På grund af den nu meget udbredte tilgang til elektroniske handelsnetværk er valutahandel nu mere tilgængelig end nogensinde. Valutamarkedet er hjemmebanen for store investeringsbanker, hedge fonde og internationale selskaber. Ved første øjekast vil disse magtfulde entiteter måske skræmme den private investor, men eksistensen af så magtfulde grupper og sådan et massivt internationalt marked kan skam også gavne den individuelle trader. Valutamarkedet er åbent for handel 24 timer i døgnet, fem dage om ugen. Det er det største og mest likvide marked i verden.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
På grund af det meget tynde antal valuta, som man kan handle, findes der en ekstrem mængde dag-til-dag volatilitet. Der vil altid være valuta, som bevæger sig konstant op og ned, hvilket skaber muligheder for at tjene penge (og stå mål med risiko). Ligesom på aktiemarkedet tilbyder valuta masser af instrumenter til at lindre risiko og tillader den private investor at tjene penge på både stigende og faldende markeder. Valuta tillader også meget gældssat/gearet trading med lave marginkrav i forhold til aktier.
Mange af de instrumenter der bruges til handel af valuta – såsom forwards og futures, optioner, spreadbetting, differencekontrakter (CFD’er) og spotmarkedet – ligner meget de, der bruges på aktiemarkederne. Fordi instrumenterne på valutamarkedet ofte har minimums handelsstørrelse i forhold til basisvalutaer (spotmarkedet kræver for eksempel en handelsstørrelse på minimum 100.000 enheder af basisvalutaen), er brugen af margin absolut essentiel for der person, der handler disse instrumenter.
Hvad angår køb og salg af valuta, er det vigtigt at huske, at møntenheder altid handles i par. Alle handler resulterer i et samtidigt køb af én valuta og et salg af en anden. Derfor skal man have en lidt anden tankegang, end når man handler på aktiemarkedet. Når du handler på valutamarkedet, bør du kun udføre en handel, når du forventer, at den valuta du køber vil stige i værdi i forhold til den valuta, du sælger.
Du bør som valutahandler kende til den måde, som valuta handles på. Den første valuta i parret kaldes basisvalutaen, og den anden hedder counter eller quote valutaen.
Valutakurser inkluderer altid en bud- og udbudspris. Buddet er den pris, som market makeren er villig til at købe basisvalutaen til i bytte med quote valutaen. Udbuddet er prisen, som market makeren er villig til at sælge basisvalutaen til i bytte med quote valutaen. Forskellen mellem bud- og udbudspriserne kaldes spredningen.
Omkostningen ved at indtage en position bestemmes af spredningen. De fleste store valutapar er kurssat ned til fire decimaler, hvor det sidste ciffer ofte kaldes valutaens ”pip”. Hvis USD/JPY havde et bud på 134,3919 og et udbud på 134,3923, ville valutaens pip på 4 være omkostningen ved at handle denne position. Det betyder, at valutaens kurs ville skulle stige med 4 ”pips” (falde ved short), for at traderens profit/tab vil være i ligevægt/gå i nul.
Når man handler på valutamarkederne, skal man også tænke lidt anderledes på margin. Margin på valutamarkedet er ikke en udbetaling af et fremtidigt køb af aktier men et indskud fra traderens konto, som vil dække ethvert fremtidig valutahandelstab. Et typisk valutahandelssystem vil tillade en meget høj gældssætningsgrad som marginkrav, og det vil ofte være i et forhold på 100 til 1.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
På valutaspotmarkedet skal handler afgøres inden for to hverdage. Hvis en trader for eksempel sælger et bestemt antal valutaenheder om onsdagen, skal han/hun levere et tilsvarende antal enheder om fredagen. Men nogen valutahandelssystemer tillader måske en ”rollover”, hvor åbne positioner kan swappes fremad til den næste afviklingsdato (en forlængelse på to hverdage). Renten for et sådan swap er forudbestemt, og disse swaps er faktisk finansielle instrumenter, som også kan handles på valutamarkedet.
I en rollover transaktion er forskellen mellem renterne på basis- og quote valutaer reflekteret som et lån over natten. Hvis traderen holder en lang position i den valuta med højest rente, vil han/hun tjene på dette rollover. Størrelsen på sådan en gevinst ville svinge fra dag til dag ifølge den præcise difference på de to valutaers rente. Man kan se de forskellige valutaers rente i alle valutahandelssystemer. Rollovers vil dog ikke påvirke tradere, der ikke holder en position over natten, da rollovers kun er et dag-til-dag fænomen.
Som du nok kan se, kræver valutahandel en lidt anden måde at tænke på i forhold til eksempelvis handel med aktier. Valutamarkedet er dog svært at modstå for den avancerede trader på grund af den ekstreme likviditet, de uanede muligheder for store gevinster, stærke trends og det høje gældssætningsniveau. Med et sådant potentiale kommer der dog også risiko, og derfor bør alle valutahandlere have styr på deres risikostyring.