En finansiel institution der yder serviceydelser som at tage imod indlån, give udlån samt tilbyde basale investeringsprodukter såsom opsparingskonti og lignende. Den traditionelle kommercielle bank er en fysisk institution med bankkasserer, boksrum og hæveautomater. Dog har flere kommercielle banker ikke nogle fysiske afdelinger og kræver derfor, at kunderne foretager alle transaktioner via telefonen eller internettet. Der er også nogle banker, der har en fysisk afdeling men er ”kontantfrie”, så de ikke besidder kontanter inde i banken.
Kommercielle bankaktiviteter adskiller sig fra de aktiviteter, der sker i en investeringsbank. Grænsen mellem kommercielle banker og investeringsbanker er dog blevet visket en del ud igennem årene, da mange af de store kommercielle banker (såsom Danske Bank og Nordea) har investeringsafdelinger.
Et servicegebyr som en børsmægler eller investeringsrådgiver tager for at komme med investeringsråd og/eller tage sig af købet eller salget af et værdipapir. De fleste store børsmæglerselskaber udleder det meste af deres indtjening fra kommissioner via kundetransaktioner. Kommissioner varierer meget fra mægler til mægler.
Det børsmæglerselskab med de laveste kommissioner er ikke nødvendigvis det bedste. Discountmæglere giver ingen råd, hvilket kan være problematisk for nye investorer.
Kommissioner kan skabe interessekonflikter mellem mægleren og kunden. Fordi kommissionsbaserede mæglere ikke bliver betalt særlig meget, hvis kunden ikke foretager mange transaktioner, vil uetiske mæglere opfordre klienterne til at foretage flere handler end nødvendigt.
Den del af ens indkomstskat der går til den kommune, man er bosat i. Den pålagte skat svinger fra kommune til kommune men ligger som regel mellem 22-25%.
Beregningen og opkrævningen af kommuneskatten sker sammen med de øvrige personindkomstskatter.
En virksomheds eller persons evne til at producere en vare eller serviceydelse til en lavere alternativomkostning end andre virksomheder eller personer. En komparativ fordel giver virksomheden mulighed for at sælge varen eller serviceydelsen til en lavere pris end dens konkurrenter og opnår derved en stærkere salgsmargin.
Det at have en komparativ fordel – eller ulempe – kan forme hele virksomhedens fokus.
Det er vigtigt at nævne, at en komparativ fordel ikke er det samme som en absolut fordel. Sidstnævnte forudsætter, at den ene er bedst til noget, hvor førstnævnte mere har at gøre med omkostningerne ved den bestemte bestræbelse.
De svingninger i økonomisk aktivitet som en økonomi står overfor over en tidsperiode. En konjunkturcyklus er i bund og grund defineret ved perioder med ekspansion eller recession. Igennem ekspansioner vokser økonomien reelt set (ekskl. inflation), som ses via økonomiske indikatorer såsom beskæftigelse, produktionsrater, omsætning og privat indkomst. Igennem recessioner skrumper økonomien, hvilket ses via fald i indikatorerne ovenfor.
Konjunkturcyklussen kan effektivt bruges til at positionere sin investeringsportefølje. For eksempel har cykliske aktier i industrier som råvarer og teknologi det med at overgå markedet i den tidlige ekspansionsfase. I perioder med recession er det ofte de defensive grupper som sundhed og forsyning, der overgår markedet på grund af deres stabile pengestrøm og direkte afkast.
Ekspansion er standardtilstanden i økonomien, hvor recessioner ofte er kortere og mindre hyppige. Så hvorfor kommer der overhovedet recessioner? Mens der findes forskellige meninger og svar på dette spørgsmål, er der et klart mønster af overspekulativ adfærd i de sene stadier af ekspansion i mange konjunkturcyklusser. IT-boblen i 2001 blev skabt af et absolut vanvid i dot-com og teknologiaktier, mens finanskrisen i 2007-2009 var som følge af en stor spekulation på boligmarkedet.
Den gennemsnitlige længde af en ekspansion er steget kraftigt siden 90’erne. De tre konjunkturcyklusser fra juli 1990 til juni 2009 havde en gennemsnitlig ekspansionsfase på 95 måneder – eller næsten 8 år – sammenlignet med den gennemsnitlige recessionslængde på 11 måneder over denne periode.
En fordel som en virksomhed har over for sine konkurrenter, hvilket gør, at virksomheden kan generere en større omsætning eller overskudsgrad og/eller bevare flere kunder end dens konkurrenter. Der findes flere former for konkurrencefordele, som inkluderer virksomhedens omkostningsstruktur, produktportefølje, distributionsnetværk og kundeservice.
Konkurrencefordele giver en virksomhed et forspring over sine rivaler samt evnen til at generere en større værdi for virksomheden og dens aktionærer. Jo mere bæredygtige konkurrencefordelen er, des sværere er det for konkurrenterne at bryde denne fordel.
En lovmæssig proces der involverer en person eller forretning, der ikke kan betale sin udestående gæld. Konkursprocessen begynder med at låntager indleverer en begæring (oftest) på vegne af kreditor. Alle låntagerens aktiver bliver målt og evalueret, hvorefter disse aktiver bliver brugt til at betale noget af gælden af med.
Konkursbegæringer tilbyder en person eller virksomhed en chance for at begynde forfra ved at eftergive gæld, der ikke kan betales.
Lovgivningen for konkurs varierer meget imellem lande, hvilket leder til et højere eller lavere antal konkursbegæringer afhængig af, hvor nemt det er at gennemføre processen.
Konkursbegæringer i Danmark bliver henholdt konkursloven.
Det marked hvor kunderne er private forbrugere, der køber med det formål at dække deres personlige behov.
Også kaldet ”B2C-marked” eller ”forbrugermarked”.
Konsumentmarkedet er modsætningen til producentmarkedet, hvor virksomhederne handler indbyrdes.
Når en aktionær eller en gruppe ejer en stor nok procentdel af et selskab, så han/hun/de på højeste niveau kan vedtage ændringer. Det vil altså sige mere end 50% af de udestående aktier eller stemmeberettigede aktier. Dog kan en kontrollerende interesse opnås med mindre end 50% ejerskab af aktien, hvis denne person/gruppe ejer en betydelig del af de stemmeberettigede aktier, da det ikke er alle aktier der i de fleste tilfælde har stemmeret.
Hos størstedelen af store børsnoterede selskaber kan en aktionær med meget mindre end 50% stadig omstrukturere virksomheden i høj grad. Enkelte aktionærer med så lidt som 5-10% ejerskab kan skubbe sig selv frem til en bestyrelsespost eller vedtage ændringer til generelforsamlinger ved offentligt at praktisere lobbyisme.
En obligation som kan konverteres til en forudbestemt mængde af en virksomheds aktier/anparter på forskellige tidspunkter af dens levetid.
At udstede konvertible obligationer er en måde for en virksomhed at minimere investorernes negative opfattelse af virksomhedens beslutninger på. Hvis en allerede børsnoteret virksomhed for eksempel vælger at udstede aktier, vil markedet som regel opfatte det som et tegn om, at virksomhedens aktiekurs er overvurderet. For at undgå denne negative opfattelse kan virksomheden vælge at udstede konvertible obligationer, som obligationsindehaverne højst sandsynligt vil konvertere til aktier/anparter alligevel, hvis virksomheden fortsætter med at klare sig godt.
Fra investorens perspektiv har en konvertibel obligation en værditilsættende komponent indbygget i sig; det er i bund og grund en obligation med en aktieoption gemt indeni. Derfor har de som regel en lavere afkastprocent på grund af muligheden for at bytte obligationen ud med aktier/anparter.