Din kapital er i fare. Andre gebyrer forekommer. For mere information besøg denne side
Aktieåret 2020 bliver uden tvivl særdeles spændende. December 2019 sluttede af med nye kursrekorder for mange selskaber, og hvis udviklingen forsætter kan der være mange penge at tjene ved at ramme de bedste aktier i 2020. Du kan læse vores idéer til aktier på denne side, og du kan melde dig gratis ind hos invested.dk og løbende få mange flere aktietips.
Men som altid med aktier, lurer der naturligvis også en risiko i markedet. Verdens største økonomi, USA, går ind i et valgår, hvor Donald Trump skal forsvare sin stilling som præsident. Valget kan give anledning til uro, der kan skabe bølgegang på markederne, også blandt de bedste aktier i Danmark. Samtidig tyder mange nøgletal på en smule afmatning i økonomien her ved indgangen til 2020.
Hidtil har verdens store centralbanker dog formået at holde hånden under markederne, og hvis det fortsætter i det nye år, vil det kunne give stærke afkast til de bedste aktier i 2020.
For private investorer har der aldrig været så mange muligheder på børsmarkedet som i disse år og man kan finde rigtig mange aktieanbefalinger. Nye handelsplatforme har åbnet op for handel med spændende kinesiske aktier, og her kan store kinesiske selskaber såsom Alibaba, Tencent og Baidu friste private investorer i det nye år.
Her på invested.dk har vi kigget dybt i krystalkuglen for at finde vores bud på spændende og gode aktier i 2020. På aktiemarkedet er der aldrig garanti ved aktieanbefalinger – slet ikke, hvis verden bliver ramt af recession – men du kan i hvert fald bruge følgende liste til inspiration i jagten på de bedste aktier i 2020.
Her er de aktier, vi synes er mest spændende i aktieåret 2020. Ved hver aktie har vi angivet, om risikoen er høj, mellem eller lav. Risiko og afkast følges som regel, så hvis du har en høj risiko, kan du også være heldig at få et højt afkast. Til gengæld er der også en fare for, at aktien kan falde relativt meget. Du kan læse vores idéer til aktier på denne side, og du kan melde dig gratis ind hos invested.dk og løbende få mange flere aktietips.
Ønsker du følgende aktietips sendt som overskuelig PDF-fil? Tryk da her.
Verdens største underholdningskoncern, Disney, gik ind i december 2019 med den højeste aktiekurs for selskabet nogensinde, og analytikerne forventer, at Disney atter befinder sig blandt de bedste aktier i 2020. Mange har den derfor blandt de mere solide aktieanbefalinger i det nye år.
Disney under ledelse af Robert Iger har i den grad fulgt med udviklingen, og virksomheden dækker i dag over broadcasting, filmproduktion, medienetværk, forlystelsesparker, merchandise og så den helt nye streamingtjeneste Disney+, der fra november 2019 er i direkte konkurrence med Netflix, HBO og Apple TV+. På den bane spås Disney særdeles gode chancer, fordi koncernen har et meget stort bagkatalog af Disney-film og serier, der går 100 år tilbage til begyndelsen i 1923. Hertil kommer, at Disney i marts 2019 også købte konkurrenten 21st Century Fox, så Disney dermed fik rettigheder over kassesucceser såsom Avatar, Titanic, Star Wars samt tusindvis af andre produktioner, der nu kan blive set via Disney+.
Disney+ er i det hele taget investorernes store håb i 2020, og den, der kan sende Disney op blandt de bedste af de store aktier i 2020. Disney+ blev lanceret den 12. november 2019 i Holland, USA og Canada, og allerede på førstedagen fik streamingtjenesten over 10 millioner abonnenter. Siden har Disney+ spredt sig til flere lande, og i det nye år forventer man, at også Danmark kommer med på listen over lande med tilgang til den nye streamingtjeneste. Her forventes, at prisen på Disney+ kommer til at lægge på kun 49 kroner i modsætning til Netflix, der dags dato koster 87 kroner om måneden. Dermed lægger Disney-koncernen et voldsomt pres på Netflix, der allerede er begyndt at vise svaghedstegn i form af et faldende antal abonnenter i USA. I takt med, at Netflix mister licens til indhold fra blandt andet Disney-koncernen, har Netflix været nødt til at skrue op for produktionen af eget indhold, og dermed er der lagt en tung økonomisk byrde på skuldrene af Disneys store konkurrent på streaming.
Det er i det hele taget en toptunet Walt Disney-koncern, der går ind i aktieåret 2020. Langt de fleste amerikanske analytikere har aktien som ”køb” eller ”stærkt køb”, og det gennemsnitlige kursmål ligger lige under 160 USD. Enkelte tror endda, at aktien kan komme op i 175 USD inden alt for længe. Heriblandt Mark Zgutowicz fra analyseinstituttet Rosenblatt, der især hæfter sig ved det enorme antal abonnenter, der allerede er strømmet til Disney+, hvilket tyder godt for fremtiden for verdens største underholdningskoncern. Leder du efter store, amerikanske aktier, så er Disney ikke til at komme uden om som en af de mest spændende aktier i 2020. Du kan købe Disney-aktien hos eToro.
Den amerikanske sportsgigant Nike er endnu et af de klassiske selskaber, som har klaret sig bedre end markedet i år og har tilstrækkeligt med momentum til at kunne fortsætte trenden i 2020. Som en af de førende sponsorer ved sommerolympiaden i 2020 står Nike foran endnu et år, hvor der vil være stort fokus på virksomhedens produkter.
Find de mest lovende aktieraketter for 2025. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Nike opfandt i 2016 løbeskoen Vaporfly 4% som med en særlig teknologi beviseligt har kunnet give løbere – professionelle som amatører – hurtigere tider, i størrelsesordenen 3-5%. I løbet af de sidste 15 måneder har løbere i Vaporfly-skoene opnået de fem hurtigste tider på maraton-distancen nogensinde, inklusive den nuværende verdensrekord af den kenyanske løber Eilud Kipchoge. Skoene er nu kommet ud på markedet, så almindelige forbrugere kan købe det, og dermed er Nikes konkurrenter inden for sportssko foreløbig blevet sat godt og grundigt af. Hvis de forsøger at kopiere eller efterligne teknologien, så vil de kunne se frem til en stribe patent-retssager, da Nike er kendt for at være god til at beskytte deres teknologier med patenter.
For to år siden lagde virksomheden en plan for at opgradere sin digitale tilstedeværelse og sælge direkte til kunder. Det førte til, at Nike ikke efteråret stoppede med at sælge virksomhedens produkter direkte på Amazon. Siden er aktien steget yderligere.
Tanken bag den nye strategi er ikke kun at sælge produkterne på nettet, men at skabe en personaliseret oplevelse for forbrugerne. Ifølge en Fast Company-artikel har Nikes digitale loyalitetsprogram nu opnået 170 millioner medlemmer. De kan bruge Nike-appen til alt fra at reservere et produkt til at finde den perfekte skostørrelse, med en feature, hvor man hurtig kan scanne sin fod.
Nike har fortsat en stærk vækst på verdensplan og særlig stærk i Kina, hvor de seneste tal viste en omsætningsstigning på 20% i forhold til sidste år. Nike er markedsleder i Kina og lancerede i 2019 sin digitale app på det kinesiske marked. På den kinesiske shopping-dag, Singles day, omsatte den amerikanske sportsgigant for en halv milliard dollars, og på basis af tallene fra Kina kan man forvente, at virksomheden i de kommende år vil kunne nye godt af en stadig mere købestærk kinesisk middelklasse. Omvendt kan der naturligvis også være en risiko forbundet med det kinesiske marked, hvis de nuværende, relativt positive vinde i handelsforhandlingerne mellem Kina og USA vender. Du kan købe Nike-aktien hos eToro.
Den danske storbank har været grueligt meget igennem i de senere år, men ifølge flere analytikere og flere aktieanbefalinger kan 2020 være aktieåret, hvor Danske Bank vender nedtur til fornyet optur. I en artikel i Dagblad Børsen fra december 2019 spår flere analytikere en kursgevinst på over 20% i aktien i 2020, og Lars-Christian Brask, der har en fortid i Bank of America udtaler, at han ser Danske Bank som en ”relativ sikker investering” i det nye år.
Danske Bank blev ellers slået markant tilbage, da whistlebloweren Howard Wilkinson i 2018 afslørede hvidvaskning i en estisk filial af Danske Bank. Sagen blev mere og mere omfattende, og i september 2018 måtte bankens direktør, Thomas F. Borgen, trække sig med øjeblikkelig virkning.
Sagen er langtfra slut, og en af de største trusler i det nye år, kan være en bøde fra de amerikanske myndigheder, der kan vise sig at være alt fra 0 kroner og helt op til 50 milliarder. En del af bøden er dog allerede ”priset ind i aktiekursen”, så hvis bøden viser sig at være overraskende lav, kan det have et meget stort kurspotentiale i opadgående retning for Danske Bank.
Der er dog også andre forhold, der kan vise sig at være positive for bankerne i Europa helt generelt – og dermed også Danske Bank. Det handler om, at renterne på flere obligationsmarkeder igen er begyndt at stige, og det forhold er særdeles kærkomment for bankerne, der har været voldsomt pressede på grund af minusrenter mange steder. Netop minusrenter har betydet, at bankerne simpelthen har tabt penge på at holde indlån for kunderne.
Danske Bank står i en god position til at nyde godt at et evt. mere positivt rentemarked. Banken har brugt krisen på at polstre sig rent økonomisk og har også skiftet en del ud i ledelsen og organisationen, så mange af de gamle spor er slettet. Danske Bank er samtidig fortsat klart Danmarks største bank, og selvom banken har en høj indtjening fra store virksomheder og institutioner, så kommer størstedelen af bankens indtægt fortsat fra danske husholdninger og små virksomheder, og den type indtjening er rent historisk meget stabiliserende for en bank – også, hvis banken skulle komme ud i endnu et stormvejr. Du kan købe Danske Bank-aktien igennem Saxo Banks handelsplatform.
Cyber-security er et område, som stadig flere virksomheder bliver nødt til at tage seriøst. Hackerangreb er steget stærkt gennem de seneste årtier og vil efter alt at dømme tiltage i 2020 og i det næste årti. På samme måde ser man, at antallet af mennesker, som arbejder i industrien, og de beløb, som sættes af til cyber-security, er i stærk stigning. Det amerikanske cyber-sikkerhedsbudget lå i 2019 på 15 mia. dollars, og det en stigning på 14% over de seneste to år. Samtidig stiger antallet af malware-angreb med 15-20% om året. I de kommende år vil millioner af nye enheder komme på nettet i forbindelse med overgangen til Internet of things, og det vil få behovet for gode sikkerhedsløsninger til at eksplodere.
Hele cybersecurity-industrien vil naturligvis kunne profitere af denne udvikling, men en af de virksomheder, som står særlig stærkt er Fortinet inc. Det amerikanske cybersikkerheds-firma har eksisteret siden 2000, og det er dermed ikke en af de nye spillere, men tværtimod en virksomhed, som har konsolideret sig godt over de sidste to årtier. Fortinet har formået at forny sig selv inden for virksomhedens egne rammer og er bedre til at styre sine udgifter end mange andre i branchen. Det betyder, at firmaet vokser med over 20% om året i både omsætning og overskud, hvilket outperformer resten af branchen, som ellers er ganske hurtigt voksende.
Fortinet fremstår som mere konservativ end resten af branchen, men dog stadig meget hurtigt voksende. For nylig opkøbte virksomheden Cybersponse, som er en platform for sikkerheds-automatisering. Gennem dette opkøb bliver Fortinet i højere grad eksponeret inden for services som SOAR (security orchestration automation and response) and SIEM (security information and event management). Det er systemer, som automatiserer opsamling af data for at gøre det muligt at finde og respondere til trusler fra hackere, ved blandt andet at bruge machine learning til at hjælpe IT-sikkerhedsfolk med at afværge truslerne. Alt i alt giver Fortinet som investering en god balance imellem en hurtigt voksende industri og en relativt solid og konservativ tilgang til, hvordan man driver forretning. Du kan købe Fortinet-aktien hos eToro.
Verdens middelklasse har vokseværk i disse år, og det samme har antallet af dollarmillionærer. Udviklingen smitter i den grad af på luksusbrands som for eksempel Kering Group, for når folk endelig kommer til penge, drømmer de om at vise deres rigdom frem i form af luksus.
Kering Group er verdens tredjestørste luksus-konglomerat lige efter LVMH and Richemont. Kering Group står bag globale brands såsom Gucci, Bottega Veneta, Saint Laurent, Balenciaga, Alexander McQueen, Stella McCartney og mange flere, og i de seneste 10 år er aktien steget med ikke mindre end 1600%.
Det skyldes ikke mindst den ekstreme udvikling i Kina, hvor millioner af mennesker er løftet ud af fattigdom og ind i middelklassen i de seneste 20-30 år. I 2002 var den kinesiske middelklasse på kun 4%, hvorimod den i dag er på 31% svarende til 420 millioner kinesere, der har fået en ny, stærk købekraft.
På trods af politisk uro rundt omkring i verden forventes det, at udviklingen fra fattig til middelklasse fortsætter med uformindsket kraft, og det vil betyde flere og flere millioner af kvinder, der pludselig har råd til at klæde sig i luksusbrands fra Kering Group.
2019 blev således endnu et særdeles stærkt år for Kering, der øgede salget på baggrund af blandt andet kraftig stigende efterspørgsel på Gucc-mærketi, solid fremdrift i Yves Saint Laurent samt en fantastisk modtagelse af en ny kollektion fra Bottega Veneta. Fortsætter den udvikling, kan Kering blive en af de bedste aktier i 2020 blandt luksusbrands.
Ønsker du disse aktietips sendt som overskuelig PDF-fil? Tryk da her.
I tredje kvartal af 2019 steg salget med 11.6%, og selv i det ellers uroplagede Hong Kong steg salget af Kering-brandts med hele 17%, hvilket tyder på, at der skal mere end blot opstand til for at slå et luksusbrand som Kering af banen.
Kering-aktien har med andre ord den demografiske udvikling med sig, og meget tyder på, at de også formår at følge med tidsånden. Kering Group har i de seneste år således haft kraftig fokus på genbrug og bæredygtighed i deres produktion, og virksomheden var en af de første i brancen til at implementere et etisk kodeks over alt i virksomheden. I 2018 indførte virksomheden en såkaldt Kering Standard, der er en officiel liste over miljø- og sociale krav til virksomhedens brands og virksomhedens deres samarbejdspartnere og producenter. Desuden har Kerring Group også skabt Kering Foundation, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder over alt i verden.
Med hensyn til salgs-delen har Kering samtidig i den grad indset, at det ikke er nok blot at have butikker i den fysiske verden. I 2018 skabte Kering et data-team, der skal optimere købs-oplevelsen såvel online som offline, og i dag er Kerings brands også stærkt til stede på de sociale medier, hvor det unge, købestærke og trendsættende publikum befinder sig. Med en godt tag i dette segment kan Kering med god sandsynlighed fortætte sin udvikling som en af de bedste aktier i 2020 inden for luksus-segmentet.
Kering er et fransk selskab, og en af truslerne i aktieåret 2020 kan komme fra den amerikanske præsident Donald Trump, der tidligere har truet med at lægge told på europæiske luksusvarer, men hidtil har det på ingen måde skræmt investorerne væk fra Kering. Selv i de perioder, hvor Donald Trump har talt kraftigst om told, er Kering-aktien kun faldet en smule, for dernæst at stige igen.
Investorerne synes at være overbevist om, at der er meget mere at hente i Kering i fremtiden, og at væksten ikke længere skal findes i USA, men i den grad også i resten af verden. Desuden mener mange eksperter ikke, at en mindre fordyrelsen af luksusvarerne i form af told vil få forbrugerne til at holde sig væk.
”Hvis en forbruger har ventet i månedsvis på den helt rigtige håndtaske, så skal der mere end en mindre fordyrelsen til at få vedkommende til at droppe drømmen,” som en analytiker har udtrykt det over for Reuters. Du kan købe Kering-aktien igennem handelsplatformen eToro. Blandt andet med gearing, hvis du ønsker det.
Dette papir er ikke en egentlig aktie, men derimod en såkaldt børshandlet fond (ETF), der følger udviklingen i store selskaber i guldminebranchen. Denne ETF kan dog findes på de fleste handelsplatforme, og den handles lige så nemt som en aktie. Prisen på guld er tilbøjelig til at stige, hvis der er usikkerhed i verdensøkonomien, og netop uro kan meget vel blive kendetegnende for aktier i 2020, også blandt de ellers gode aktier. I så fald vil iShares Gold Producers ETF have gode chancer for at stige i værdi.
Fonden køber op i selskaber, der er en del af S&P Commodity Producers Gold Index, så stigninger og fald i fonden lægger sig så tæt som muligt op ad udviklingen S&P Commodity Producers Gold Index. Hvis du køber denne ETF, så kommer du dermed til at eje en lille andel af næsten 40 selskaber, der arbejder med udvinding og efterforskning af guld. De største poster ligger i kendte navne såsom Barrick Gold Corp, Newmont Goldcop og Kirkland Lake, men der er også mindre selskaber i guldminebranchen fordelt på i alt 8 lande med hovedvægt på minedrift i Canada. Eftersom selskaberne arbejder med at udvinde guld, er de stærkt afhængige af en høj pris på guld. Det betyder, at selskabernes indtægt typisk stiger markant, hvis guldprisen begynder at gå op.
Med iShares Gold Producers ETF (IS0E) køber du en fond, der er UCITS-godkendt. Det betyder, at den lever op til forskellige regler om risiko og gennemsigtighed, der gælder i EU. Da fonden samtidig handles i euro, undgår du valutarisiko, fordi den danske kroner i høj grad er bundet til euroen.
Prisen på guld har været i stigende trend siden, at prisen i foråret 2019 brød ud af et meget kraftigt teknisk modstands-niveau. Det faktum har fået mange analytikere til at vejre ny morgenluft for guldet, der i første omgang spås en stigning helt op til 1900 USD per troy ounce guld. En sådan stigning kræver dog sandsynligvis betydelig uro i verden, både hvad angår pengepolitik og geopolitik.
Det kan for eksempel ske ved:
1. Handelskonflikten mellem Kina og USA optrappes
2. Den amerikanske centralbank sænker renten flere gange
3. Den amerikanske dollar devalueres
4. Verdens store økonomier går i recession
5. Væbnet konflikt løber løbsk
Med en investering i iShares Gold Producers ETF kan man sige, at du har købt dig en lille forsikring mod den slags uro, der kan ramme også de bedste aktier og aktieanbefalinger i 2020. Du kan købe iShares Gold Producers ETF igennem Saxo Banks handelsplatform.
Her er der tale om en rigtig risiko-aktie, hvor man køber sig ind i en chance for en stor stigning, men også en risiko for et større fald. Digital Turbine-aktien er dog i december 2019 blev anbefalet af Jeff Meyers fra den ansete hedgefond Cobia Capital, der scanner det globale marked, for at finde små selskaber, der efter fondens mening er for lavt værdisat. På den baggrund kommer Cobia Capital med en aktieanbefaling af virksomheden. Digital Turbine er et amerikansk selskab, der blandt andet beskæftiger sig med at forudinstallere apps på nye mobiltelefoner med android-styresystem, og selskabets forretningsmodel er så skarp, at den med lidt held kan sende selskabet op blandt de bedste aktier i 2020.
Når du for eksempel åbner din nye Samsung-telefon første gang og indtaster nogle data om dig selv, så vil det i mange tilfælde være Digital Turbine, der bestemmer, hvilke apps du skal se, når telefonen er klar til brug. For den tjeneste modtager Digital Turbine enten en engangsbetaling fra app-udviklerne eller de får en lille del af den indtægt, der bliver generet, når du bruger den pågældende app. Det gælder for eksempel deres aftale med streaming-tjeneste Netflix. Her får Digital Turbine en lille del af den månedlige abonnements-betaling, hvis du som kunde ender med at trykke på Netflix på din nye telefon og starter et abonnement.
Lige nu er Digital Turbine en af de ganske få selskaber, der arbejder i præcis denne niche for pre-installation af apps. I starten af 2019 skrev selskabet kontrakt med Samsung, og i november blev selskabet rangeret som nr. 63 på listen over de hurtigst voksende selskaber i Nordamerika, Deloitte’s 2019 Technology Fast 500-liste.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Selskabet har således foden indenfor på 160 millioner telefoner og har hjulpet med installation af mere end 1,5 milliarder apps på telefoner i 190 lande.
Aktien steg fra omkring 2 USD i sommeren 2019 til omkring 8 USD i efteråret 2019, men ifølge Jeff Meyers fra Cobia Capital skyldes en stor del af stigning alene køb fra private og mindre fonde. Digital Turbine har endnu til gode at blive ”opdaget” af de helt store investorer og sammen med en konsolidering af selskabets forretning kan det betyde kraftige stigninger i fremtiden for det lille amerikanske selskab. I første omgang regner mange analytikere med en stigning på 25% fra en pris på omkring 8 USD, men Jeff Meyers er dog noget mere optimistisk, og selvom han ikke sætter et præcist kursmål i sin analyse af selskabet, så satser han på, at Digital Turbine bliver blandt de bedste aktier i 2020. Du kan købe Digital Turbine igennem Saxo Banks handelsplatform.
Ønsker du ovenstående aktietips sendt som overskuelig PDF-fil? Tryk da her.