Enterprise value er en måling af et aktieselskabs totale værdi, og den bruges ofte som et alternativ til virksomhedens markedsværdi. Markedsværdien af virksomheden er helt simpelt dens aktiekurs ganget med antallet af udestående aktier. Enterprise value beregnes som markedsværdi plus gæld, minoritetsinteresser og præferenceaktier minus likvider. Ofte vil virksomheden ikke indeholde minoritetsinteresser og præferenceaktier.
Enterprise value = markedsværdi + markedsværdi af præferenceaktier + markedsværdi af gæld + minoritetsinteresser – likvider og investeringer
Forkortes ofte ”EV”.
Enterprise value kan ses som den pris, det ville koste at overtage virksomheden. I tilfælde af et sådant opkøb ville opkøberen teoretisk set påtage sig virksomhedens gæld men ville også påtage sig likviderne. EV afviger betydeligt fra den simple markedsværdi, og mange ser værdien som den mest præcise refleksion af virksomhedens værdi.
Et nøgletal der bruges til at bestemme værdien af en virksomhed. Nøgletallet kigger på virksomheden på samme måde, som en potentiel opkøber ville gøre det, fordi tallet tager højde for virksomhedens gæld – som mange andre nøgletal (f.eks. P/E) ikke medregner. EV/EBITDA beregnes således:
EV/EBITDA = (Markedsværdi + markedsværdi af præferenceaktier + markedsværdi af gæld + minoritetsinteresser – likvider og investeringer) / resultat før renter, skat, afskrivninger og amortisering
Også kaldet ”enterprise multiple”.
En lav EV/EBITDA værdi indikerer, at virksomheden måske er undervurderet. Tallet beregnes af analytikere af følgende grunde:
(I) Det er brugbart, når man sammenligner virksomheder på tværs af landegrænser, fordi tallet ekskluderer landenes skattepolitik.
(II) Det bruges til at finde attraktive opkøbsmuligheder. Mht. opkøb er enterprise value en bedre måling en markedsværdien. Enterprise value tager højde for virksomhedens gæld, hvilket opkøberen vil blive nødt til at påtage sig.
Husk på, at EV/EBITDA kan variere meget afhængigt af industrien. Derfor er det vigtigt at sammenligne nøgletallet med andre virksomheder i industrien generelt. Forvent højere EV/EBITDA-værdier i industrier med høj vækst (som biotek) og lavere værdier i industrier med lav vækst (forsyningsvirksomheder).
Se også: Analyse af nøgletal: Introduktion
Scrapværdien er den værdi et fysisk aktiv har, når det ikke længere er brugbart. Aktivets komponenter er noget værd, hvis de kan bruges til noget andet. Nogle gange kan komponenterne bruges som de er, og andre gange kan de behandles, så de kan genbruges. Et aktivs scrapværdi bestemmes af udbud og efterspørgsel.
En virksomhed har for eksempel en gammel firmabil med en ødelagt gearkasse. Det koster 20.000 kr. at erstatte gearkassen, hvilket er mere, end virksomheden mener, bilen er værd i sig selv, så virksomheden beslutter at sælge bilen til dens scrapværdi. Bilen bliver kørt til skrot, hvor delene bliver vurderet til 7000 kr. De 7000 kr. er derved bilens scrapværdi.
Begrebet scrapværdi bruges ofte i forbindelse med afskrivning. Anlægsaktiver der bliver afskrevet kan sommetider have en værdi, de kan sælges til, efter den fulde afskrivning.
Net interest margin er en præstationsmåling, der måler, hvor god en virksomhed er til at tage lave investeringer sammenlignet med dens gældssituation. En negativ værdi betyder, at virksomheden har taget dårlige investeringsbeslutninger, fordi renteudgifterne har været højere end afkastet fra virksomhedens investeringer.
Lad os sige, at en virksomhed har skabt et afkast fra investeringer på 10.000.000 kr., har haft renteudgifter for 20.000.000 kr. og besidder rentetjenende aktiver på 100.000.000 kr. Virksomhedens net interest margin vil derfor være -10%.
Et begreb der bruges, når noget er delvist betalt, og som senere skal følges op af enten en ekstrabetaling eller tilbagebetaling. Aconto bruges, når man laver et skøn over en fast udgift, som så senere gøres op.
Forkortes ofte som ”a c”.
Aconto benyttes oftest i forbindelse med betaling af en forbrugers varme, el eller vandforbrug, hvor der mod slutningen af året laves en årsopgørelse, der viser, om brugeren enten har betalt for meget eller for lidt og enten skal have penge tilbage eller betale ekstra.
Papirer som er kortfristede, har en høj kreditkvalitet og enten eksisterer i form af kontanter eller nemt kan omveksles til kontanter.
Med ”likvid” menes der, at midlet ikke er bundet men uden videre kan handles med. Foruden kontanter ses statsobligationer og andre højt likvide aktiver som likvide midler.
For at en virksomhed kan imødekomme sine kortfristede forpligtelser, skal den besidde nogle midler, der kan betale de regninger, der kommer med kort forfald.
En produktionsomkostning er en omkostning, der kommer af, at en virksomhed producerer en vare eller leverer en serviceydelse. Produktionsomkostninger kombinerer råvarer og arbejdskraft. For at beregne en produktionsomkostning pr. enhed, divideres produktionsomkostningerne med det samlede antal producerede enheder. En virksomhed der ved, hvor meget det koster at producere en vare eller en service, vil have et klarere billede af, hvordan man skal prissætte den pågældende vare, og hvad de totale omkostninger vil være for virksomheden.
I produktionen findes der direkte og indirekte omkostninger. For eksempel er direkte omkostninger i forbindelse med produktionen af en bil materialer som plastik, metal eller arbejdskraft. Indirekte omkostninger kan være kapacitetsomkostninger som husleje, lønninger eller forbrug af el, vand og varme.
En rapport der giver en oversigt over en virksomheds, en persons eller anden entitets finansielle aktiviteter. Finansielle opgørelser er til for at præsentere entitetens finansielle information så klart og præcist så muligt for både entiteten og læseren. For virksomheder inkluderer finansielle opgørelser: resultatopgørelsen, balancen, totalindkomstopgørelsen, pengestrømsopgørelsen mm.
Det er standardpraksis for europæiske virksomheder at overholde regnskabsreglerne IFRS og for amerikanske virksomheder GAAP for at skabe et kontinuerligt internationalt billede af regnskabet. Finansielle opgørelser bliver ofte også revideret af statslige myndigheder, revisorer, virksomhed osv. for at skabte nøjagtighed og af skatte-, finansierings- eller investeringsgrunde.
Et afsnit i en virksomheds årsregnskab, hvor selskabets revisor kommer med en kommentar på, hvorvidt regnskabet giver et retvisende billede.
Revisionspåtegningen har til formål at give regnskabsbrugeren en form for ”forsikring” om, at regnskabets indhold er til at stole på, og her har revisoren også mulighed for at komme med supplerende oplysning.
Der findes en række regler, der siger, hvad en revisionspåtegning skal inkludere og den pågældende rækkefølge:
1. Hvem der er revideret for og hvilken regnskabsmæssig tilgang der har været, eksempelvis om der er revideret efter årsregnskabsloven
2. Revisors ansvar og den udførte revision
3. Forbehold eller information om at der intet forbehold er
4. Konklusion
5. Eventuelt supplerende oplysninger
6. Eventuelt en udtalelse om ledelsesberetningen
7. Dato og underskrift
En post på en virksomheds pengestrømsopgørelse, der udgør de eksterne aktiviteter, som gør, at virksomheden skaffer kapital og tilbagebetaler investorerne i form af udbytte, optagelse af lån og udstedelse af aktier. Pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter fortæller investorerne noget om virksomhedens finansielle styrke. Der kan opstå problemer, hvis en given virksomhed eksempelvis hyppigt henvender sig til ny gæld eller kapitalindskud for at skaffe kapital.
Hvis tallet for virksomhedens pengestrøm fra finansieringsaktivitet er positivt, så betyder det, at der strømmer flere penge ind i virksomheden, end der kommer ud, hvilket øger virksomhedens aktiver. Et negativt tal kan betyde, at virksomheden tilbagebetaler gæld, men også at virksomheden udbetaler udbytte eller tilbagekøber aktier, hvilket investorer typisk bliver glade for.