Sådan påvirkede den 11. september det amerikanske aktiemarked

For at forhindre en nedsmeltning på børsen åbnede New York Stock Exchange og Nasdaq ikke for handlen tirsdag morgen den 11. september 2001. Da American Airlines fly 11 styrtede ind i det nordlige tårn af World Trade Center kl. 8:46, og American Airlines fly 175 ramte det sydlige tårn kl. 9:03, var det tydeligt, at USA var under angreb.

Antagelsen af at et koordineret terrorangreb fra islamiske radikale havde sigtet efter nogle af landets mest ikoniske bygninger og institutioner blev senere om morgenen bekræftet, da et fly ramte Pentagon, og et fjerde kapret fly uden for Washington D.C. blev styrtet ned af nogle passagerer i Shanksville, PA.

Markedets reaktion

Med forventningen om et markedskaos, paniksalg og katastrofe forblev NYSE og Nasdaq børserne lukket indtil den 17. september, hvilket var den længste lukningsperiode siden 1933. Ydermere var der mange tradingselskaber, mæglerselskaber og andre finansielle virksomheder, som havde kontorer i World Trade Center og var ude af stand til at fungere efter den tragiske hændelse.

På den første dag af NYSE’s åbning efter 9/11 faldt markedet med 684 point, et 7,1% fald, som satte rekorden for det største tab i børsens historie på én handelsdag. Da markedet lukkede denne fredag, var Dow Jones nede med næsten 1.370 point, hvilket var et tab på over 14%. Standard & Poors indekset (S&P) tabte 11,6%. Et estimeret beløb på 1,4 billioner dollars blev tabt i værdi i løbet af disse fem handelsdage.

Et enormt salgspres ramte fly- og forsikringsindustrien, som forventet, da handlen fortsatte. Den største skade skete på aktierne i American Airlines og United Airlines, de flyselskaber hvis fly som blev kapret i forbindelse med angrebene.

De finansielle eftereffekter

American Airlines aktien faldt fra 29,7 dollars den 11. september til 18 dollars pr. aktie den 17., et 39% fald. United Airlines aktien faldt fra 30,82 dollars til 17,50 dollars, et 42% fald.

Lignende store fald ramte hele rejseindustrien såvel som turisme, underholdning og finansielle serviceydelser, da en bølge med midlertidig frygt flød gennem nationen. De finansielle giganter der led af de største kurstab var Merrill Lynch, som tabte 11,5%, og Morgan Stanley, som tabte 13%.

Forsikringsselskaberne udbetalte efter sigende en samlet sum på 40,2 mia. dollars i 9/11-relaterede skadesanmeldelser. Blandt de største tabere var Warren Buffett’s Berkshire Hathaway. De fleste forsikringsselskaber droppede efterfølgende deres ydelse for terrordækning.

Investering i beskyttelse

Nogle sektorer steg dog som følge af angrebene. Bestemte teknologivirksomheder såvel som militærrelaterede virksomheder så deres aktiekurs stige betydeligt på grund af den stigende forventning om en lang krig mod terror. Aktiekurserne steg også hos kommunikations- og medicinalvirksomhederne.

På nationens optionsbørser, inkluderende Chicago Board Options Exchange (verdens største), steg volumenen i både put og call optioner betragteligt. Put optioner, som tillader en investor at tjene på en faldende aktie, blev købt i store mængder i aktier hos flyselskaber, bankvirksomheder og forsikringsselskaber. Call optioner, som tillader en investor at tjene på en stigende aktie, blev købt i store mængder hos militærrelaterede virksomheder. På kort sigt tjente disse investorer penge.

Konklusion

Den amerikanske økonomi er legendarisk kendt for sin styrke og overlevelsesevne, og den nationale karakter er vedholdende optimistisk. Der gik ikke længere end en måned, før Dow Jones, Nasdaq og S&P var tilbage på sit gamle niveau fra før angrebene under 9/11.