En nedskrivning af et selskabs aktie-/anpartskapital. Dette kan gøres ved, at selskabet opkøber egne aktier og annullerer dem.
En kapitalnedsættelse kan foretages med tre formål: Til dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller nedlæggelse til en særlig reserve.
Efter en kapitalnedsættelse vil antallet af aktier i selskabet blive reduceret.
En driftsøkonomisk metode til at analysere en virksomheds omkostningsstruktur og rentabilitet. Modellen blev startet af DuPont Corporation i 1920’erne. Med denne metode blev aktiverne målt ved deres brutto bogførte værdi i stedet for deres netto bogførte værdi for at skabe et højere egenkapitalafkast (ROE).
Egenkapitalafkast = Overskudsgrad (Profit/Salg) * Aktivernes omsætningshastighed (Salg/Aktiver) * Egenkapitalmultiplikator (Aktiver/Egenkapital)
Det menes, at det at måle aktiverne til den brutto bogførte værdi fjerner incitamentet til at undgå at investere i nye aktiver. Dette kan forekomme, da afskrivningen af aktiver skaber et ”kunstigt” lavere egenkapitalafkast i de første år, aktivet er købt. Hvis egenkapitalafkastet ikke er tilfredsstillende, så kan DuPont analysen hjælpe med at finde de steder i forretningen, som underpræsterer.
En økonomisk betegnelse, der angiver pengeværdien af en forpligtelse.
Når en person eller en virksomhed køber et aktiv, bliver denne betaling kaldet en udgift.
Forskellen mellem en udgift og en omkostning er typisk, at en udgift har en kortere tidsudsigt end en omkostning, der mere ses som en investering.
De penge som en virksomhed har brugt på at drive sin aktivitet. Det kan eksempelvis være lønningsomkostninger, el, råvarer osv.
Omkostninger kan deles op i kapacitetsomkostninger og variable omkostninger, hvor kapacitetsomkostningerne er de omkostninger, som virksomheden har i forbindelse med selve det at drive virksomheden (eksempelvis lokaler, medarbejdere, inventar osv.). De variable omkostninger er de omkostninger, der har en direkte forbindelse med virksomhedens salg. Disse kan være råvarer, elforbrug eller fragtomkostninger. Det er altså omkostninger, der er afhængig af produktionens eller salgets størrelse.
En metode der bruges til registreringen af posteringer i et regnskab. Ifølge det dobbelte bogholderi bliver økonomiske transaktioner opdelt i forskellige arter, der hver især posteres på en konto. Disse aktiver tilordnes en af de fem hovedgrupper, som er aktiver, passiver, omkostninger, indtægter og egenkapital.
Aktiverne og passiverne udgør en entitets balance, hvor indtægterne og omkostningerne udgør resultatopgørelsen.
Hver konto er opdelt i en debet- og en kreditside. Disse føres sådan, at tilgang til aktiv- eller udgiftskonti posteres i debetsiden, hvor afgang føres i kreditsiden. Tilgang til passiv- eller indtægtskonti posteres i kreditsiden, mens afgang føres i debetsiden. Saldoen på kontoen findes så ved at summere alle posteringerne i henholdsvis debet og kredit og trække den mindste sum fra den største.
Enhver transaktion, en virksomhed laver, skaber mindst to posteringer i virksomhedens regnskab. For at det dobbelte bogholderis princip bliver overholdt, så skal der debiteres i én konto og krediteres i en anden.
En investering i fysiske aktiver såsom maskiner, ejendomme, bygninger, installationer, teknologi osv.
Det niveau af anlægsinvesteringer, som en virksomhed laver, kan indikere noget om, hvor sikker ledelsen er på, at de kan generere mere indtægt de næste år frem i tiden. Grunden til dette er, at de sandsynligvis ikke vil binde deres kapital i anlægsaktiver i adskillige år, medmindre de mener, at det ville kunne skabe en forretningsmæssig, levedygtig position på længere sigt.
(I) En kontraktlig aftale hvor en låntager modtager en værdi nu og går med til at betale långiveren tilbage på en bestemt dato i fremtiden, typisk med renter.
(II) En bogføringspostering der enten sænker aktiverne eller øger passiverne på en virksomheds balance. På virksomhedens resultatopgørelse vil en debitering reducere årets resultat, hvor en kreditering vil øge årets resultat.
(I) Hvis man eksempelvis køber noget på kredit, betyder det, at man skal betale pengene på et senere tidspunkt, end varen end modtaget.
(II) Hvis en virksomhed for eksempel køber varer til videresalg på kredit, vil dette skulle debiteres på virksomhedens varebeholdning (aktivsiden). Samtidig vil en kreditering øge virksomhedens kreditorbogholderi (passivsiden).
En bogføringspostering der resulterer i enten en stigning i aktiverne eller en sænkning i passiverne på en virksomheds balance eller i din bankkonto. En debitpostering vil have den modsatte effekt på den anden side af en virksomheds balance på grund af det dobbelte bogholderis princip.
Debiteringer bliver balanceret af krediteringer, som arbejder i modsatte retninger. Når en debitpostering bliver lavet på en konto i et regnskab, skal en anden konto krediteres. Hvis en virksomhed for eksempel optager et lån for at købe nogle maskiner, så skal aktiverne debiteres som følge af forøgelsen af de nye maskiner, og passiverne skal krediteres som følge af optagelsen af lånet.
Et nøgletal der bruges til at bestemme en virksomheds driftseffektivitet. Den beregnet således:
= Overskud (før renter og skatter) / Omsætning
Denne måling hjælper med at skabe indsigt i, hvor meget profit der bliver produceret pr. krone omsætning. Som med mange nøgletal er det bedst at sammenligne en virksomheds overskudsgrad igennem tiden for at kigge efter trends og sammenligne den med andre virksomheder i samme industri. En stigende overskudsgrad indikerer, at virksomheden bliver mere effektiv, hvor en faldende overskudsgrad kunne være et signal om økonomiske problemer.
Et aktiv en virksomhed forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrugt inden for ét år.
Det er en post på virksomhedens balance.
Nogle eksempler på omsætningsaktiver kan være varebeholdninger, varedebitorer, tilgodehavender og likvide midler.
Omsætningsaktiver er vigtige, da de bruges til at finansiere den daglige drift og betale for de løbende udgifter.