En institution med futureshandel der står for at afvikle handelskonti, klarere handler, opkræve gebyrer og såkaldte marginbetalinger samt regulere leveringer og rapportere handelsdata. Clearingcentraler agerer som en tredjepart for futures og optioner.
Hver futuresbørs har sin egen clearingcentral. Alle medlemmer på børsen er påkrævet at klarere deres handler via clearingcentralen ved slutningen af hver handelssession og indsætte en sum penge (baseret på clearingcentralens marginkrav), der dækker medlemmets debetbalance. Hvis en medlemsmægler for eksempel rapporterer til clearingcentralen ved slutningen af dagen at købe 100.000 skæpper maj-hvede og sælge 50.000 skæpper maj-hvede, så vil han have en lang position på 50.000 skæpper. Under antagelse af at dette er mæglerens eneste position i futures, og at clearingcentralens margin er seks cents pr. skæppe, ville dette betyde, at mægleren ville være påkrævet at indsætte 3.000 dollars i clearingcentralen. Fordi alle medlemmer på clearingcentralen skal gøre dette, er clearingcentralen ansvarlig for, at alle medlemmer opfylder kontrakterne.
Når potentielle kunder på overraskende vis bliver henvendt til. Cold calling er en teknik, hvor en sælger kontakter en person, der ikke tidligere har vist interesse i sælgerens produkter eller serviceydelser. Cold calling refererer typisk til telefonopkald men kan også have at gøre med uventede besøg. I finans handler cold calling om, at børsmæglere ringer til uanmodede potentielle kunder.
Cold calling er en svær opgave inden for salgsbranchen. Det er en teknik, der bliver mere og mere kontroversiel, da mere effektive salgskanaler såsom emails, online marketing og sociale medier er blevet tilgængelige.
Cold calling er et koncept, der inden for finans bliver vist meget i filmene “Boiler Room (2000)” og “The Wolf of Wall Street (2013)”.
Et struktureret finansielt produkt der samler pengestrømsgenerende aktiver og ombygger denne aktivsamling til adskilte trancher, som kan sælges til investorer. En CDO har navnet collateralized (sikkerhedsstillet), fordi gældsobligationerne stiller sikkerheden i CDO’en. Trancherne i en CDO varierer meget i deres risikoprofil. Seniortrancherne er relativt sikrest, fordi de har førsteprioritet på sikkerhedsstillelsen, hvis lånene bliver misligholdt. Derfor har seniortrancherne i en CDO generelt en højere kreditvurdering og lavere kuponrente end juniortrancherne, der dog har en højere risiko.
CDO’er eksploderede i popularitet mellem 2003 og 2006, hvor CDO salget næsten 10-doblede fra 30 mia. dollars til 225 mia. dollars. Dog fik det faldende boligmarked CDO’erne til at blive det værst præsterende finansinstrument mellem finanskrisen i 2007-2009. Bristet af CDO-boblen skabte tab for flere hundrede milliarder dollars hos nogle af de største finansielle institutioner, hvilket gjorde, at de enten gik fallit eller skulle reddes af regeringen.
En investeringsmetode der går imod de aktuelle markedstrends ved at købe aktiver, der præsterer dårligt og så sælge, når de præsterer godt.
En contrarian investor tror på, at de folk der siger, at markedet går op kun siger det, når de er fuldt investeret og ikke har mere købekraft. Ved dette punkt har markedet på sin top. Omvendt, når folk forudser en nedgang, har de allerede solgt ud, hvilket betyder at markedet bør gå op.
Contrarian investering foretrækker også værdipapirer med lave P/E værdier.
En sæt dagligt offentliggjorte rentegennemsnit.
Renten fortæller, hvor villig en bank er til at udlåne danske kroner for en nærmere defineret periode (fra 1 uge op til 12 måneder) til en såkaldt primebank uden sikkerhedsstillelse.
Renten bliver offentliggjort på NASDAQ OMX’ hjemmeside.
CIBOR-renten bliver offentliggjort hver dag kl. 11 ved at seks danske og to udenlandske banker indberetter til Finansrådet.
Den omkostning der er forbundet med den kapital, der driver en virksomhed. Cost of capital afhænger af den brugte finansiering – cost of capital er lig med cost of equity, hvis virksomheden udelukkende er finansieret med egenkapital, eller cost of capital er lig cost of debt, hvis den udelukkende er finansieret via gæld. Mange virksomheder bruger en kombination af de to, og derfor består cost of capital typisk af et vægtet gennemsnit (weighted average cost of capital). Fordi cost of capital repræsenterer det afkastkrav, virksomheden skal overgå for at skabe værdi, bruges målingen ofte i budgettering for at beslutte, om virksomheden skal påbegynde et givet projekt.
Cost of capital varierer fra virksomhed til virksomhed og afhænger af faktorer som virksomhedens historik, rentabilitet, kreditværdighed osv. Generelt har nye virksomheder en højere cost of capital end veletablerede virksomheder med en solid historik, fordi investorerne og kreditorerne kræver en højere risikopræmie for den nyere virksomhed.
Cost of debt er i bund og grund den rente, der betales på virksomhedens gæld. Fordi renteomkostninger er fradragsberettigede, så beregnes cost of debt efter skat som: Den effektive rente af gælden * (1 – marginale skatteprocent).
Cost of equity er mere kompliceret, fordi det afkastkrav, der kræves af aktionærerne, ikke altid er klart. Teoretisk set estimerer man cost of equity via CAPM-modellen, som lyder således: Risikofri rente + (virksomhedens beta * risikopræmie).
Virksomhedens overordnede cost of capital er et vægtet gennemsnit af de to (WACC). Tag for eksempel en virksomhed, der består af 70% egenkapital og 30% gæld, hvor cost of equity er lig 10%, og cost of debt efter skat er lig 7%. WACC vil derfor være (0,7*10%)+(0,3*7%)=9,1%.
Den effektive rente en virksomhed betaler på sin nuværende gæld. Denne kan både måles før og efter skat. Fordi renteomkostninger er fradragsberettigede, så laves beregningen ofte efter skat. Sammen med cost of equity udgør cost of debt virksomhedens kapitalstruktur.
En virksomhed benytter sig af forskellige obligationer, lån og andre former for gæld, så derfor er cost of debt en overordnet rente på hele virksomhedens gældsfinansiering. Cost of debt kan også give investorer en idé af virksomhedens risiko sammenlignet med andre virksomheder, fordi mere risikable virksomheder generelt har en høj cost of debt.
Er i teorien det afkast, investorer kræver at virksomheden. Ofte defineres cost of equity via CAPM-modellen, som er en funktion af den risikofrie rente, beta og en risikopræmie. En akties cost of equity vil altid være lig eller over den risikofrie rente, da ingen aktieinvesteringer i teorien er risikofrie, og investorerne kræver derfor et højere afkast.
Cost of equity bruges som regel i discounted cash flow (DCF) modellen. I FCFE modellen bruges cost of equity som diskonteringsraten, og i FCFF modellen lægges cost of equity oven i cost of debt for at udgøre diskonteringsraten.
En swap som er designet til at overføre krediteksponeringen ved produkter med fast indkomst mellem parter. En Credit Default Swap er også kendt som et kreditderivat, hvor køberen af swap’en laver betalinger indtil kontraktens udløb. Betalingerne laves til sælgeren af swap’en. Til gengæld går sælgeren med til at betale en tredjeparts gæld, hvis denne part misligholder lånet. En CDS bliver set som en forsikring mod misligholdelse af en gæld. En køber af en CDS spekulerer på muligheden af, at tredjeparten vil misligholde lånet.
Køberen af en credit default swap modtager kreditbeskyttelse, hvor sælgeren af swap’en garanterer kreditværdigheden af gældsbeviset. Ved at gøre dette overføres misligholdelsesrisikoen fra holderen af gældsbeviset til sælgeren af swap’en.
En strategi som en virksomhed, der er udsat for overtagelse, bruger ved at sælge nogle af sine mest attraktive aktiver til en venlig tredjepart eller aflægge de værdifulde aktiver i en separat entitet.
Når en virksomhed bliver udsat for en fjendtlig overtagelse, findes der adskillige strategier, der potentielt kan forhindre dette. Crown jewel defense er en af dem, hvor der også findes strategier som ”giftpille”, pac-man defense, macaroni defense osv.