Introduktion til udbud og efterspørgsel

Udbud og efterspørgsel udgør fundamentet af økonomisk teori. Hvad end du er akademiker, landmand, farmaceut eller forbruger, er det basale princip bag ligevægt mellem udbud og efterspørgsel integreret i dagligdagen i vores samfund. Kun efter at have forstået det basale ved disse modeller kan du dykke ned i de mere komplicerede koncepter bag mikro- og makroøkonomisk teori.

Forklaring af efterspørgsel

Selvom det i denne sammenhæng oftest er udbud, der bliver forklaret først, er forståelsen af efterspørgsel mere intuitiv for mange mennesker, og derfor mener jeg, det giver bedst mening at tale om denne først.

Ovenstående figur viser det basale forhold mellem prisen på en vare og dens efterspørgsel fra forbrugerens standpunkt. Dette er faktisk en af de vigtigste forskelle mellem udbudskurven og efterspørgselskurven. Hvor udbudskurven tegnes fra producentens perspektiv, tegnes efterspørgselskurven fra forbrugerens perspektiv.

Som prisen på en vare stiger, vil efterspørgslen efter produktet (med undtagelse af enkelte tilfælde) som regel falde. Lad os bruge fjernsyn som eksempel. Hvis fjernsyn blev solgt for 30 kr./stk., så ville et stort antal forbrugere skynde sig at købe et. De fleste mennesker ville endda købe flere fjernyn, end de havde brug for, hvor de placerer et i hvert eneste rum og måske nogle ekstra på lager. Fordi alle i bund og grund har råd til at købe et fjernsyn, vil efterspørgslen forblive høj. Hvis prisen på et fjernsyn derimod var 300.000 kr., så ville det være et sjældent forbrugerprodukt, da kun de velhavende ville have råd til at købe det. Selvom der måske stadig er forbrugere, som er villige til at betale denne pris, ville efterspørgslen være ekstremt lav.

Selvfølgelig er det nævnte eksempel meget groft tegnet op. En rent eksempel på en efterspørgselsmodel antager forskellige betingelser: For det første eksisterer produktdifferentiering ikke – der findes kun én type produkt til én bestemt pris til hver forbruger. For det andet er den pågældende vare en basalt behov og ikke et livsvigtigt behov såsom mad (selvom fjernsyn giver et klart nytteniveau, er det ikke et absolut krav). For det tredje så har varen ikke nogle substituerende produkter, og forbrugerne forventer, at priserne forbliver stabile i fremtiden.

Forklaring af udbud

Udbudskurven fungerer på samme måde, men hvor den tager højde for forholdet mellem prisen og det tilgængelige udbud af en vare fra producentens perspektiv i stedet for forbrugerens.

Når prisen på et produkt siger, så er producenterne villige til at producere mere af varen for at skabe en højere profit. Ligeså sænker faldende priser produktionen, fordi producenterne måske ikke har mulighed for at dække deres inputomkostninger ved at sælge det færdige produkt. Hvis vi går tilbage til vores eksempel med fjernsyn og antager, at inputomkostningerne ved at producere et fjernsyn er 300 kr. plus de variable omkostninger ved arbejdskraft, så ville produktionen være meget urentabel, hvis salgsprisen på et fjernsyn falder under 300 kr.

Når priserne på den anden side er højere, er producenterne villige til at øge deres aktivitetsniveau for at drage fordel af det. Hvis fjernsynsprisen for eksempel er 7000 kr., kan producenterne fokusere på at producere fjernsyn sammen med andre mulige foretagender. Hvis omkostningerne bevarede deres niveau, men salgsprisen stiger til 300.000 kr., så ville det gavne producenterne og skabe et incitament til at producere flere fjernsyn. Denne adfærd om at søge maksimal profit presser udbudskurven opad.

En underliggende antagelse af denne teori ligger i producenten, der indtager rollen som pristager. I stedet for at diktere prisen af et produkt bestemmes dette input af markedet, og udbyderne står kun over for beslutningen om, hvor meget de faktisk skal producere givet markedsprisen. Ligesom med efterspørgselskurven er optimale scenarier ikke altid tilfældet, såsom på monopolistiske markeder.

Ligevægtspunktet

Forbrugere leder typisk efter de laveste priser, hvor producenter kun er villige til at øge outputtet ved højere priser. Naturligt set ville den ideelle pris, en forbruger ville være villig til at betale, 0 kr. Dog er et sådan scenarie uladsiggørligt, da producenter ikke ville kunne holde forretningen kørende. Producenter søger logisk nok at sælge deres produkter til en så høj pris som muligt. Men når prisen dog bliver urimelig, så vil forbrugerne ændre deres præferencer og bevæge sig væk fra produktet. En passende balance skal findes ved at begge parter kan beskæftige sig med løbende transaktioner, der er til fordel for begge.

Teoretisk set forekommer den optimale pris, hvor både producenter og forbrugere opnår maksimal sammenlagt nytte, der, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne krydser hinanden. Afvigelser fra dette punkt resulterer i et overordnet tab for økonomien, hvilket ofte omtales som dødvægtstab.

Konklusion

Udbud- og efterspørgselsteorien har ikke kun at gøre med fysiske produkter såsom fjernsyn og stole, men også med serviceydelser, lønninger og bevægelse af arbejdskraft. Mere avancerede mikro- og makroøkonomiske teorier tilpasser sig ofte efter antagelserne af udbuds- og efterspørgselskurverne til på passende vis at illustrere koncepter såsom pengepolitik, eksternaliteter, finansstimulering og elasticitet. Før du bevæger dig ud i mere komplekse emner, bør du have en forståelse for de basale principper bag udbud og efterspørgsel.