FX eller foreign exchange (valuta) er det største, mest handlede finansielle marked på jorden. Der handles gennemsnitligt for 5.3 Trillioner (1 trillion = 1000 milliarder) dollars om dagen (https://www.bis.org/publ/qtrpdf/r_qt1312e.htm). Det er nemmest at se hvor absurd dette tal er hvis det skrives: 5.300.000.000.000 $ – om dagen. Det er omkring 220 milliarder dollars i timen. I denne artikel vil vi gennemgå alt det basale omkring verdens største finansielle marked.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Verdens største
Som nævnt er FX markedet verdens største og mest likvide finansielle marked målt på værdi. Der er flere ting der gør FX markedet særligt unikt i forhold til f.eks. aktie markeder.
FX er et 24/5 marked, handlen starter søndag eftermiddag i New Zealand og slutter fredag eftermiddag (EST – Eastern standard time). Efter New Zealand følger Australien, Asien (især Japan), Mellemøsten, Europa (især London) og så Amerika.
Det der gør FX markedet i stand til at fungere på denne måde er at det er et OTC marked. OTC betyder ”over-the-counter” og er betegnelsen man bruger for et marked hvor der ikke er en central børs til at fungere mellemmand. Det betyder også at når ét marked lukker tager andre uforstyrret over, netop på grund af det ikke skal igennem en børs med åbne/lukke tidspunkter.
OTC
Der er flere ting der gør sig gældende ved et OTC marked, mest nævneværdigt at der ikke er nogen central børs. Herudover betyder det også at det ikke er standardiserede kontrakter der handles, men at det er skræddersyede handler der foretages. Der er både fordele og ulemper ved dette.
En af fordelene ved dette er at deltagerne i FX markedet, banker, virksomheder osv. har forskellige behov og motiver bag deltagelsen i FX markedet. Virksomheder der opererer internationalt kan eksempelvis beskytte (hedge) sig mod valutakurs udsving – eksempelvis kan Carlsberg sikre deres indtægt i Rusland ved at ”låse” vekselkursen fast i form af forward kontrakter (Forward: kontrakt indgået i dag om at købe/sælge en bestemt valuta til en aftalt kurs til om 3 måneder f.eks.), således at når deres indtægter i Rubel skal veksles om til Euro er der ikke fare for en dårlig kurs.
En af ulemperne ligger i manglen på en børs eller et clearinghouse, altså en mellemmand der sikrer at kontrakter og transaktioner overholdes og gennemføres. Der er derfor større grad af counterparty (risikoen for at modparten i en handel ikke kan overholde aftalen) risiko i FX markedet end markeder med en central børs. Dodd-Frank reformen (LINK) har dog medført en række nye krav omkring OTC derivat handler, hvor en del af disse transaktioner nu skal foregå gennem et clearinghouse.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Markedsdata
En anden ting der gør FX markedet specielt er manglen på ”officiel” data og med officiel mener jeg blot absolut data. Manglen på børser i FX markedet betyder også at der ikke er officielle tal for volumen osv. (Bank of international settlements/BIS laver en opdatering af data ca. hvert 4 år.), herudover er der heller ikke en fast vekselrate – i modsætning til en aktie som har en fast pris på den børs den handles. Dette er imod almen tro hvor mange folk tror at feks. Kursen på www.valutakurser.dk er den ”rigtige” kurs. Det er blot reference raten som er den daglige rate diverse centralbanker udgiver en gang om dagen (hvis formål er at afspejle faktiske markedsforhold) – https://www.ecb.europa.eu/stats/exchange/eurofxref/html/index.en.html. Der er flere hundrede aktører der hver quoter (en quote er blot et andet ord for den pris en udbyder tilkendegiver at han er villig til at købe/sælge valuta for) en pris såsom banker, elektroniske FX platforme osv.
De største valutaer er US dollars (indgår i ca. 87% af alle transaktioner), Euro (ca. 33%) og Japanske Yen (ca. 23%) og det mest handlede valuta par er USD/EUR.
Tosidet transaktion
Når man handler FX er det en tosidet transaktion du køber/sælger en valuta for en anden valuta, hvilket betyder at modparten ligeledes køber/sælger den modsatte valuta. Valuta er altid vist i par, eksempelvis:
EUR/USD – GBP/USD – USD/JPY osv.
Herudover er de vist med to priser: EUR/USD = 1.2000/1.2005 – den første pris er ”bid” og den anden pris er ”ask” eller ”offer”. Ligeledes kaldes den første valuta for ”base” og den anden for ”quote” eller ”counter”. I ovenstående tilfælde er Euro base valutaen og US dollar er quote valutaen. Prisen er altid baseret på 1 enhed af base valutaen, i tilfældet med EUR/USD = 1.2000/1.2005 betyder det:
Banken (eller anden aktør der udbyder pris) er villig til at købe EUR for 1.2000 USD og sælge EUR for 1.2005 USD, med andre ord kan du købe EUR for 1.2005 og sælge EUR for 1.2000. Det kan virke komplekst men er egentligt ret simpelt når man forstår mekanikken, husk at for at købe en valuta skal du sælge en anden og vice versa. Vi kan tage et eksempel mere med EUR/USD:
EUR/USD = 1.2000 (BID) / 1.2005 (ASK).
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Fra din synsvinkel:
Det nemmeste er at tænke på om man køber eller sælger parret, hvis du køber parret, køber du EUR (base) og sælger USD (quote) – Du køber derfor én Euro for 1.2005 dollar.
Omvendt hvis du sælger parret sælger du EUR og køber USD – Du sælger derfor EUR (base) for 1.2000 dollar.
Forskellen mellem Bid og Ask prisen kaldes spread og er den måde banken tjener penge på ved handlen (en anden tommelfingerregel er at du altid får den dårligste pris uanset om du køber eller sælger parret).
Når du f.eks. klikker ind på en hjemmeside eller lign og ser at valutakursen for kronen i forhold til euroen er 7.41 (EUR/DKK) – betyder det at du skal give 7.41 kroner for én euro, Altså tallet viser hvor meget base valutaen (i dette tilælde EUR) er værd i quote valutaen (i dette tilfælde kroner).