Det finansielle bobbel eksperiment – Del 2

I første del af artiklen om det finansielle bobbel eksperiment (https://www.invested.dk/markeder/det-finansielle-bobbel-eksperiment-del-1/) gennemgik jeg hvad sorte svaner og drage konger er for nogle termer. Herudover belyste jeg kort hvad det finansielle bobbel eksperiment, der udføres af Didier Sornette, går ud på. I denne del vil jeg gennemgå præcist hvad Didier Sornettes eksperiment forsøger at opnå og hvordan ham og hans hold tackler udfordringen. Det kan derfor ikke undgås at denne artikel bliver en smule mere teknisk end den første.

Eksperimentet

Som beskrevet i del 1, forsøger Sornette og hans kollegaer ved ”The Financial Crisis Observatory” at finde bobler samt hvornår de højst sandsynligt når deres højdepunkt. Om dette kan lade sig gøre eller ej er for tidligt at sige – men forsøget har indtil videre ramt rigtigt på følgende historiske bobler og efterfølgende krak:

• IT boblen i 2000 (NASDAQ indekset)
• Ejendomsboblen i England i midten af 2004
• Ejendomsboblen i USA i midten af 2006
• S&P 500 indekset i Oktober 2007

Udfordringen er dog af en helt anden kaliber når observatoriet skal forsøge at finde bobler der endnu ikke er bristet og forudsige deres sandsynlige fremtidige højdepunkt – noget den akademiske verden længe har været fascineret af men uden at kunne udvikle en konsistent model til dette.

Metode

Som de fleste nok ved er det investorernes køb og salg af aktiver der får priserne til at stige eller falde (udbud og efterspørgsel). Det er ligeledes alment accepteret og empirisk bevist at udviklingen i en given akties pris følger en stokastisk proces også kaldet en ”random walk”. I forsøget benytter Didier Sornette sig af et koncept kaldet ”positiv feedback” på et aktivs pris, hvilket betyder at en nyligt observeret stigning i pris (eller fald) vil øge sandsynligheden for endnu en stigning (eller fald). Grunden til at denne afvigelse fra random walk processen, for eksempelvis en aktie, kan observeres skal findes i investor opførsel/psykologi.

Den gren af økonomisk teori der beskæftiger sig med dette kaldes ”behavioral finance” og er blevet meget populært og anerkendt de seneste år. Indenfor behavioral finance sådanne afvigelser kendt som en ”herd” eller ”crowd” effekt – med andre ord, flok opførsel (tænk på lemmingeffekten). I konvergens med en anden faktor observatoriet blot kalder en forstærknings effekt/mekanisme, medfører en øget stigning (fald) i pris øget efterspørgsel, på baggrund af forventningen om yderligere stigninger (fald).

LPPL

Resultatet af disse faktorer kaldes super-eksponentiel vækst/acceleration i prisen på et aktiv og konceptet om positiv feedback ligger altså til grund herfor. På et tidspunkt bliver vækst raten for stor til at kunne opretholdes og bryder derfor sammen.

For at give et billede på det beskrevne fænomen kan det sammenlignes med dannelsen af en dråbe vand fra en vandhane. Dannelsen af dråben er fra start af en uholdbar proces, der også er underlagt konceptet om positiv feedback. Alt dette har Didier Sornette og hans kollegaer samlet i en formel der kaldes ”Log-Periodic power law”. Log-Periodic betegner de øgede svingninger mens power law refererer til væksten, i pris, der er hurtigere end eksponentiel.

Denne artikel, samt del 1, har på ingen måde været fyldestgørende i forklaringen af observatoriets metode da dette som nævnt tidligere meget hurtigt bliver teknisk. Den har blot belyst et yderst interessant emne og nogle af dem der forsøger at opnå ny viden på området.

Har dette emne vakt din interesse anbefaler jeg at du selv går ind på observatoriets hjemmeside:

https://www.er.ethz.ch/fco/description

Herudover kan jeg anbefale en TED talk fra Didier Sornette selv, hvor han gennemgår forsøget og metoden: