Den effektive rente en virksomhed betaler på sin nuværende gæld. Denne kan både måles før og efter skat. Fordi renteomkostninger er fradragsberettigede, så laves beregningen ofte efter skat. Sammen med cost of equity udgør cost of debt virksomhedens kapitalstruktur.
En virksomhed benytter sig af forskellige obligationer, lån og andre former for gæld, så derfor er cost of debt en overordnet rente på hele virksomhedens gældsfinansiering. Cost of debt kan også give investorer en idé af virksomhedens risiko sammenlignet med andre virksomheder, fordi mere risikable virksomheder generelt har en høj cost of debt.
En positiv ændring i vurderingen af et værdipapir. En opgradering er som regel sat i gang via en stabil forbedring i de fundamentale faktorer og finanserne hos den entitet, som har udstedet værdipapiret. Kreditvurderinger af gældspapirer bliver foretaget kreditvurderingsbureauer såsom Soliditet og Standard & Poor’s.
Opgraderinger af investeringsvurderinger for aktier og værdipapirer med fast indtægt foretages af obligations- og aktieanalytikere hos finansielle institutioner.
For eksempel kan et kreditvurderingsbureau opgradere vurderingen af et papir fra AA+ til AAA. Dette vil have en positiv effekt på de udestående papirer hos udstederen.
En opgradering af en aktie kan eksempelvis være, når en analytiker hos eksempelvis Nordea opgraderer en aktie fra ”hold” til ”køb”.
Et finansielt instrument der angiver, at man besidder et ejerskab eller har et tilgodehavende eller en rettighed. Eksempler på disse kan være aktier, anparter, obligationer og derivater som optioner eller futures. Et værdipapir er et ombytteligt og omsætteligt instrument, der har en finansiel værdi. Den virksomhed eller entitet der udsteder værdipapiret kaldes for udstederen.
For eksempel kan udstederen af en virksomhedsobligation være en virksomhed, der ønsker at samle penge sammen til et bestemt projekt. Investorerne i disse værdipapirer vil måske være private investorer – de der køber og sælger værdipapirerne på egne vegne og ikke for en organisation – og institutionelle investorer – finansielle institutioner der agerer på vegne af deres kunder eller styrer deres egen konto. Institutionelle investorer inkluderer eksempelvis investeringsbanker, pensionsfonde og forsikringsselskaber.
Værdipapirer kan både være børsnoterede eller unoterede.
Værdipapirer er typisk opdelt i gældspapirer og aktier. Et gældspapir er en form for værdipapir, der repræsenterer penge, som er blevet lånt og skal betales tilbage, med betingelser der definerer den lånte mængde, renten på lånet og udløbs- og forfaldsdatoen.
Aktier og anparter repræsenterer et ejerskab i en virksomhed.
I Danmark er det Finanstilsynet, der regulerer og overvåger det finansielle marked for værdipapirer.
En procentdel som et pengeinstitut opkræver for at administrere et lån.
Bidragssatsen er ud over renten en omkostning ved at låne penge. Det er denne måde, hvorpå realkreditinstitutter tjener penge. De formidler lånet mellem låntageren og långiveren og opkræver bidragssatsen for at administrere denne formidling.
Den pålydende rente på et lån eller opsparing pr. år.
Det er den årlige procentvise rente af det beløb, man enten har lånt eller har stående i opsparing. Den nominelle rente er ikke korrigeret efter rentetilskrivninger.
Hvis der kun er én rentetilskrivning pr. år, så svarer den effektive rente til den nominelle. Hvis der er en halvårlig, kvartalsvis eller månedlig rentetilskrivning, vil den effektive rente være højere end den nominelle.
En rente på en obligation der svarer til den nominelle rente i forhold til kursværdien.
Den beregnes ved at tage den procentvise forskel mellem obligationens kurs og udtrækningskursen på 100. Denne procentvise forskel lægger man så til eller trækker fra den nominelle rente.
Antag for eksempel en obligation, der har en nominel rente på 5% og en kurs på 80. Den direkte rente på denne obligation vil altså være 6,25% (5% * 1,25 = 6,25%)
Det vil altså sige, at hvis man køber obligationen til kurs 80, vil éns reelle årlige rente være 6,25%.
De samlede faktiske renteomkostninger pr. år for et lån korrigeret for antallet af rentetilskrivninger.
Beregnes sådan:
hvor:
i er den effektive rente angivet som decimaltal
r er den nominelle årlige rentesats som decimaltal
n er antallet af terminer
Den effektive rente er den faktisk årlige forrentning af et lån eller en obligation. Den afhænger af flere faktorer som for eksempel den nominelle rente, afdragsformen og løbetiden.
Den rente en obligationskøber/pantebrevskøber skal betale til sælgeren af værdipapiret.
Den vedhængende rente er altså den rente, som en obligation har optjent siden den sidste termin i løbetiden. Køber betaler sælger mod til gengæld at få renten for hele perioden mellem de to terminer, når den udbetales.
Det beløb der betales regelmæssigt for at afdrage et lån. Ydelsen består i annuitets- og serielån af rentebetalinger og afdrag.
I stående lån består ydelsen kun af rentebetalinger. Et annuitetslån har en fast ydelse, og et serielån har en variabel ydelse, da afdraget er konstant.
En proces der sker, når en obligation udløber, eller en låntager indfrier sit obligationslån. Her bliver obligationen ”trukket ud”.
Udtrækningen foregår altid til kurs 100.