Fordele og ulemper ved at investere igennem et selskab

Kan det give mening, at stifte et selskab (aktieselskab eller anpartsselskab) og investere sine midler igennem dette? Hvis man kan leve med det administrative bøvl og dertilhørende omkostninger og samtidig har en vis investerbar formue, så kan man i hvert fald opnå visse fordele. Men formentlig vil det ikke være besværet og omkostningerne værd for de fleste. Besidder man i forvejen et selskab, og evt. har andre aktiviteter i dette, vil de samlede omkostninger relativt set være mindre og fordelene større. Man slipper ikke som sådan billigere i skat af sine investeringer i sidste ende, men man får mulighed for selv at bestemme, hvornår man skal beskattes privat af sine investeringer (indkomstudjævning) og eventuel mulighed for at trække visse erhvervsrelaterede udgifter fra i selskabet. Dette kan give nogle muligheder for at optimere ens beskatning over tid.

Hvis man investerer i værdipapirer via en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S (virksomheder) gælder andre regler end for selskaber rent skattemæssigt. Disse virksomhedstyper er ikke selvstændige juridiske enheder, hvorfor man i stedet beskattes som privat individ. Investering i værdipapirer anses i virksomheder som udgangspunkt for en hævning i privat regi og vil blive beskattet derefter.

Hvis man for sin virksomhed anvender virksomhedsskatteordningen, har man dog visse muligheder for at investere. Virksomheder, som er omfattet af ordningen, beskattes således af ”godkendte” gevinster og udbytter som virksomhedsindkomst efter lagerprincippet med 22%. Det er primært f.eks. investeringsselskaber (uanset om disse er omfattet af Skats positivliste eller ej) samt akkumulerende investeringsforeninger, som man kan investere i igennem denne ordning. Man kan ikke investere midler i enkeltaktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er) uden at det har skattemæssige følger.

Er man seriøs med hensyn til at investere, bør man derfor overveje, om ikke man samlet set vil kunne opnå ekstra fordele ved at gøre det igennem et selskab – eventuelt som supplement til ens øvrige investeringer i frie midler.

Besidder man allerede et holdingselskab eller et andet selskab med likvide midler, som ikke umiddelbart skal anvendes, kan det være oplagt at investere disse midler i stedet for eventuelt at udbetale dem eller blot lade midlerne stå kontant.

En af fordelene ved at investere igennem et selskab er, at man løbende alene betaler 22% i selskabsskat og dermed har bedre mulighed for at geninvestere sin gevinst. Hvis man i stedet investerer som privatperson og løbende betaler f.eks. 42% skat af sit nettoresultat, så er forskellen på den kapital, man kan geninvestere ganske stor, som henholdsvis selskab og privatperson. Og med renters rente vil der over tid kunne blive tale om ikke helt ubetydelige beløb. I sidste ende vil man dog skulle beskattes privat, når man trækker pengene ud af selskabet i form af løn eller udbytte. Den løbende beskatning kan også være en ekstra fordel f.eks. hvis man handler kryptovaluta, hvor der i høj grad ikke er symmetri mellem beskatningen af gevinster og fradrag for tab. Det samme er ligeledes tilfældet i forhold til investeringer, som beskattes som kapitalindkomst, men ikke i helt samme omfang som spekulation i kryptovaluta.

Kort sagt er der følgende fordele og ulemper ved at investere gennem et selskab:

Fordele:
• Billigt at stifte, hvis man selv har mod på det (670 kr. via www.virk.dk. Man kan oprette sit selskab her)
• Man betaler en årlig selskabsskat på 22% af selskabets skattepligtige nettoresultat
• Der stilles ikke krav om revision for mindre selskaber
• Mulighed for selv at bestemme hvornår personlig beskatning skal ske, hvilket giver bedre betingelser for at optimere ens skattemæssige situation
• Mulighed for i et vist omfang at fratrække relaterede udgifter for eksempel til computer, skærme og andre udgifter, som er relateret til investering
• Afkast af investeringer beskattes ensartet efter lagerprincippet (kan dog også siges at være en ulempe, da man så ikke kan udskyde beskatningen) – men beskatningsreglerne er mindre kompliceret, end hvis man er privatperson

Ulemper:
• Kapitalindskud på mindst 40.000 kr. i et ApS (min. 400.000 kr. i et A/S)
• Stiftelsesomkostninger (hvis man har behov for hjælp til stiftelsesdokumenter mv.)
• Revision (hvis man har behov for dette)
• Et vist tidsforbrug på administration, herunder på forskellige former for dokumentation, må forventes
• Regnskab og bogføring (især hvis man har behov for hjælp til dette)
• Alle virksomheder, som handler værdipapirer, skal have en såkaldt LEI-kode, som årligt koster penge
• Eventuelle gebyrer til ens bank (er typisk ret høje for erhvervsdrivende)
• Man bliver som hovedregel lagerbeskattet af eventuelle urealiserede gevinster (som ved pensionsordninger) – investerer man i stedet i fx aktier for frie midler beskattes man først af gevinsten, når man sælger sine aktier, hvorfor man i princippet kan udskyde skatten uendeligt

Selv om der umiddelbart er mange fordele ved at stifte et selskab, så er skattereglerne for investering igennem et selskab de seneste år blevet strammet op, og der eksisterer ikke længere nogen ekstraordinær skattemæssig fordel. Tidligere kunne man for eksempel sælge børsnoterede aktier skattefrit efter 3 års ejerskab, hvilket ikke længere er muligt. På den anden side er mulighederne for udnyttelse af tab generelt forbedret, selskabsskatten er 22%, minimumskravet til ansvarlig kapital er sænket, selskabsloven er blevet lempet med færre krav til fx til ledelse og indretning af selskabet, og kravet til revision af mindre selskaber er fjernet, hvis man kan leve op til betingelserne for dette.

Som hovedregel beskattes afkast fra investeringer i et selskab efter lagerprincippet og det på samme måde uanset hvilken type af investeringsprodukt, der investeres i.

Tab kan fradages i anden selskabsindkomst eller overføres til modregning i fremtidige gevinster. Lønudgifter og visse relaterede udgifter kan også fratrækkes.

Valg af selskabsform
Der stilles de mindst restriktive krav til stiftelsesdokument, ledelse, revision mv. ved stiftelse af et anpartsselskab (ApS) sammenlignet med fx et aktieselskab (A/S). Et ApS skal have en selskabskapital på mindst 40.000 kr. (evt. i form af et aktiv, som skydes ind i selskabet), mens et A/S kræver mindst 400.000 kr. i selskabskapital. Tidligere kunne man også stifte et såkaldt iværksætterselskab med et indskud på bare 1 kr., hvorefter man over årene skulle oparbejde en selskabskapital som i et ApS. Det har siden 2019 ikke været muligt at oprette nye iværksætterselskaber.

Beskatning af udbetalinger fra selskabet
Udbetalinger fra selskabet vil enten blive betragtet som løn, og bliver dermed beskattet som personlig indkomst – eller som udbytte, og bliver dermed beskattet som aktieindkomst.

Udbetaling som løn beskattes som nævnt som personlig indkomst, og man skal derfor også betale 8% i arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig kan man så få beskæftigelsesfradrag på 10,6% for indkomst op til ca. 428.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag, hvilket vil sige maksimalt fradrag på op til 45.600 kr. i 2023. Herudover får man også et mindre jobfradrag på 4,5% dog maks. 2.700 kr. af indkomst over ca. 209.000 kr. Læs mere om beskæftigelses- og jobfradrag her.

Marginalskatten inkl. arbejdsmarkedsbidrag men ekskl. kirkeskat op til topskattegrænsen på 568.900 kr. er ca. 38,3% i en gennemsnitskommune i 2023. I visse kommuner er marginalskatten dog et par % point lavere end dette. Har man anden lønindtægt eller andet, der beskattes som personlig indkomst, vil man skulle lægge dette oveni den udbetaling man foretager fra selskabet.

Beskatningen som personlig indkomst vil i de tilfælde, hvor man havner over topskattegrænsen være ca. 55,9% i en gennemsnitskommune.

Lønudbetalingen vil kunne fratrækkes i selskabet på linje med andre relevante udgifter.

Læs eventuelt mere om marginalskatter hos Skatteministeriet.

Udbetaler man udbytte fra sit selskab, beskattes dette i 2023 som aktieindkomst med 27% op til 58.900 kr. (dobbelt op for samlevende ægtefæller) og 42% over dette beløb. Her skal man så tillægge selve selskabsskatten på 22% for at beregne den samlede skat.

Mulighed for at trække udgifter fra i selskabet
Skat vil naturligvis ikke acceptere, at man trækker hvad som helst fra i et selskab, der primært benyttes til investering. Udgangspunktet er, at udgifter erhvervsmæssigt skal være relaterede til driften i selskabet. Det må antages, at Skat for eksempel vil acceptere fradrag for udgifter til computer med sædvanligt tilbehør, skærme, internetadgang og mobiltelefon. En mobiltelefon vil dog næsten altid udløse en multimediebeskatning på 3.000 kr. årligt ligesom en internetadgang, som ikke giver adgang til arbejdspladsens netværk, vil. Læs mere hos Skat om dette. Skat godkender for tiden software, printer og computerskærme op til 26” som værende sædvanligt tilbehør, og dermed ikke selvstændigt skattepligtigt ud over multimediabeskatningen.

Det burde også være muligt at fratrække relevant litteratur, nyhedsbreve, aviser og eventuelt visse kurser. Mulighederne for fradrag vil typisk også være afhængig af handelsomfang, tidsforbrug og opnået økonomisk resultat, set i forhold til anden beskæftigelse som f.eks. lønmodtager. Anvender man også sit selskab til anden aktivitet, vil der sandsynligvis være endnu bedre muligheder for at trække forskellige typer udgifter fra.

Anvender man et lokale, der indgår som en del af sin private bolig, må man ikke kunne bruge disse lokaler privat, hvis man ønsker at trække udgifterne fra. Det er ikke tilstrækkeligt, at lokalerne rent faktisk ikke bliver brugt privat. Et rum, der er indrettet til kontor, vil ifølge Skat for eksempel næsten altid kunne bruges privat og kan derfor ikke trækkes fra. Se evt. mere på Skats hjemmeside, om hvornår det er muligt at trække udgiften til et arbejdsværelse i hjemmet fra.

Skrivebord, skab og øvrigt kontorinventar kan man dog få helt eller delvis fradrag for, hvis man kan dokumentere eller sandsynliggøre, at man bruger udstyret i selskabet. Bruger man for eksempel inventaret halvdelen af tiden i sit selskab og halvdelen af tiden privat, kan man fratrække halvdelen af udgiften i sit selskabs årsregnskab.

Har man fravalgt revision, må det forventes, at man i højere grad vil skulle kunne dokumentere nødvendigheden af, at selskabet skal bære konkrete udgifter i stedet for en selv i privat regi. Alternativt at Skat vil sørge for at selskabsejeren beskattes af i hvert fald dele af goderne. Har man ikke styr på sine bilag, sin bogføring og sit regnskab, kan man risikere bøder og i sidste ende tvangsopløsning af selskabet.

Læs mere om fradragsmuligheder for en virksomheds udgifter hos Skat her.
Og læs mere her om regnskab og bogføring.

Hvordan stifter man et selskab?
For at stifte et selskab skal man hos Erhvervsstyrelsen udarbejde og underskrive et stiftelsesdokument og lade det registrere, hvilket koster 670 kr. Man kan oprette sin virksomhed via www.virk.dk. Man skal desuden sørge for at en selskabskapital indbetales, hvis man f.eks. opretter et ApS.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en fin vejledning vedrørende stiftelse af et selskab (kapitalselskab), som kan findes her: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-stiftelse-af-aps-og-as

Såfremt man ikke har lyst til at gøre det selv, er det muligt over internettet at købe billige standardløsninger, for eksempel hos en advokat eller en anden udbyder.

Fravalg af revision
Anparts- og aktieselskaber (og iværksætterselskaber), kan fravælge revision når selskabet to regnskabsår i træk ikke overskrider to af nedenstående tre grænser på balancedagen:

• en nettoomsætning på 8 mio. kr.
• en balancesum på 4 mio. kr. og
• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret.

Indeholder selskabskonstruktionen et holdingselskab, vil det ligeledes være muligt at undgå revision, hvis betingelserne som anført ovenfor er opfyldt.

Krav om LEI-kode
Siden 1. januar 2018 har alle selskaber mv. skullet besidde en LEI-kode for at kunne handle værdipapirer. Det er internationale regler som medfører, at det er nødvendigt for alle selskaber og virksomheder, som handler med værdipapirer, at have en såkaldt global identificeringskode (Legal Entity Identifier, LEI). Formålet skulle være en bedre beskyttelse af investorer i værdipapirer, men udgør desværre samtidig en ekstra årlig omkostning. En LEI kode kan bl.a. bestilles her https://da.nordlei.org/ og er forbundet med både et opstartsgebyr og et årligt gebyr.

Læs mere om LEI-koder hos GLEIF – den officielle LEI-hjemmeside: https://www.gleif.org/en/