

Før vi går videre, skal vi lige snakke lidt om emnet, der hedder indre værdi. En af de primære antagelser i fundamental analyse er, at aktiemarkedet ikke fuldt ud reflekterer aktiens ”reelle” værdi. Hvorfor skulle du også bruge tid og evighed på at analysere aktiekurser, hvis markedet altid har ret? Med finansielt sprog kendes denne reelle værdi som den indre værdi.

Lad os for eksempel sige, at en virksomheds aktie ligger i kurs 20 kr. Efter at have undersøgt aktien i flere timer, bliver du enig med dig selv om, at den faktisk er 25 kr. værd. Med andre ord bestemmer du, at den indre værdi for virksomheden er 25 kr. Dette er tydeligvis relevant, fordi man som investor gerne vil købe aktier, der handles til en kurs, som ligger betydeligt under den fastlagte indre værdi.

Dette fører os videre til en af de andre store antagelser i fundamental analyse: I det lange løb vil aktiemarkedet afspejle de fundamentale faktorer. Der er ikke noget formål med at købe en aktie baseret på den indre værdi, hvis aktiekursen aldrig vil reflektere denne værdi. Ingen ved dog, hvor langt ”det lange løb” virkelig er. Det kan være dage eller år.

Det er det, fundamental analyse virkelig handler om. Ved at fokusere på en bestemt forretning, kan man som investor bestemme den indre værdi af en virksomhed og så finde muligheder, hvor man kan købe til et prisnedslag. Hvis alt går godt, så vil investeringen betale sig igennem tiden, når markedet følger med de fundamentale faktorer.

De store ubekendte er:

• Du ved ikke, om dit estimat for indre værdi er korrekt.
• Du ved ikke, hvor lang tid det vil tage, før den indre værdi vil blive reflekteret på markedet.

 

Kritik af fundamental analyse

De største kritiske argumenter imod fundamental analyse kommer primært fra to grupper: Tilhængere af teknisk analyse og de der tror på den ”efficiente markedshypotese”.

Teknisk analyse er den anden store form for værdipapiranalyse. Vi vil ikke gå i for mange detaljer om emnet, da det er mindst lige et så stort et emne som dette. (Du kan dog læse vores introduktion til teknisk analyse.)

Men i bund og grund baserer tekniske analytikere deres investeringer (eller mere præcis deres handler) udelukkende på kurs- og volumenbevægelserne i værdipapirer. Ved at bruge grafer og et antal værktøjer, handler de med momentum uden at tage hensyn til de fundamentale faktorer. Mens det er muligt at kombinere de to teknikker, er en af de basale principper ved teknisk analyse, at markedet ser bort fra alt. Derfor er alle nyheder om en virksomhed allerede indregnet i kursen, og derfor giver kursens bevægelser mere indsigt end de underliggende faktorer i forretningen selv.

Fortalere for den efficiente markedshypotese er dog som regel uenig med både fundamental og teknisk analyse. Den efficiente markedshypotese hævder, at det i bund og grund er umuligt at overgå markedet i det lange løb, hverken via fundamental eller teknisk analyse. Rationalet bag denne påstand er, at fordi markedet effektivt set løbende prissætter alle aktier, så bliver alle muligheder for ekstra afkast næsten med det samme elimineret af markedets mange deltagere, hvilket gør det umuligt for alle at overgå markedet på længere sigt.

 

Fundamental analyse: Kvalitative faktorer – Virksomheden

Før vi dykker ned i virksomhedens finansielle opgørelser, vil vi lige tage et kig på de kvalitative aspekter ved en virksomhed.

Fundamental analyse forsøger at bestemme den indre værdi af en virksomheds aktie. Men fordi kvalitative faktorer pr. definition repræsenterer aspekter ved en virksomheds forretning, som er svære eller umulige at kvantificere, så kan det være ret svært at inddrage denne form for information i en værdiansættelse. Men kan dog ikke ignorere disse mindre håndgribelige karakteristika ved en virksomhed.

I dette kapitel vil vi belyse nogle af de virksomhedsspecifikke kvalitative faktorer, som du bør tage hensyn til.

 

Forretningsmodel

Selv før man som investor tager et kig på de finansielle opgørelser eller laver nogen form for research, er et de vigtigste spørgsmål, man bør stille sig selv: Hvad laver virksomheden præcist? Dette beskrives som virksomhedens forretningsmodel – det er sådan, virksomheden tjener penge. Du kan få et godt overblik over en virksomheds forretningsmodel ved at tage et kig på deres hjemmeside eller læse den første del af deres årsrapport. (Bemærk: Vi vil komme i flere detaljer om virksomhedens årsrapport i et senere kapitel.)

Sommetider er forretningsmodeller nemme at forstå. Tag for eksempel McDonald’s, der sælger burgere, fritter, sodavand, salater og hvad end de nu reklamerer med for tiden. Det er en simpel model, som er nem for alle at forstå.

På andre tidspunkter vil du dog blive overrasket over, hvor kompliceret den kan være. En amerikansk virksomhed ved navn Boston Chicken Inc. er et godt eksempel på dette. Tilbage i starten af 90’erne var denne aktie Wall Street’s yndling. På det tidspunkt pralede direktøren med, at de var ”den første fast-food restaurant, der nåede 1 mia. dollars i omsætning siden 1969”. Problemet var dog, at de ikke tjente penge på at sælge kylling. De tjente i stedet deres penge på royaltygebyrer og højrentelån til franchisetagere. Boston Chicken var i virkeligheden intet andet end en stor franchisegiver. Så snart det kom frem, at franchisetagerne tabte penge, væltede korthuset kort tid efter, og virksomheden gik konkurs.

Som det mindste skal du kunne forstå forretningsmodellen i den virksomhed, du ønsker at investere i. ”Oraklet fra Omaha”, Warren Buffett, investerer meget sjældent i teknologiaktier, fordi han i de fleste tilfælde ikke forstår dem. Det er ikke at sige, at teknologisektoren er dårlig, men det er blot ikke Buffett’s ekspertiseområde. Han føler sig ikke sikker på dette område.

 

Konkurrencefordele

En anden forretningsmæssig overvejelse er konkurrencefordele. En virksomheds langsigtet succes drives af dens evne til at bibeholde bestemte konkurrencefordele – og holde fast i dem. Stærke konkurrencefordele, såsom Coca-Colas brand og Apples dominans, skaber en såkaldt ”voldgrav” omkring forretningen, der holder konkurrenterne ude. Når en virksomhed kan opnå bestemte konkurrencefordele, kan investorerne skabe god gevinst i flere årtier.

 

Ledelse

Ligesom at en hær har brug for en general til at styre hen imod sejr, afhænger en virksomhed af sin ledelse for at styre hen mod finansiel succes. Nogen mener, at ledelsen er det allermest vigtigste aspekt, når man investerer i en virksomhed. Det giver mening, da selv de bedste forretningsplaner kan gå tabt, hvis virksomhedens ledere ikke kan udføre planen ordenligt.

Så hvordan kan man som helt almindelig investor gå ind og evaluere ledelsen i en virksomhed?

Dette er et af de områder, hvor man som privat investor står meget dårligere stillet i forhold til professionelle investorer. Du kan ikke arrangere et møde med ledelsen, hvis du blot vil investere nogle få tusinde kroner. Hvis du på den anden side er leder for et investeringsselskab, der investerer flere millioner af kroner, er der en god chance for, at du kan aftale et møde ansigt-til-ansigt med den øvre del af virksomheden.

Alle børsnoterede virksomheder har en afdeling på deres hjemmeside, der omhandler virksomhedsinformation. Som regel vil der være en hurtig biografi af hver leder, inklusiv deres erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund og andre bedrifter. Forvent ikke at finde noget brugbart her. Lad os være ærlige: Vi leder efter snavs, og det kunne ingen virksomhed finde på at offentliggøre på sin hjemmeside.

I stedet findes der nogle få måder, hvorpå du kan få en følelse af ledelsens kompetencer:

1. Telefonkonferencer

Børsnoterede virksomheder afholder normalt telefonkonferencer hvert kvartal. Den første del af denne telefonkonference handler ofte om, at ledelsen læser nogle finansielle tal og opgørelser op. Hvad der dog virkelig er interessant er den sektion, hvor man har mulighed for at stille spørgsmål. Svarene her kan være afslørende for en virksomhed. Husk at lytte efter, om de taler udenom.

2. Ledelsesberetningen

Virksomhedens finansielle rapporter starter altid ud med en ledelsesberetning for regnskabet og forventningerne. I teorien skal dette afsnit blot være en kort kommentar af ledelsens udsigt. Nogle gange er det brugbart, andre gange er det en gang standardformuleringer. Et godt tip er at kigge på, hvad ledelsen har sagt i fortiden, og hvad de siger nu. Bliver det samme materiale brugt igen? Er strategierne blevet implementeret? Hvis det er muligt, så sæt dig ned og læs de sidste fem års ledelsesberetninger i virksomhedens årsrapporter. Det kan være tankevækkende.

3. Ejerskab og insidersalg

Næsten alle store virksomheder vil kompensere direktørerne med en kombination af kontanter, aktier og optioner. Mens der er nogle kompleksiteter med aktieoptioner, er det et positivt tegn, at ledelsen også er aktionærer. Den idéelle situation er, når stifteren af selskabet stadig står i spidsen. Eksempler på dette er Michael Dell og Warren Buffett. Når du ved, at størstedelen af ledelsens velstand står i aktier, så kan du have større tro på, at de vil gøre det rette. Ligeså er det det værd at kigge efter, om ledelsen har solgt aktier. Denne information er offentligt tilgængelig.

4. Tidligere præstation

En anden gode måde at få en føling med ledelsen på er ved at kigge efter, hvordan lederne har gjort det hos andre virksomheder i fortiden. Du kan normalt finde biografier af toplederne på virksomhedernes hjemmesider. Find ud af hvilke virksomheder, de har arbejdet hos før, og tjek så op på, hvordan disse virksomheder har præsteret.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Selskabsledelse

Det er altså den politik, der finder sted i en organisation, der har at gøre med forhold og ansvar mellem ledelsen, bestyrelsen og interessenterne.

Selskabsledelse beskriver den fleksible standard, der løbende ændres og afspejler den bedste praksis indenfor ledelsesarbejdet i børsnoterede selskaber. Af hensyn til aktionærer og andre interessenters mulighed for at bedømme forholdene i børsnoterede selskaber er gennemsigtighed på disse ledelsesområder vigtig.

Selskabsledelse kan således defineres som: “Det system, der anvendes til at lede og styre en virksomhed”.

Det handler om, hvilke overordnede målsætninger selskaber bør forfølge, og hvorledes selskabets ledelsesstrukturer og opgaver mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og føres ud i livet.

 

Finansiel og informationel gennemsigtighed

Dette aspekt i selskabsledelse har at gøre med kvaliteten og rettidigheden i virksomhedens offentliggørelser og driftsmæssige handlinger. Passende gennemsigtighed sørger for, at en virksomheds finansielle offentliggørelser er skrevet på en sådan måde, at alle interessenter kan følge med i, hvad ledelsen laver og derfor få en klar forståelse af, hvilken finansiel situation virksomheden står i.

 

Interessentrettigheder

Dette aspekt i selskabsledelse undersøger virksomhedens politik med hensyn til interessenternes interesse, altså aktionærerne. Som ejer af virksomheden bør aktionærerne have en vis grad af tilgang til bestyrelsen, hvis de har bekymringer eller klager.

 

Bestyrelsesstrukturen

Bestyrelsen består af repræsentanter inde fra virksomheden og ude fra virksomheden. Kombinationen af indefra- og udefrakommende bestyrelsesmedlemmer gør det muligt at skabe en uafhængig bedømmelse af ledelsens præstation og sikre sig, at aktionærernes interesse bliver taget i betragtning.

Nøgleordet når man kigger på bestyrelsen er uafhængighed. Bestyrelsen er til for at beskytte aktionærernes interesse og sikre, at virksomhedens ledelse gør det samme. Bestyrelsen besidder retten til at hyre og fyre medlemmer fra bestyrelsen på aktionærernes vegne.

Vi har nu snakket om forretningsmodellen, ledelsen og selskabsledelse. Disse er områder, der alle er vigtige at tænke over, når man analyserer en virksomhed. Vi vil nu bevæge os videre til at kigge på de kvalitative faktorer, der findes i det miljø, hvor virksomheden opererer.

 

Fundamental analyse: Kvalitative faktorer – Industrien

Hver industri har sine forskelligheder med hensyn til kundebase, markedsandelene mellem virksomhederne, industrivækst, konkurrence, reguleringer og konjunkturcyklusser. Det at lære hvordan en industri fungerer vil kunne give dig som investor en dybere forståelse for en virksomheds finansielle sundhed.

 

Kunder

Nogle virksomheder ekspederer kun en håndfuld kunder, mens andre ekspederer millioner. Det er generelt et advarselstegn (negativt), hvis en forretning afhænger af et lille antal kunder for en stor del af omsætningen, fordi tabet af hver kunde på dramatisk vis ville kunne påvirke omsætningen. Tænk for eksempel på en militærleverandør, hvis omsætning består 100% af aftaler med den danske regering. En lille ændring i regeringspolitikken kunne potentielt set udslette hele omsætningen i virksomheden. Af denne grund vil virksomheder altid afsløre i deres årsrapport, hvis bestemte kunder står for størstedelen af omsætningen.

 

Markedsandel

En virksomheds markedsandel i sin industri kan fortælle en hel del. Det faktum at en virksomhed eksempelvis står for en markedsandel på 85%, fortæller dig, at virksomheden er langt den største spiller på markedet. Ydermere kan det også antyde, at virksomheden besidder en form for ”økonomisk voldgrav”, altså en konkurrencemæssig barriere, der beskytter dens indtjening og markedsandel. Markedsandelen er vigtig på grund af stordriftsfordele. Når virksomheden er større end dens rivaler, så står den i en bedre position til at kunne absorbere de faste omkostninger. Princippet bag stordriftsfordele er, at jo flere enheder der produceres, des flere enheder kan de faste omkostninger bredes ud på, og den gennemsnitlige omkostning pr. enhed er derfor faldende, jo flere der produceres.

 

Industrivækst

En måde at undersøge en virksomheds vækstpotentiale på er at undersøge, om antallet af kunder på det overordnede marked vil vokse. Dette er altafgørende, fordi med nye kunder skal virksomheden stjæle markedsandel for at kunne vokse.

På nogle markeder er der nul eller negativ vækst, hvilket er en faktor, der kræver stor overvejelse. For eksempel har en virksomhed, der udelukkende laver kassettebånd, måske været meget succesfuld i 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Denne virksomhed ville dog have det utroligt svært nu, hvor nyere teknologier har skabt nye markeder.

 

Konkurrence

Bare det at tage et simpelt kig på antallet af konkurrenter kan give dig en god forståelse for det konkurrencemæssige landskab for virksomheden. Industrier der har få indtrængningsbarrierer og et stort antal konkurrerende virksomheder skaber et svært miljø.

En af de største risici inden for en meget konkurrerende industri er pricing power. Dette handler om en udbyders evne til at øge priserne og føre omkostningen videre til kunderne. Virksomheder der opererer i industrier med få alternativer har muligheden for at føre omkostninger videre deres kunder. Et godt eksempel på det er Wal-Mart. De er så dominante i butikshandel, at de i bund og grund sætter prisen for alle leverandører, der ønsker at gøre forretningen med dem. Hvis du gerne vil sælge til Wal-Mart, har du lille, hvis overhoved noget, pricing power.

 

Regulering

Bestemte industrier er højt regulerede afhængigt af industriens produkter og/eller serviceydelser. Ligeså vigtige som disse reguleringer er for offentligheden, kan de drastisk påvirke tiltrækningen for en virksomhed investeringsmæssigt.

I industrier hvor der findes en eller to virksomheder, der står for hele industrien i en region (såsom forsyningsselskaber), specificerer regeringen som regel, hvor meget profit hver virksomhed må tjene.

I andre industrier kan disse reguleringer spille en mindre direkte rolle med hensyn til prissætning. For eksempel er medicinalindustrien en af de mest regulerede industrier – og af god grund. Ingen vil have noget ineffektivt, farligt medicin ud på markedet. Sundhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen sørger i Danmark for, at ny medicin går igennem en række tests, før det kan sælges og distribueres til offentligheden. Problemet med dette er dog, at det koster en masse tid og penge for virksomheden at få godkendt sin medicin. Husk på, at disse omkostninger også skal lægges oven i de mange millioner af kroner, virksomheden har brugt på forskning og udvikling.

Alt i alt bør man som investor altid være på udkig efter reguleringer, der potentielt kunne have en materiel påvirkning på en virksomheds bundlinje.

 

Fundamental analyse: Introduktion til finansielle opgørelser

Det massive antal af tal i en virksomheds finansielle opgørelser kan være forvirrende og skræmmende for mange investorer. Hvis du på den anden side gerne vil lære, hvordan man analyserer dem, kan de finansielle opgørelser være en guldmine af information.

Finansielle opgørelser er det medie, hvorigennem virksomheder offentliggør information, der har at gøre med deres finansielle præstation. Følgere af fundamental analyse bruger kvantitativ information fra disse opgørelser til at skabe investeringsbeslutninger. Før vi hopper ind i detaljerne af de tre vigtigste finansielle opgørelser – resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen – så vil vi lige hurtigt introducere hver opgørelses specifikke funktion, og hvor de kan findes.

 

De store opgørelser

Balancen

Balancen viser en opgørelse af en virksomheds aktiver, passiver og egenkapital på et bestemt tidspunkt. Balancen har fået dette navn, fordi aktiverne og passiverne + egenkapital altid opvejer hinanden.

Aktiver = Passiver + Egenkapital

Aktiverne er de ressourcer, en virksomhed ejer eller kontrollerer på et givet tidspunkt. Dette inkluderer poster såsom kontanter, lagerbeholdning, maskiner og bygninger. Den anden side af regnestykket repræsenterer den totale finansiering, virksomheden har brugt til at købe disse aktiver. Finansiering kommer i form af passiver og egenkapital. Passiver repræsenterer gæld (hvilket selvfølgelig skal betales tilbage), hvor egenkapital repræsenterer den totale pengeværdi, som ejerne har bidraget med til virksomheden – inklusiv overført resultat, hvilket er den profit, som virksomheden har skabt i tidligere år.

 

Resultatopgørelsen

Hvor balancen i bund og grund tager et stilbillede af virksomheden, måler resultatopgørelsen virksomhedens præstation for en specifik tidsperiode. Teknisk kunne du have balancen for en måned eller selv en dag, men du ser kun børsnoterede virksomheder offentliggøre den kvartalsvist eller på årsbasis.

Resultatopgørelsen indeholder information omkring omsætning, omkostninger og profit, som er blevet genereret af virksomheden for den specifikke tidsperiode.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser en opgørelse over en virksomheds kapitalindstrømning og kapitaludstrømning for en bestemt tidsperiode. En pengestrømsopgørelse fokuserer typisk på følgende aktiviteter:

• Pengestrømme fra driftsaktivitet: Kapital som er skabt af den daglige drift.
• Pengestrømme fra investeringsaktivitet: Kapital brugt til at investere i aktiver såvel som provenu fra salget af andre forretninger, udstyr eller langsigtede aktiver.
• Pengestrømme fra finansieringsaktivitet: Modtaget eller betalt kapital fra udstedelse eller lån af penge.

Pengestrømsopgørelsen er vigtig, fordi det er svært for en virksomhed at manipulere med sin pengemæssige situation. Der findes en masse aggressive revisorer, som kan manipulere med indtjeningen, men det er svært at forfalske penge i banken. Af denne grund bruger mange investorer pengestrømsopgørelsen som en mere konservativ måling af en virksomheds præstation.

 

Årsrapport og kvartalsrapport

Nu hvor du har en forståelse for, hvad de tre finansielle opgørelser repræsenterer, så lad os diskutere, hvor man som investor kan finde dem. Erhvervsstyrelsen påkræver, at alle børsnoterede virksomheder skal indgive periodiske indberetninger, der detaljerer deres finansielle aktiviteter inklusiv de ovenfor nævnte opgørelser.

Ting som ledelsesberetning, revisionsberetning og en regnskabspåtegning er også påkravet i årsrapporten.

Al denne information kan findes i virksomhedens årsrapporter og kvartalsrapporter, som udgives af virksomhedens ledelse og enten kan findes på nettet eller i fysisk udgave.

Årsrapporten er en årlig indberetning, der viser en forretnings præstation over et regnskabsår. Oven i dette har man som investor også mulighed for at se forretningens historiske tal sammen med information, der beskriver forretningens drift. Dette inkluderer en masse information såsom antallet af medarbejdere, ledelsesbiografier, fremtidsplaner osv.

Der er forskel på årsrapporter fra virksomhed til virksomhed. Nogle virksomheder vælger at pynte deres årsrapport til noget flot markedsføringsmateriale, hvor andre blot vælger at udgive det ”de skal”, altså alt det formelle, hvilket for mange gør rapporten til en masse kedelige papirer med tal og juridiske formuleringer.

Du kan se på kvartalsrapporten som en mindre version af årsrapporten. Den rapporterer virksomhedens præstation efter hvert kvartal. Hvert år bliver to kvartalsrapporter og en halvårsrapport offentliggjort, hvor regnskabet for fjerde kvartal er helårsrapporten.

 

Fundamental analyse: Andre vigtige sektioner i de finansielle opgørelser

De finansielle opgørelser er ikke den eneste del af en virksomheds årlige og kvartalsvise rapporter. Her er nogle andre bemærkelsesværdige sektioner:

 

Ledelsesberetning

Som en redegørelse for de finansielle opgørelser vil en virksomheds ledelse typisk bruge nogle få sider på at tale om det forgangne år (eller kvartal) og komme med lidt baggrundsinformation om virksomheden. Dette kendes som ledelsesberetningen. Oven i at give investorerne et mere klart billede af, hvad virksomheden laver, kommer ledelsesberetningen også med nogle kerneområder, som virksomheden har gjort det godt i.

Forvent ikke, at ledelsen kommer helt ned i de saftige detaljer, der påvirker virksomhedens præstation. Ledelsens analyse er efter eget skøn, så forstå, at de sandsynligvis ikke vil nævne det negative.

Her er nogle ting at kigge efter:

• Hvor oprigtige og nøjagtige er ledelsens kommentarer?
• Nævner ledelsen betydelige finansielle trends over de seneste år? (som vi allerede har nævnt, er det en god idé at sammenligne ledelsesberetningen med tidligere år.)
• Hvor klare er ledelsens kommentarer? Hvis direktørerne forsøger at forvirre dig med store ord og jargon, så har de måske noget at skjule.
• Nævner de potentielle risici eller usikkerheder fremadrettet?

Hvis virksomheden kommer med en passende mængde information i ledelsesberetningen, er det sandsynligt, at de er direkte og ærlige. Det bør tages som et advarselstegn, hvis ledelsesberetningen dog ignorerer seriøse problemer.

 

Revisionsberetning

Revisorens job er at udtrykke en mening om, om de finansielle opgørelse er fornuftigt nøjagtige og kommer med fyldestgørende oplysninger.

Ved lov skal alle børsnoterede virksomheder have sin årsrapport revideret af en revisor. Revisionsberetningen er til for at gennemgå virksomheden og identificere alt, der måske kan underminere integriteten af de finansielle opgørelser. Den typiske revisionsberetning er næsten altid opdelt i tre afsnit og skrives i følgende rækkefølge.

 

Afsnit 1

Beretter om revisorens ansvar og direktionen generelt og opremser de områder i årsrapporten, som er blevet revideret.

Afsnit 2

Opremser hvordan rapporten er blevet revideret mht. internationale standarder og yderligere krav fra dansk revisorlovgivning.

Afsnit 3

Kommer med revisorens mening om de finansielle opgørelser af den reviderede virksomhed.

Mens revisionsberetningen ikke vil afsløre finansielle fælder, vil den skabe troværdighed bag de tal, ledelsen er kommet med. Kvartalsrapporter er som regel ikke revideret.

 

Noterne til regnskabet

Ligesom at ledelsesberetningen kommer med en introduktion til de finansielle opgørelser, sørger noterne (også kaldet fodnoterne) under regnskabet for, at alle løse ender bliver løst. Hvis resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen er hjertet i regnskabet, så er fodnoterne de årer, der forbinder det hele. Hvis du derfor ikke læser fodnoterne, vil du gå glip af en masse information.

Noterne kommer med vigtig information, som ikke bliver inkluderet i det faktiske regnskab. For eksempel kan man finde information som udestående leasingaftaler, udløbsdatoerne for udestående gæld og detaljer for kompensationsplaner såsom aktieoptioner osv.

Størstedelen af alle investorer og analytikere læser balancen, resultatopgørelsen og pengestrømsopgørelsen, men af en eller anden grund bliver noterne ofte ignoreret. Det der får informerede investorer til at skille sig ud er at grave dybere og kigge efter information, som andre normalt ikke ville. Lige meget hvor kedeligt det end er, bør du læse det med småt – det vil gøre dig til en bedre investor.

 

Fundamental analyse: Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen er i bund og grund den første finansielle opgørelse, du vil komme forbi i en årsrapport eller kvartalsrapport.

Den indeholder også de tal, der ofte bliver talt om, når virksomheden offentliggør sine resultater, såsom omsætning, indtjening og indtjening pr. aktie. I bund og grund viser resultatopgørelsen hvor mange penge, virksomheden har genereret (omsætning), hvor meget den har brugt (omkostninger) og forskellen mellem de to (profit) for en bestemt tidsperiode.

Resultatopgørelsen lader investorerne vide, hvor godt virksomheden præsterer – eller om virksomheden sådan set tjener penge eller ikke tjener penge. Generelt set skal virksomheder indbringe flere penge, end de bruger, ellers vil de ikke fungere særlig længe. De virksomheder, der har lave omkostninger i forhold til omsætning (eller høj profit i forhold til omsætning), signalerer stærke fundamentale faktorer for investorerne.

Der skelnes mellem en funktionsopdelt og en artsopdelt resultatopgørelse. I en funktionsopdelt resultatopgørelse opstilles posterne efter den organisatoriske funktion (produktion, salg, distribution, administration), mens man i en artsopdelt resultatopgørelse, opstiller poster efter deres art (eksempelvis materialer, personale osv.).

 

Omsætning som investorsignal

Omsætning, også kendt som salg, er generelt den mest ligetil del af resultatopgørelsen. Ofte er der kun ét tal, der repræsenterer alle de penge, virksomheden har indbragt igennem tidsperioden, selvom nogle store virksomheder opdeler omsætningen i forretningssegmenter eller geografi.

Den bedste måde for en virksomhed at forbedre rentabiliteten på er ved at øge omsætningen. For eksempel har Pandora en aggressiv langsigtet omsætningsvækst med et enormt distributionssystem verden over. Konstant omsætningsvækst har været et stærkt drivværk for Pandoras succes.

Den bedste omsætning er den, der fortsætter hvert eneste år. Midlertidige stigninger (eksempelvis fra en kortsigtet reklamekampagne) er mindre værdifulde.

 

Hvad er omkostningerne?

Der findes mange former for omkostninger, men de store er vareforbrug/produktionsomkostninger og administrationsomkostninger (funktionsopdelt). Produktionsomkostningerne er de omkostninger, der er direkte forbundet med at skabe omsætning. Denne post repræsenterer de omkostninger, der har været i forbindelse med produceringen og indkøbet af de varer eller serviceydelser, som er blevet solgt af virksomheden. Hvis Wal-Mart for eksempel betaler en leverandør 20 kr. for æske med sæbe og sælger den til kunden for 25 kr., så vil vareforbruget være 20 kr. for æsken med sæbe.

De omkostninger der har at gøre med den daglige drift er administrationsomkostningerne. Denne kategori inkluderer markedsføring, lønninger, forbrugsregninger, teknologiomkostninger og andre omkostninger, der har at gøre med driften af forretningen. Husk, at nogle omkostninger såsom forskning & udvikling er altafgørende for eksempelvis biotekvirksomheder og teknologivirksomheder er essentielle og bør ikke skæres ned på, selv hvis det kunne skabe en flottere resultatopgørelse. Til sidst er der finansielle omkostninger (skatter og rentebetalinger), der skal overvejes.

 

Profit = Omsætning – Omkostninger

Profitten er i bund og grund omsætningen minus de totale omkostninger. Der findes dog flere forskellige profit-underkategorier, som mange investorer bruger til at se, hvordan virksomheden præsterer. Bruttooverskud beregnes som omsætning minus produktionsomkostninger/vareforbrug. Hvis vi går tilbage til eksemplet med Wal-Mart, så ville bruttooverskuddet have været 5 kr. (25 kr. omsætning minus 20 kr. vareforbrug = 5 kr. profit).

Virksomheder med høje bruttooverskud vil have flere penge til overs, som de kan bruge på andre afdelinger såsom forskning & udvikling og markedsføring. Så hold øje med, om bruttooverskuddet er i en nedadgående trend. Det er et tegn om, at der måske vil komme fremtidige problemer for virksomhedens bundlinje. Når produktionsomkostningerne stiger drastisk, så vil det sandsynligvis sænke bruttooverskuddet – medmindre virksomheden selvfølgelig fører disse omkostninger videre til kunderne i form af højere priser.

Driftsoverskuddet er lig omsætningen minus produktions- og administrationsomkostningerne. Dette tal repræsenterer den profit, virksomheden har skabt fra sin faktiske drift. Høje driftsmargins (den procentvise del af driftsoverskuddet i forhold til omsætningen) kan betyde, at virksomheden kontrollerer sine omkostninger på en effektiv måde, eller at omsætningen stiger hurtigere end driftsomkostningerne. Driftsoverskuddet giver også investorerne en mulighed for at sammenligne to konkurrerende virksomheders profitmargins. Driftsoverskuddet måler, hvor mange penge virksomheden kaster af, og mange investorer sætter mest deres lid til dette tal, da det er sværere at manipulere med det i forhold til nettoresultatet.

Årets resultat/nettoresultatet repræsenterer virksomhedens profit efter alle omkostninger, inklusiv de finansielle omkostninger, der er blevet betalt. Dette tal kaldes ofte for ”bundlinjen”, og det er typisk det tal, folk taler om, når de bruger ordet ”profit” eller ”indtjening”.

Når en virksomhed har høje profitmargins, betyder det som regel, at den har en eller flere fordele i forhold til dens konkurrenter. Virksomheder med høje nettoprofitmargins har en større sikkerhed for at beskytte sig selv igennem hårde tider. Virksomheder med lave profitmargins kan nemmere synke under en nedtur.

 

Konklusion

Du kan få værdifuld indsigt i en virksomhed ved at undersøge resultatopgørelsen. Stigende omsætning kan give det første tegn af en stærk finansiel position. Stigende nøgletal som profitmargin og bruttomargin kan indikere effektivitet og rentabilitet. Det er også en god idé at bestemme, hvad end virksomheden præsterer på linje med dens konkurrenter.

 

Fundamental analyse: Balancen

Investorer overser ofte balancen. Aktiver og passiver er ikke nær så spændende som omsætningen og indtjeningen. Mens indtjeningen dog er vigtig, fortæller den ikke hele historien.

Balancen belyser den finansielle tilstand i virksomheden og er en del af de finansielle opgørelser.

 

Den finansielle sundhed

Balancen giver et stilbillede af virksomhedens sundhed. Den fortæller dig, hvor meget en virksomhed ejer (aktiver), og hvor meget den skylder (passiver). Forskellen mellem de to er egenkapitalen.

Balancen fortæller investorerne en hel del om virksomhedens fundamentale faktorer: Hvor meget gæld virksomheden har, hvor meget den skal indbringe fra kunderne (og hvor hurtigt den gør det), hvor mange likvide midler (kontanter og lignende) den har, og hvilke former for penge virksomheden har genereret igennem tiden.

 

Balancens hovedposter

Aktiver, passiver og egenkapital er de tre hovedkomponenter i balancen. Hvis de nøje bliver undersøgt, kan de fortælle en hel del om virksomheden.

 

Aktiver

Der findes to former for aktiver: Omsætningsaktiver og anlægsaktiver. Omsætningsaktier bliver som regel brugt eller konverteret til kontanter inden for 12 måneder. Tre vigtige poster under omsætningsaktiverne er likvide midler, varebeholdninger og tilgodehavender.

Investorer bliver som regel tiltrukket af virksomheder med store likvide midler på deres balance. Kontanter giver trods alt en form for beskyttelse mod hårde tider, og så giver det virksomheder muligheder for fremtidig vækst. En voksende kontantreserve signalerer ofte en stærk virksomhedspræstation. Det viser, at pengene vokser så hurtigt, at ledelsen ikke har tid til at finde ud af, hvad de skal bruges til. En svindende kontantpost kan på den anden side være et tegn på problemer. Med det sagt, hvis et læs af kontanter mere eller mindre er en permanent post på virksomhedens balance, bør man som investor spørge sig selv, hvorfor pengene ikke bliver brugt. Pengene kunne godt være der, fordi ledelsen er løbet tør for investeringsmuligheder eller er for kortsigtet til at vide, hvad de skal bruges til.

Varebeholdninger er færdiglavede produkter, der endnu ikke er blevet solgt. Som investor vil du gerne vide, om virksomheden har for mange penge bundet i disse varebeholdninger. Virksomheder har et begrænset antal penge til at investere i varebeholdninger. For at tjene penge til at betale regninger og skabe et profit, skal de sælge de goder, som de har købt fra deres leverandører. Varebeholdningers omsætningshastighed (vareforbrug divideret med den gennemsnitlige varebeholdning) måler, hvor hurtigt virksomheden flytter goderne fra lageret til kunden. Hvis lageret vokser hurtigere end omsætningen, er det næsten altid et dårligt tegn.

Tilgodehavender er udestående regninger. Hvis man analyserer den hastighed, som virksomheden indbringer disse forpligtelser med, kan det fortælle en hel del om deres finansielle effektivitet. Hvis denne indbringningsperiode vokser længere, kunne det skabe problemer. Virksomheden lader måske kunderne trække deres kredit ud for at skabe en bedre omsætning senere hen, men det kan skabe problemer længere frem, specielt hvis kunderne kommer i økonomiske problemer. At modtage betalingerne med det samme er bedre end at vente, da noget af det måske aldrig bliver betalt. Jo hurtigere virksomheden får sine kunder til at betale, des hurtigere har den penge til at betale lønninger, udstyr, lån og bedst af alt udbytte og vækstmuligheder.

Anlægsaktiver defineres ved alt, der ikke er et omsætningsaktiv. Dette inkluderer poster, som er faste aktiver såsom ejendomme, fabrikker og maskiner. Medmindre virksomheden er under pres og likviderer aktiver, behøver man som investor ikke at holde særligt meget øje med anlægsaktiverne. Anlægsaktiver bliver afskrevet over det antal år, man forventer, at aktiver ”holder”. Der bliver altså både afskrevet på resultatopgørelsen og balancen, indtil dette aktiv har en værdi af nul.

 

Passiver

Der er kortfristede og langfristede gældsforpligtelser. Kortfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, virksomheden skal betale inden for et år, såsom gæld til leverandører. Langfristede gældsforpligtelser repræsenterer, hvad virksomheden skylder over et år eller mere. Denne gæld er typisk i form af banklån og gæld til holdere af virksomhedsobligationer.

Du vil som regel gerne se en kontrollerbar mængde gæld. Når gældsniveauerne falder, er det et godt tegn. Hvis en virksomhed generelt set har flere aktiver end passiver, så er den i en anstændig tilstand. Virksomheder med mange passiver i forhold til aktiver bør undersøges nærmere. Hvis virksomheden har mere gæld i forhold til den pengestrøm, som er påkrævet til at kunne betale af på denne gæld, så kan den gå konkurs.

Kig på nøgletallet, quick ratio. Træk varebeholdningerne fra omsætningsaktiverne og divider så med de kortfristede gældsforpligtelser. Hvis nøgletallet er 1 eller højere, så betyder det, at virksomheden har nok likvide midler til at dække de kortsigtede gældsforpligtelser.

 

Egenkapital

Egenkapitalen repræsenterer det, aktionærerne ejer, derfor kaldes den nogle gange aktionærernes egenkapital. Som beskrevet ovenfor er egenkapitalen lig de totale aktiver minus de totale passiver.

Egenkapital = Totale aktiver – Totale passiver

De to vigtigste egenkapitalposter er overført resultat og aktiekapital. Aktiekapitalen er den mængde, aktionærer betalte for deres aktier under børsnoteringen. Denne post repræsenterer i bund og grund hvor mange penge, virksomheden modtog, da den solgte sine aktier. Det overførte resultat er den mængde penge, som virksomheden har valgt at geninvestere i forretningen i stedet for at udbetale til aktionærerne. Man bør som investor nøje holde øje med, hvordan virksomheden bruger sit overførte resultat.

 

Fundamental analyse: Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen viser, hvor mange penge der kommer ind og kommer ud af virksomheden over et kvartal eller et år. Ved første øjekast lyder det meget ligesom resultatopgørelsen, men der er en stor forskel på de to.

Det der adskiller de to er periodiseret regnskabspraksis, hvilket resultatopgørelsen er baseret på. Periodiseret regnskabspraksis kræver, at virksomheder posterer omsætning og omkostninger, når transaktionerne foregår, og ikke når pengene skifter hænder. Derfor inkluderer resultatopgørelsen ofte ikke-kontant omsætning eller omkostninger, hvilket pengestrømsopgørelsen ikke gør.

Bare fordi resultatopgørelsen viser et nettooverskud på 10 kr., så betyder det ikke, at pengene på pengestrømsopgørelsen stiger med 10 kr. Hvis bunden af pengestrømsopgørelsen viser 10 kr. indgående pengestrøm, så er det præcis, hvad det betyder. Virksomheden har 10 kr. flere penge ved slutningen af regnskabsåret. Du kan se på pengestrømmen fra driftsaktivitet som virksomhedens ”rigtige” profit.

Fordi den viser, hvor mange reelle penge, virksomheden har skabt, er pengestrømsopgørelsen kritisk for at forstå en virksomheds fundamentale faktorer. Den viser, hvor vidt virksomheden kan betale for sin drift og fremtidig vækst.

En af de vigtigste funktioner du bør kigge efter er virksomhedens evne til at producere penge. Bare fordi virksomheden viser et profit på resultatopgørelsen, betyder det ikke, at den ikke kan komme i problemer senere på grund af en utilstrækkelig pengestrøm.

 

Tre sektioner i pengestrømsopgørelsen

Virksomheder producerer og forbruger penge på forskellige måder, så pengestrømsopgørelsen er opdelt i tre sektioner: Pengestrøm fra driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet. Sektionerne med driftsaktivitet og finansieringsaktivitet viser i bund og grund, hvordan virksomheden får sine penge, hvor investeringsaktiviteten viser, hvordan virksomheden bruger sine penge.

 

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Denne sektion viser, hvor mange penge der kommer fra salget af virksomhedens goder minus den mængde penge, der skal til for at sælge disse goder. Investorer har det med at foretrække virksomheder, der producerer en positiv pengestrøm fra driftsaktivitet. Vækstvirksomheder såsom teknologivirksomheder har det med at vise en negativ pengestrøm fra driftsaktivitet de første år. Det er normalt et godt tegn, når den stiger. Pas på store mellemrum mellem virksomhedens rapporterede overskud og pengestrøm fra driftsaktivitet. Hvis nettooverskuddet er meget højere end pengestrømmen, så manipulerer virksomhedens måske med overskuddet eller omkostningerne.

 

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Denne sektion reflekterer i stor grad den mængde penge, som virksomheden har brugt på anlægsinvesteringer såsom nyt maskineri eller alt andet, der har at gøre med at holde forretningen kørende. Det inkluderer også opkøb af andre forretninger eller monetære investeringer såsom i et investeringsselskab.

Du vil gerne se en virksomhed, der geninvesterer sin kapital i forretningen med som det mindste samme hastighed som afskrivningsomkostningerne hvert år. Hvis den ikke geninvesterer, viser den måske kunstigt høje pengestrømme for det pågældende år, hvilket ikke er holdbart.

 

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Denne sektion beskriver de penge, der har at gøre med ydre finansieringsaktiviteter. Typiske kilder til at skabe indgående pengestrøm kunne være at skaffe kapital ved at sælge aktier eller obligationer eller ved at låne penge. Ligeså ville det at betale et lån tilbage vise sig som et brug af pengestrøm, og det samme ville udbetalingen udbytte og tilbagekøb af aktier.

 

Overvejelser om pengestrømsopgørelsen

Kløgtige investorer bliver tiltrukket af virksomheder, der producerer masser af frit cash flow (FCF). Frit cash flow er et signal om en virksomheds evne til at betale gæld, betale udbytte, tilbagekøbe aktier og fremme forretningens vækst. Frit cash flow, hvilket i bund og grund er overskydende penge, virksomheden har genereret, kan returneres til aktionærerne eller investeres i nye vækstmuligheder uden at skade den eksisterende drift.

Ideelt set vil investorer gerne have, at virksomheden kan betale for investeringer uden at skulle afhænge af udefrakommende finansiering. En virksomheds evne til at betale for sin egen drift og vækst signalerer over for investorer, at den har stærke fundamentale faktorer.

 

Fundamental analyse: En kort introduktion til værdiansættelse

Mens konceptet bag tilbagediskonteret cash flow analyse er simpelt, kan det i praksis være en smule kompliceret. Antagelsen bag metoden om tilbagediskonteret cash flow er, at den nuværende værdi af en virksomhed simpelthen er den nuværende værdi af dens fremtidige pengestrøm, som kunne tilskrives aktionærerne. Beregningen er som føler:

Hvis vi for enkelthedens skyld ved, at en virksomhed vil generere 1 kr. pr. aktie i pengestrøm for aktionærerne hvert år i fremtiden, så kan vi beregne, hvad denne type pengestrøm er værd i dag. Denne værdi bliver så sammenlignet med den nuværende værdi af virksomheden for at bestemme, om virksomheden er en god investering baseret på, om den er undervurderet eller overvurderet.

Der findes forskellige teknikker inden for tilbagediskonteret cash flow, som hovedsageligt varierer på, hvilken type pengestrøm, der bruges i analysen. Udbyttediskonteringsmodellen fokuserer på det udbytte, virksomheden betaler til aktionærerne, hvor pengestrømsmodellen kigger på de penge, der kan betales til aktionærerne efter omkostninger, geninvesteringer og gældsbetalinger er taget i betragtning. Konceptmæssigt er de det samme, da det er den nuværende værdi af disse strømme, der tages i betragtning.

Som vi før har nævnt ligger det svære i at implementere modellen, da modellen i stor grad bygger på estimater og antagelser. Som du kan forestille dig, er det ret svært at forudsige omsætningen og omkostningerne for en virksomhed de næste fem eller 10 år. Til trods for det er modellen et værdifuldt værktøj, der bruges af både analytikere og private investorer til at bestemme en virksomheds værdi.

 

Værdiansættelse ved hjælp af nøgletal

Finansielle nøgletal er matematiske beregninger, der primært bruger tal fra de finansielle opgørelser, og de bruges til at få en idé af en virksomheds værdiansættelse og finansielle præstation. Nogle af de mest velkendte nøgletal er price-to-earnings værdien og kurs/indre værdi. Hvert nøgletal bruger forskellige faktorer i sine beregninger. For eksempel sammenligner kurs/indre værdi aktiekursen med virksomhedens bogført værdi.

Disse nøgletal bruges til at skabe en forståelse af virksomhedens værdi. De sammenlignes på et absolut basis, hvor der er er nogle tærskler. Hvis kurs/indre værdien for eksempel er mindre end én, bliver virksomhedens generelt set som undervurderet. Disse nøgletal bliver også sammenlignet med de historiske værdier for virksomheden sammen med konkurrenterne og det overordnede marked.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Fundamental analyse: Konklusion

Hver gang du overvejer at investere i en virksomhed, er det vigtigt, at du ved, hvad den laver, hvad dens marked er og hvilken industri, den opererer i. Du bør aldrig blindt investere i en virksomhed.

En af de vigtigste områder for enhver investor, når man undersøger en virksomhed er at kigge i de finansielle opgørelser. Det er essentielt at forstå formålet med hver del af disse opgørelser, og hvordan man fortolker dem.

Lad os opsummere, hvad vi har lært:

• Finansielle rapporter er lovgivningsmæssigt påkrævede.
• Ledelsesberetningen giver investoren en bedre forståelse for, hvad virksomheden laver, og den udpeger som regel de områder, hvor virksomheden har gjort det godt.
• Reviderede rapporter er meget mere pålidelige end ikke-reviderede.
• Balancen giver en oversigt over aktiverne, passiverne og egenkapitalen.
• Aktiverne er altid lig passiverne + egenkapitalen. De to sider skal altid opveje hinanden.
• Resultatopgørelsen inkluderer tal som omsætning, omkostninger og indtjening.
• Omsætningen er den øverste linje, og resultatet (indtjeningen) er bundlinjen.
• Resultatopgørelsen inddrager også ikke-kontante poster som afskrivning.
• Pengestrømsopgørelsen fjerner alle ikke-kontante poster og fortæller dig, hvor mange penge virksomheden faktisk har tjent.
• Pengestrømsopgørelsen deles op i tre dele: Pengestrøm fra driftsaktivitet, finansiering og investering.
• Læs altid fodnoterne i de finansielle opgørelser. De giver mere dybdegående information.