Ifølge traditionel finansteori er alle mennesker i verden rationelle og agerer rationelt i deres beslutninger. Der findes dog adskillige eksempler på, hvor vi menneskers følelser og psykologi påvirker vores beslutninger, hvilket får os til at agerer på uforudsigelige og irrationelle måder.

Behavioural finance er lige netop, hvad dette emne handler om, og ligeså denne guide. Det er et område, der forsøger at forklare, hvorfor folk tager irrationelle finansielle beslutninger.

Når du har læst denne guide, håber jeg, at du vil have fået en bedre forståelse for de anomalier, som de konventionelle finansteorier ikke har kunne forklare. Jeg håber også, at du vil have fået en indsigt i de underliggende grunde og bias, som får folk til at agere irrationelt (og ofte imod deres egne bedste interesser). Dette vil til sidst kunne give dig en stor fordel, når du selv skal tage beslutninger, der kan have betydning for din egen økonomi

Behavioural finance: Historien bag

Før vi dykker ned i de specifikke koncepter bag behavioural finance, vil det være nyttigt at tage et blik på baggrunden af dette emne. Vi vil i denne sektion sammenligne teorien med konventielle finansteorier samt introducere dig for vigtige bidragydere på området og til sidst høre, hvad kritikerne har at sige.

Hvorfor er det nødvendigt med behavioural finance?

Når vi taler om konventionelle finansteorier, er det typisk de, som er baseret på rationelle og logiske metoder, såsom CAPM-modellen eller den EMH. Disse teorier antager, at folk (for det meste) tænker rationelt og forudsigeligt.

I lang tid så man disse teorier som passende i at forudsige og forklare bestemte begivenheder. Men som tiden gik, begyndte akademikerne i finansiering og økonomi at finde uregelmæssigheder og adfærd, der ikke kunne forklares med de brugte teorier. De fandt ud af, at verden godt kunne være et rodet sted med markedsdeltagere, der agerer uforudsigeligt.

Prøv at overveje, hvor mange mennesker, der køber lottokuponer i håbet om at ramme den store gevinst. Fra et rent logisk synspunkt, giver det ikke mening at købe en lottokupon, da chancen for at vinde er så lille, som den er. Til trods for det køber millioner af mennesker verden over stadig disse kuponer.

Disse anomalier fik akademikerne til at kigge på kognitiv psykologi for at få et bedre indblik i folks adfærd.

Vigtige bidragydere

Ligesom med alle andre videnskabelige områder er der bestemte mennesker, der i særlig grad er kommet med store teoretiske og empiriske bidrag. Den følgende sektion giver dig et hurtigt overblik over de største navne inden for behavioural finance.

Daniel Kahneman og Amos Tversky

Psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky ses som opfinderne af dette område. Siden de slog sig sammen i 1960’erne, har de udgivet omkring 200 bøger, der mest handler om psykologiske koncepter inden for finansielle beslutninger. I 2002 modtog Kahneman Nobel-prisen i Economic Sciences for sit bidrag.

Kahneman og Tversky fokuserede på forskning inden for kognitiv bias og heuristik, som får folk til at engagere sig i uforudsigelig og irrationel adfærd. Deres mest populære værker inkluderer deres ”prospect theory” og syn på tabsaversion – hvilket vi vil snakke mere om senere i denne guide.

Richard Thaler

Mens Kahneman og Tversky bidrog med de tidlige teorier inden for dette felt, ville det dog ikke være det samme uden Richard Thaler.

Igennem sine studier blev Thaler mere og mere opmærksom på manglen af folks reelle adfærd i de konventionelle økonomiske teorier. Efter at have læst et uddrag af Kahneman og Tversky’s værk om prospect theory indså Thaler, at det ikke var nok med de traditionelle teorier.

Thaler begyndte så at samarbejde med Kahneman og Tversky, hvor de sammen blandede økonomi og finans med psykologi for at udvikle koncepter, såsom mental accounting og andre bias.

Kritikere

Selvom behavioural finance har fået et stort antal tilhængere igennem de seneste år, er det ikke uden kritikere. Tilhængere af den efficiente markedshypotese er oftest de største af slagsen.

Den efficiente markedshypotese ses som en af fundamenterne bag moderne finansteori. Dog tager hypotesen ikke højde for irrationalitet, fordi den antager, at markedskursen af et værdipapir altid reflekterer al relevant information, som er offentligt tilgængeligt på et givent tidspunkt.

Den mest bemærkelsesværdige kritiker af behavioural finance er Eugene Fama, som opfandt hypotesen. Professor Fama antyder, at selvom enkelte irrationaliteter kan stride imod moderne teorier, så bør det effektive marked ikke skiftes ud med behavioural finance.

Faktisk mener han, at mange af de anomalier, der findes i de konventielle teorier kan ses som kortsigtede sandsynligheder, der over tid bliver korrigeret. I 1998 skrev Fama en artikel ved navn ”Market Efficiency, Long-Term Returns and Behavioural Finance”, hvor han argumenterer, at mange af antagelserne i behavioural finance modstrider hinanden, og at feltet generelt består af en masse uregelmæssigheder, der faktisk kan forklares via markedseffektivitet

Behavioural finance: Uregelmæssigheder

I denne sektion vil vi tale lidt om de uregelmæssigheder, der kan forekomme inden for finansverdenen, som understøtter behavioural finance teorien.

Januar-effekten

Januar-effekten er opkaldt efter det fænomen, hvor det gennemsnitlige månedlige afkast for små virksomheder er højere i januar end nogen anden måned på året. Dette strider imod den efficiente markedshypotese, som antyder, at aktier bør bevæge sig ”tilfældigt”.

Dog viste et studie lavet af Michael S. Rozeff og William R. Kinney i 1976 kaldet ”Capital Market Seasonality: The Case of Stock Returns”, at det gennemsnitlige afkast for små virksomheder i januar var omkring 3,5%, hvor afkastet for andre måneder var omkring 0,5%. Dette antyder, at den månedlige præstation af små aktier følger et konsistent mønster, som strider imod den konventionelle finansteori.

En plausibel forklaring af det højeste afkast i januar for små aktier er, at investorerne sælger deres tabsgivende aktier i december for at låse deres tabsskat fast, hvilket får afkastene til at komme tilbage i januar, hvor investorerne har mindre incitament til at sælge.

Vinderens forbandelse

En stærk antagelse i finansverdenen er, at investorer og tradere tænker rationelt nok til at kunne estimere den sande værdi af et aktiv og vil byde og sælge dette aktiv som følge heraf.

Dog medfører uregelmæssigheder som ”vinderens forbandelse” (en tendens hvor det vindende bud i en auktion overgår den indre værdi af det købte aktiv), at dette ikke altid er tilfældet.

Rationelle teorier antager, at alle de deltagere på markedet, som er involverede i budprocessen, vil have adgang til al relevant information og vil regne sig frem til samme værdiansættelse. Enhver forskel i prisansættelsen vil antyde, at en anden faktor, som ikke direkte er forbundet til aktivet, påvirker budprocessen.

Ifølge Richard Thalers artikel om vinderens forbandelse i 1988 er der to primære faktorer, der underminerer den rationelle budproces: antallet af bydende og buddenes aggressivitet. Jo flere bud der for eksempel er involverede i processen betyder, at man bliver nødt til at byde mere aggressivt for at fraråde andre fra at byde. Uheldigvis øjer denne aggressivitet også chancen for at ens bud vil overskride værdien af aktivet.

Usikkerhed med risikopræmien

En uregelmæssighed der har fået stor opmærksomhed i finansverdenen er spørgsmålet om risikopræmien. Ifølge CAPM-modellen bør investorer, der holder mere risikable aktier, kompenseres med et højere afkast.

Studier har vist, at aktier over en 70-årig periode gennemsnitligt har overgået statsobligationer med et afkast på 6-7%. Aktiers gennemsnitlige reelle afkast har været 10%, hvor obligationer har været 3%. Dog findes der mange akademikere, der mener, at 6% er ekstremt højt og vil indebære, at aktier er betydeligt mere risikable end obligationer. Konventionelle økonomiske modeller har bestemt, at denne præmie bør være meget lavere. Denne mangel på konvergens mellem forskellige økonomiske modeller og empiriske resultater repræsenterer en faldgrube hos akademikerne for at forklare, hvorfor risikopræmien er så høj.

Behavioural finance’s svar på spørgsmålet om risikopræmien drejer sig om folks tendens til at besidde en tabsaversion, hvor de er mere fokuserede på tab end gevinst (og ser kortsigtet på en investering). Hvad der sker er, at investorerne fokuserer for meget på den kortsigtede volatilitet i deres aktieportefølje. Mens det ikke er ualmindeligt at en aktie svinger nogle procentpoint på kort sigt, så vil en tabsavers investor måske ikke reagere rationelt, når aktiekursen falder hurtigt. Derfor menes det, at aktier skal besidde en høj nok risikopræmie, der tager højde for investorens tabsaversion.

Konventionel finansteori tager ikke højde for alle de situationer, der kan forekomme i den virkelige verden. Det betyder dog ikke, at de traditionelle teorier ikke kan bruges, men det betyder mere, at behavioural finance kan hjælpe med at afklare, hvordan finansmarkederne fungerer.

Behavioural finance: Anchoring

I de næste sektioner vil vi kigge på otte koncepter, som satte standarden for behavioural finance. Når du læser dem, så tænk over, om du har fanget dig selv i at falde for nogle af disse bias. Vi starter ud med anchoring.

Anchoring

Ligesom at et hus skal bygges på et solidt fundament, så bør idéer og meninger også bygges på relevante og korrekte fakta. Det er dog ikke altid tilfældet. ”Anchoring” har at gøre med folks tendens til at forbinde/anchor deres tanker med en bestemt reference, også selvom det ikke har nogen relevans med den givne situation. Anchoring forekommer oftest, når folk står over for og skal tackle nye situationer.

Diamant-anchor

Tag følgende eksempel: Man siger normalt, at en forlovelsesring skal koste omkring to månedslønne. Tro det eller ej, men denne ”standard” er det mest ulogiske eksempel på anchoring. Selv om det at bruge to månedslønne kan fungere som et godt udgangspunkt, er det et komplet irrelevant referencepunkt skabt af smykkeindustrien for at maksimere deres profit, og ikke en værdiansættelse af kærlighed.

Mange mænd har ikke råd til at betale to månedslån for en ring samtidig med at skulle betale diverse leveomkostninger. Som resultat af dette kommer mange mænd i gæld for at imødekomme denne ”standard”.

Akademiske beviser

Flere akademiske studier har bevist anchoring-effekten, også i eksempler hvor det kan forekomme helt tilfældigt.

I 1974 skrev Kahneman og Tversky en artikel ved navn ”Judgment Under Uncertainty: Heuristics And Biases”, som blev bygget på et studie, hvor et hjul med tallene 1 til 100 blev drejet rundt. Et antal forsøgspersoner blev spurgt, om procentdelen af de afrikanske landes del af FN var højere eller lavere end tallet på hjulet. Derefter blev forsøgspersonerne bedt om at komme med et faktisk estimat. Tversky og Kahneman fandt ud af, at det tilfældige tal som hjulet landede på havde en stor indflydelse på forsøgspersonens efterfølgende estimat. Hvis hjulet for eksempel landede på 10, så var det gennemsnitlige estimat 25%, og hvis hjulet landede på 60, var det gennemsnitlige estimat 45%. Som du kan se, havde det tilfældige tal en anchoring-effekt på forsøgspersonens svar, og hjulet havde intet som helst at gøre med spørgsmålet.

Anchoring i investering

Anchoring forekommer ofte i finansverdenen, da mange investorer baserer deres beslutninger på irrelevante tal og statistikker. For eksempel investerer nogle investorer i aktier, der er faldet meget på kort tid. I dette tilfælde, ”anchor” denne investor den nye kurs til den forrige top og tror med det samme, at faldet i aktiekursen signalerer en stor rabat.

Det kan dog i nogle tilfælde være rigtigt, at markedet kan overreagere på visse situationer, hvor man som investor kan drage fordel af de kortsigtede udsving. Men aktier falder også ofte i værdi, fordi deres underliggende fundamentale aspekter falder i værdi.

Undgå anchoring

Når vi har at gøre med anchoring, er det utroligt vigtigt med en grundig og kritisk tangegang. Vær ekstra forsigtig med de tal, du bruger til at analysere en akties potentiale. Succesfulde investorer baserer ikke bare deres beslutninger på et eller to benchmarks. De evaluerer virksomheden fra en lang række perspektiver

Behavioural finance: Mental accounting

Mental accounting forekommer, når mennesker opdeler deres penge i separate konti baseret på et subjektivt kriterie afhængig af formålet med hver konto. Ifølge teorien giver folk forskellige funktioner til hver aktivgruppe, hvilket ofte medfører en irrationel og skadelig effekt på deres forbrugsbeslutninger og anden adfærd.

Selvom mange mennesker falder for mental accounting, så indser de ofte ikke, hvor ulogisk denne tankegang faktisk er. For eksempel er der nogle, der gemmer ”ekstra penge” i et syltetøjsglas, som er sat til side til en ferie, mens de stadig går rundt med gæld på deres kassekredit.

I dette eksempel bliver pengene i syltetøjsglasset set anderledes and de penge, den samme person bruger til at betale af på sin kassekredit, selvom dette overordnet set reducerer personens nettoformue. I dette tilfælde ville den mest logiske adfærd være at betale af på gælden ved at bruge pengene i syltetøjsglasset.

Dette lyder måske simpelt nok, men hvorfor er der så så mange mennesker, der agerer på denne måde? Spørgsmål ligger i den personlige værdi, folk giver bestemte aktiver. For eksempel føler den givne person måske, at de penge der spares op til et nyt hus eller børnenes efterskole er for ”vigtige” at slippe. Som resultat af dette vil denne ”vigtige” konto måske slet ikke blive rørt, selv om det kan drage økonomiske fordele med sig.

Dilemmaet om forskellige konti

For at illustrere forskellige kontis betydning i mental accounting, så tænk på følgende eksempel: Du har for nyligt givet dig selv et ugentlig frokostbudget og vil gerne bruge 30 kr. på en sandwich til frokost. Da du venter i køen i kantinen, sker et af følgende: 1) Du finder ud af, at du har et hul i din lomme, og du har tabt de 30 kr., eller 2) du køber sandwichen, men da du tager din første bid, falder du, og sandwichen ender på gulvet. I sådanne tilfælde, vil du da købe en sandwich mere?

Logisk set bør dit svar i begge scenarier være det samme. Men ifølge mental accounting er det ikke altid sådan.

På grund af mental accounting vil de fleste mennesker i første scenarie ikke se de tabte penge som en del af deres frokostbudget, fordi pengene ikke er blevet brugt eller allokeret til denne konto. Derfor vil de være mere tilbøjelige til at købe en ny sandwich i det første scenarie end i det andet scenarie.

Logisk set bør penge være ombyttelig, uanset deres formål.

Mental accounting i investering

Mental accounting forekommer ofte i investering. For eksempel opdeler nogle investorer deres investeringer mellem en sikker portefølje og en spekulativ portefølje for at undgå de negative afkast, som de spekulative investeringer kan skabe på den samlede portefølje. Problemet med denne praksis er, at uanset om investoren deler porteføljerne op eller ej, vil det samlede afkast altid være det samme og have samme påvirkning på investorens formue.

Undgå mental accounting

Hovedpointen ved denne sektion er at understrege, at penge er ”fungible”. Alle penge er de samme. Husk på, at det i nogle tilfælde giver bedre mening at betale af på din gæld, før du begynder at spare op.

Behavioural finance: Bekræftelse og bagklogskab

Bekræftelses-bias

Det kan være svært at møde noget eller nogen uden af at en forudbestemt mening. Dette førstehåndsindtryk kan være svært at ryste af sig, fordi folk også har det med selektivt at filtrere og fokusere mere på den information, der understøtter deres meninger samtidig med at ignorere resten. Denne form for selektiv tankegang kaldes ofte for bekræftelses-bias.

Når vi har med investeringer at gøre, kigger den typiske investor ofte mest efter den information, der understøtter sine originale meninger og tanker om investeringen i stedet for at finde information, der modstrider dem. Som resultat kan denne bias ofte resultere i fejlagtige beslutninger, fordi denne ensformige information har det med at forvrænge investorens referencepunkt og give ham/hende et ufærdigt billede af situationen.

Bagklogskab

En anden udbredt bias er det velkendte bagklogskab, som forekommer i situationer, hvor en person tror (efter det er sket), at fortidens hændelser var helt forudsigelige og helt åbenlyse, hvor de faktisk ikke kunne være forudsagt.

Mange hændelser ser åbenlyse ud i bagklogskabens lys. Psykologer forbinder bagklogskab med vores indre behov for at finde en mening med verden ved at finde på forklaringer, der får os til at tro, at noget er forudsigeligt. Selvom denne form for nysgerrighed kan være brugbar i mange sammenhænge (for eksempel i videnskab), så kan den i mange tilfælde også være farlig.

For eksempel findes der mange mennesker, der nu mener at IT-boblen i slutningen af 1990’erne var åbenlys. Dette er et klart eksempel på bagklogskab. Bagklogskab kan potentielt være en af de mest farlige tankegange for almene investorer og tradere, da det kan føre til overmodighed.

Behavioural finance: Gambler’s fallacy

Når vi har med sandsynligheder at gøre, så kan en mangel på forståelse lede til forkerte antagelser og forudsigelser. En af disse forkerte antagelser har navnet ”gambler’s fallacy”.

I denne situation tror en person fejlagtigt, at en bestemt hændelse er mindre sandsynlig i at forekomme efter en række andre lignende hændelser. Denne form for tankegang er ukorrekt, fordi fortidige hændelser ikke ændrer sandsynligheden for, at bestemte hændelser vil ske i fremtiden.

Tag for eksempel eksemplet med 20 møntkast, som alle har givet ”krone”. Under gambler’s fallacy vil en person måske forudsige, at det næste møntkast sandsynligvis vil lande på ”plat”. Denne form for tankegang er fejlagtig, da chancen altid vil være 50%.

Gambler’s fallacy i investering

Det er ikke svært at forestille sig, at investorer og tradere godt kan falde for gambler’s fallacy, når vi har at gøre med investeringer. For eksempel tror nogle investorer på, at de bør likvidere en position efter den steget nogle handelssessioner i træk, fordi de ikke mener, at den kan fortsætte med at stige. Omvendt vil en investor måske være tilbøjelig til holde fast i en aktie, der er faldet i mange sessioner, fordi de mener, at den ikke kan fortsætte med at falde

Behavioural finance: Lemmingeeffekt

En af de mest kendte begivenheder i finansverdenen af bristet af IT-boblen. Det var dog ikke første gang, at en sådan situation var forekommet på markederne.

Hvordan kan en sådan situation blive ved med at forekomme?

Svaret til dette spørgsmål kan beskrives med det, folk kender som lemmingeeffekten, hvor folk tenderer til at efterligne en større gruppes adfærd, og hvor den givne person separat set ikke ville have taget samme beslutning, hvis han/hun var alene om det.

Der findes en række grunde til, hvorfor lemmingeeffekten opstår. Den første er gruppepres. Du ved sikkert fra erfaring, at dette kan være meget stærkt. Det er fordi, mennesket er socialt og har et naturlig trang til at blive accepteret af gruppen.

Den anden grund til lemmingeeffekten er den lille sandsynlighed for at en så stor gruppe kan tage fejl. Hvis du selv tror, at det gruppen gør er forkert, kan du måske alligevel vælge at følge med, fordi du måske tror, de ved noget, du ikke gør.

IT-boblen

Lemmingeeffekten kom i fuld effekt i slutningen af 1990’erne, da masser af venturekapitalister og privatinvestorer blev besatte af at investere store summer penge i internetrelaterede selskaber, selv mange af disse IT-selskaber (på daværende tidspunkt) ikke bestod af nogen solid forretningsmodel. Drivkraften der fik disse investorer til at skyde deres penge efter så usikre virksomheder var, at alle andre gjorde det samme.

En stærk gruppementalitet kan selv også påvirke de professionelle. Det ultimative mål for en formueforvalter er at følge en investeringsstrategi, der maksimerer kundens investerede formue. Problemet ligger i den mængde overvågning formueforvalteren får fra kunden, så snart en ny investeringsidé dukker op. Kunden kan måske have hørt om en ny idé og presser forvalteren til at følge en lignende strategi.

Omkostningerne ved lemmingeeffekten

Lemmingeeffekten er ikke nogen særlig rentabel investeringsstrategi. Investorer der følger en sådan strategi skal samtidig konstant købe og sælge nye instrumenter for at følge med de nyeste og hotteste investeringstrends. Dette medfører på samme tid betydelige handelsomkostninger, der kan æde enhver potentielt profit. Det er også utroligt svært at vurdere, om man hopper ind i trenden, når den faktisk er ved at slutte.

Behavioural finance: Overdristighed

Forskeren James Montier skrev i 2006 en artikel ved navn ”Behaving Badly”, hvor han fandt ud af, at 74% af de 300 undersøgte professionelle formueforvaltere troede på, at de leverede en præstation over gennemsnittet. De resterende 26% så dem selv som gennemsnitlige. Det vil altså sige, at 100% af de spurgte formueforvaltere enten troede de ramte gennemsnittet eller lå over. 50% af kan åbenlyst se tikke ligge over gennemsnittet, og det er en klar indikation af det irrationelle høje niveau af overdristighed, disse formueforvaltere besad.

Denne form for overdristighed forekommer dog ikke kun hos formueforvaltere. Husk på, at der er en hårfin grænse mellem selvtillid og overdristighed.

Overdristig investering

Overdristighed kan være altafgørende for din evne til at vælge de rigtige aktier i det lange løb. I en artikel ved navn ”Volume, Volatility, Price, and Profit When All Traders Are Above Average” skrevet af Terrence Odean i 1998 belyste, at overdristige investorer generelt laver flere handler end deres knap så selvsikre kolleger.

Odean fandt ud af, at overdristige investorer/traderer tenderer til at tro, at de er bedre end andre til at vælge de bedste aktier samt hvornår, man skal gå ind eller ud af en position. Uheldigvis fandt Odean også ud af, at de tradere der laver flest handler i markedet, gennemsnitligt også skaber det laveste afkast.

Behavioural finance: Overreaktioner

En konsekvens af at have følelserne med, når man handler på markedet er at overreagere på ny information. Ifølge hypotesen om markedseffektivitet, vil ny information øjeblikkeligt reflekteres i aktiekursen. For eksempel bør gode nyheder hæve aktiekursen med det samme.

Realiteten har det dog med at modstride denne teori. Ofte overreagerer markedsdeltagerne forudsigeligt på ny information, hvilket kan skabe for store svingninger i aktiekursen. Ydermere viser det sig, at denne volatilitet ikke vil fungere som en permanent trend.

Vindere og tabere

I 1985 udgav finansakademikerne Werner De Bondt og Richard Thaler en artikel ved navn ”Does the Market Overreact?”. I denne artikel undersøgte de afkastene på NYSE over en 3-årig periode. Ud fra disse aktier udvalgte de de 35 bedst præsterende aktier i en ”vinderportefølje” og de værste 35 aktier i en ”taberportefølje”. Herefter undersøgte De Bondt og Thaler så hver porteføljes præstation overfor benchmark de næste tre år.

Overraskende set fandt de ud af, at taberporteføljen overgik markedsindekset, mens vinderporteføljen underpræsterede. Den samlede afkastforskel i de to porteføljer var 25% over den 3-årige periode. Med andre ord blev vinderne til taberne, og omvendt.

Hvordan kunne det ske? I både vinder- og taberporteføljen havde investorerne overreageret. I tilfældet med taberaktierne, overreagerede investorer på dårlige nyheder og pressede kursen ned for hurtigt. Efter noget tid indså investorerne, at deres pessimisme ikke var berettiget, og aktierne begyndte at komme tilbage igen.

Behavioural finance: Prospect theory

Når der skal tages en beslutning, tager en person både højde for ulemperne og fordelene ved den givne beslutning, hvilket er lig med nettoeffekten. Økonomer bruger ofte begrebet ”nytte” til at beskrive den tilfredshed, vi får af en given beslutning.

Dog viser forskellige undersøgelser, at vi faktisk ikke altid tager beslutninger på denne rationelle måde. I 1979 udviklede Kahneman og Tversky en idé ved navn prospect theory, som belyste, at folk værdisætter ulemper og fordele forskelligt.

Ifølge prospect theory vil tab have en større følelsesmæssig påvirkning end en lige så stor gevinst. For eksempel bør en gevinst på 50 kr. give samme tilfredshed som et tab på 50 kr. ville give i utilfredshed. Dog siger prospect theory, at tabet på 50 kr. vil gøre mere ondt end gevinsten på 50 kr. vil give glæde. Denne teori kan opsummeres med nedenstående graf.

Prospect theory i finansverdenen

Prospect theory kan bruges til at forklare diverse ulogiske finansielle adfærdsmønstre. Der findes for eksempel mennesker, der ikke ønsker at sætte penge i banken (hvor de kan tjene renter) eller nægter at arbejde over tid, fordi de ikke vil betale mere i skat. Selvom disse mennesker kunne få en finansiel fordel fra begge eksempler, er prospect theory med til at forklare, at fordelen (nytten) ved den finansielle beslutning ikke er nok til at overgå de følelser, der er involverede, når man betaler skat.

Prospect theory forklarer også dispositionseffekten, som er investorers tendens til at holde tabende aktier for lang tid og vindende aktier for kort tid. Den mest logiske metode ville være at holde fast i de vindende aktier og sælge de tabende aktier hurtigt.

I forbindelse med ovenstående eksempel kan vi nævne en undersøgelse lavet af Kahneman og Tversky, hvor de undersøgte, hvor villige folk var til at tage imod garanterede 500 kr. frem for den mere risikable mulighed, hvor de enten ville få 1000 kr. eller 0 kr. Størstedelen ville vælge at tage imod de garanterede 500 kr., selvom nettoeffekten i realiteten er den samme. Dette forklarer, hvorfor investorer ofte sælger deres vindende aktier for tidlige. Det er typisk eksempel på en risikoavers adfærd.

Behavioural finance: Konklusion

Hvad end vi taler om mental accounting, anchoring eller lemmingeeffekten, så er der stor chance for, at vi alle på et eller andet tidspunkt er faldet for en af de irrationelle adfærdsmønstre, som er nævnt i denne guide. Nu hvor du har fået en bedre forståelse for nogle af disse bias, så er det på tide at tænke over dem i dine egne finansielle beslutninger og investeringer. Det vil helt sikkert gøre din færd mere lukrativ.

Her er en opsummering af det, denne guide har handlet om:

• Konventionelle finansteorier er baserede på, at folk handler logisk og rationelt. I takt med at flere og flere anomalier opstod, begyndte akademikerne at sætte spørgsmålstegn ved denne antagelse.
• Tre af de største bidragydere til dette felt er Daniel Kahneman, Amos Tversky og Richard Thaler.
• Anchoring handler om, at vi mennesker har det med at forbinde vores tanker med et referencepunkt, der ofte ikke har relevans til det givne problem.
• Mental accounting er folks tendens til at opdele deres penge i separate konti baseret på, hvad pengene skal bruges til.
• Folk tenderer til at være bagkloge og se en åbenlyshed i fortidige situationer, som måske ikke er der.
• Gambler’s fallacy har at gøre med en ukorrekt fortolkning af statistik, hvor man tror, at en tilfældig hændelse kan påvirke sandsynligheden for en anden tilfældig hændelse.
• Lemmingeeffekten repræsenterer folks præference i at efterligne en større gruppes adfærd og handlinger.
• Overdristighed omhandler folks tendens til at overvurdere ens evner i at udføre en opgave.
• Overreaktioner forekommer, når man reagerer på en nyhed i større grad, end nyheden berettiger.
• Prospect theory blev udviklet af Kahneman og Tversky, som i bund og grund handler om, at folk er irrationelt risikoaverse i deres finansielle beslutninger.