En repo eller genkøbsforretning er et udlån mod sikkerhed i obligationer. Långiveren har fuld dispositionsret over obligationerne i lånets løbetid, men er naturligvis forpligtet til at tilbagelevere en tilsvarende obligationspost ved lånets tilbagebetaling. Nationalbanken tilfører normalt likviditet til pengeinstitutterne en gang om ugen i form af genkøbsforretninger af 14 dages løbetid. Den tilbudte rente kaldes for genkøbsrenten, reporenten eller bare udlånsrenten.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Pengeinstitutterne kan låne i form af genkøbsforretninger eller placere midler ved at erhverve indskudsbeviser, som er udstedt af Nationalbanken. Ved de ugentlige genkøbsforretninger kan pengeinstitutterne få likviditet mod at stille statspapirer som sikkerhed.