Det basale om støtte og modstand

Koncepterne omkring støtte og modstand er utvivlsomt de to mest omtalte egenskaber ved teknisk analyse, og de bliver ofte set som komplekse for de, der kun lige er begyndt at trade. Denne artikel vil forsøge at tydeliggøre kompleksiteten omkring disse koncepter ved at fokusere på de basale ting, som en trader bør vide. Du vil lære, at disse begreber bruges af tradere til at referere til prisniveauer på grafer, der tenderer til at agere som barrierer, som forhindrer kursen på et bestemt aktiv at bryde i en bestemt retning.

I første omgang vil forklaringen og idéen bag identificeringen af disse niveauer virke nem og enkel, men som du hurtigt vil finde ud af, kommer støtte og modstand i forskellige former, og det er lidt sværere at mestre, end det ser ud til.

Det basale

De mest erfarne tradere vil kunne fortælle mange historier om, hvordan bestemte kursniveauer har det med at forhindre tradere i at skubbe kursen på et aktiv i en bestemt retning. Antag for eksempel, at Jan holdt en position i Amazon.com mellem marts og november 2006, og at han forventede, at værdien på aktierne ville stige. Lad os forestille os, at Jan bemærker, at kursen ikke rigtig har kunne komme over 39 dollars flere gange gennem de sidste måneder, selvom den har været meget tæt på. I dette tilfælde vil 39$ være et modstandsniveau. Som du kan se på grafen nedenfor, bliver modstandsniveauer også set som et ”loft”, fordi kursniveauet forhindrer markedet i at skubbe kursen op.

På den anden side har vi kursniveauer, der agerer som støtte. Dette begreb refererer til kurser på en graf, der har det med at agere som et ”gulv”, som forhindrer kursen på et aktiv i at blive skubbet nedad. Som du kan se på grafen nedenfor, kan evnen til at identificere et støtteniveau være en god købsmulighed, fordi det som regel er det sted, hvor markedsdeltagere ser god værdi og begynder at skubbe kursen op igen.

Trendlinjer

I eksemplerne ovenfor har du set et konstant niveau, der forhindrer et aktivs pris i at bevæge sig højere eller lavere. Denne statiske barriere er en af de mest populære former for støtte/modstand, men prisen på et finansielt aktiv trender generelt op eller ned, så det er ikke ualmindeligt at se disse prisbarrierer ændre sig gennem tiden. Derfor er forståelsen for koncepterne af trending og trendlinjerne vigtigt, når man lærer om støtte- og modstandsniveauer. Når markedet trender opad, bliver modstandsniveauer skabt, når kursbevægelsen bremser og begynder at trække tilbage til trendlinjen. Dette forekommer ofte som resultat af, at mange tradere tager deres profit på samme tid eller på grund af usikkerhed af en eller anden grund. Den resulterende kursbevægelse gennemgår en ”plateau”-effekt, der skaber en kortsigtet top.

Mange tradere vil holde stærkt øje med kursen på et værdipapir, når det falder hen mod den bredere støtte af trendlinjen, fordi dette historisk set har været det område, der forhindrer kursen i at ryge længere ned. Som du for eksempel kan se på grafen nedenfor, kan en trendlinje agere som støtte for et aktiv over adskillige år. Bemærk i dette tilfælde, hvordan trendlinjen har ageret som et markant støtteniveau over en lang periode.

Når markedet på den anden side trender nedad, vil tradere kigge efter en serie af faldende toppunkter for at kunne forbinde disse sammen med en trendlinje. Når kursen nærmer sig trendlinjen, vil de fleste tradere kigge efter, om aktivet står over for et stort salgspres og vil måske indtage en kort position, fordi dette er et område, som har skubbet prisen nedad tidligere.

Støtte/modstand bliver set som stærkere, jo flere gange kursen ikke har kunne komme over/under det bestemte niveau. Mange tekniske tradere vil bruge deres identificerede støtte- og modstandsniveauer til at vælge deres strategiske indgangs-/udgangspunkter, fordi disse områder ofte repræsenterer de kurser, som er mest indflydelsesrige på aktivets retning. Fordi de fleste tradere er selvsikre ved disse niveauer, vil volumen i aktivet generelt stige mere end normalt, hvilket gør det meget sværere for tradere at fortsætte med at drive kursen højere eller lavere.

Runde tal

Et anden udbredt karakteristika ved støtte/modstand er, at et aktivs kurs måske har svært ved at ryge forbi et rundt kursniveau som f.eks. 50 kr. De fleste uerfarne investorer har det med at købe/sælge, når kursen er ved et bestemt rundt tal, fordi de sandsynligvis føler, at aktien er mere retfærdigt prissat ved disse niveauer. De fleste målpriser/stop ordrer, der sættes af private eller institutionelle investorer, bliver sat ved et rundt tal i stedet for kurser som for eksempel 50,06 kr. Fordi så mange ordrer bliver placeret på samme niveau, har disse runde tal det med at agere som stærke barrierer. Hvis alle lagde salgsordrer ved en kurs som for eksempel 50 kr., ville det kræve et ekstremt antal købsordre at opsluge alle disse salgsordre, og derfor vil et modstandsniveau blive skabt.

Glidende gennemsnit

De fleste tekniske tradere inkorporerer adskille tekniske indikatorer såsom glidende gennemsnit (moving average) for at forudse fremtidige kortsigtede toppe og bunde, men disse tradere indser aldrig rigtigt, at disse værktøjer også har en særlig evne til også at identificere støtte- og modstandsniveauer. Som du kan se på grafen nedenfor, er glidende gennemsnit en konstant ændrende linje, der udglatter fortidig kursdata, der kan hjælpe tradere med at identificere støtte og modstand. Bemærk, hvordan kursen på aktivet finder støtte ved det glidende gennemsnit, når trenden går opad, og hvordan det agerer som modstand, når trenden går nedad. De fleste tradere vil eksperimentere med forskellige tidsperioder i deres glidende gennemsnit, så de kan finde den, der passer bedst til den bestemte opgave.

Andre indikatorer

I teknisk analyse er der udviklet mange indikatorer, som bruges til at identificere barrierer. Disse indikatorer ser ved første øjekast komplicerede ud, og det kræver ofte øvelse og erfaring at bruge dem effektivt. Uanset en indikators kompleksitet bør opfattelsen af den identificerede barriere dog være i overensstemmelse med de, der findes via mere simple metoder.

For eksempel er Fibonacci retracement værktøjet en favorit blandt mange kortsigtede tradere, fordi den klart identificerer potentielle modstands-/støtteniveauer. Argumentationen bag hvordan denne indikator beregner de forskellige niveauer rækker ud over denne artikel, men bemærk i nedenstående figur, hvordan de identificerede niveauer fungerer som barrierer over for den kortsigtede retning af kursen.

Konklusion

Bestemmelsen af fremtidige støtteniveauer kan drastisk forbedre afkastene af en kortsigtet investeringsstrategi, fordi det giver tradere et præcist billede af, hvilke kursniveauer, der bør kunne skubbe kursen af et givet værdipapir op i tilfælde af en korrektion. Omvendt vil det at kunne forudsige modstandsniveau være fordelagtigt, fordi dette er et kursniveau, der potentielt kunne skade en lang position, da det er et område, hvor investorer under større sandsynlighed vil sælge ud. Som nævnt ovenfor er der forskellige metoder at vælge imellem, når man kigger efter støtte/modstand, men uanset metoden forbliver opfattelsen den samme – kursen bliver forhindret i at bevæge sig i en bestemt retning.