Kategori: encyclopedia


Risikoparitet

Globus 60x60Definition af Risikoparitet

En porteføljeallokeringsstrategi baseret på at fordele risikoen over de forskellige komponenter i en investeringsportefølje. Risikoparitetstilgangen under asset allocation tillader investorer at målrette specifikke niveauer af risiko og fordele denne risiko ligeligt over hele porteføljen for at kunne opnå den optimale diversifikation.

IE 60x60InvestEd forklarer Risikoparitet

Risikoparitetstilgangen under asset allocation i en portefølje fokuserer på mængden af risiko i hver komponent i stedet på den specifikke kronemængde, som er investeret i hver komponent. Med andre ord fokuserer risikoparitet ikke på fordelingen af penge (som i traditionelle allocation modeller) men på fordelingen af risiko.

En traditionel 60/40 portefølje kan pålægge 80% til 90% af dens risikodeling på aktier. Som resultat vil porteføljens afkast være afhængig af afkastene på aktiemarkedet.

Risikopræmie

Globus 60x60Definition af begrebet ”risikopræmie”

En risikopræmie er det afkast over det risikofrie afkast, som forventes af en investering. Et aktivs risikopræmie er en form for kompensation for, at investoren i aktivet tager en større risiko sammenlignet med det risikofrie aktiv.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”risikopræmie”

For eksempel indebærer obligationer af høj kvalitet fra veletablerede koncerner lille konkursrisiko. Derfor vil disse obligationer betale en lavere rente end de, der udstedes af usikre selskaber, som indebærer en højere risiko.

Risikopræmie på aktier

Globus 60x60Definition af begrebet ”risikopræmie på aktier”

Risikopræmien på aktier (også kaldet equity risk premium) er den præmie på afkast, som aktiemarkedet giver over den risikofrie rente, såsom en 10-årig statsobligation. Dette overskydende afkast kompenserer investorerne for at påtage sig en højere risiko ved at investere i aktier frem for sikre obligationer. Størrelsen på præmien vil variere afhængig af risikoniveauet i den bestemte portefølje og vil samtidig ændre sig afhængig af, hvordan risikoen i markedet varierer.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”risikopræmie på aktier”

Risikopræmien på aktier er blot af teoretisk størrelse og kan ikke kendes præcist, fordi man ikke ved, hvordan en bestemt aktie eller aktiemarked som helhed vil præstere i fremtiden. Præmien kan kun estimeres ved at kigge tilbage i fortiden over en bestemt periode, som regel over en lang tidsperiode.

Der opstår dog et problem, når man kigger tilbage på et bestemt indeks’ præstation over den risikofrie rente i fortiden. Dette problem kendes som ”survivorship bias”, da aktierne i indekset hele tiden udskiftes, så de udskiftede aktier (på grund af konkurs eller andet) ikke tæller med længere.

Invested.dk