Den længde tid en investering holdes i, før den bliver likvideret. Tidshorisonter kan række fra få sekunder (i tilfælde af daytrading) og helt op til flere årtier (for buy-and-hold investorer). Der findes ikke nogen ”rigtig” tidsramme – det afhænger af investorens individuelle målsætninger.
Det er ekstremt vigtigt at kende sin tidshorisont, når man skal vælge, hvilken type investering man vil lave, og når man skal fordele sine aktiver (asset allocation). Alt andet lige, ville man kunne være mere aggressiv med en længere tidshorisont. For eksempel anbefaler de fleste rådgivere, at aktivfordelingen for en 30-årig bør være højere vægtet i aktier end for en, der nærmer sig pensionsalderen.
Med det sagt er alder ikke den eneste determinant i en tidshorisont. En 30-årig person der sparer penge sammen til en udbetaling af et hus inden for et år ville investere med en 1-årig tidsramme til trods for det faktum, at pensionsalderen er flere år væk. På grund af den korte tidsramme ville det være mere passende for denne person at investere mere konservativt, fordi han/hun har kort tid til at tjene et evt. tab ind igen.
Portionens af en options præmie som er henførbar til mængden af tid, der er tilbage, inden optionen udløber. En options præmie er skabt ud fra to komponenter: dens indre værdi og dens tidsværdi. Den indre værdi er forskellen mellem kursen på det underliggende aktiv (for eksempel den underliggende aktie eller råvare) og strikekursen på optionen. Den præmie der ligger over optionens indre værdi bliver set som dens tidsværdi.
Prisen (eller omkostningen) på optionen kendes som optionens præmie. En optionskøber betaler denne præmie til en optionssælger til fordel for retten, som optionen tilbyder: valget om at udnytte optionen eller lade den udløbe værdiløst. Præmien er lig den indre værdi og tidsværdien. Den indre værdi for en call option er lig den underliggendes pris minus strikekursen; den indre værdi for en put option er lig strikekursen minus den underliggendes pris.
En options tidsværdi er lig dens præmie (prisen på optionen) minus dens indre værdi (forskellen mellem strikekursen og prisen på det underliggende). Som en generel regel, jo mere tid der er tilbage inden udløb, jo større er tidsværdien på optionen. Det er fordi, investorer er villige til at betale en højere præmie for mere tid, da kontrakten har længere tid til at blive profitabel.
Generelt taber en option 1/3 af sin tidsværdi efter den første halvdel af sin levetid, og de resterende 2/3 af sin tidsværdi under den anden halvdel. Tidsværdien falder over tid, hvor den til sidst ender i nul.