Eksperterne: Så mørkt kan det blive i 2023 på aktiemarkedet

Mange danskere vil sandsynligvis snakke om aktiemarkedet, når de i løbet af de næste uger mødes over medisterpølsen, juleanden og de sprøde svær. Onkel Claus vil måske mene, at det hele snart krakker, imens tante Gerda kan øjne en ny top i aktiemarkedet meget snart.

Men hvad mener de professionelle eksperter egentlig?

I denne artikel har vi gravet os ned i, hvad de store banker og mest kendte investorer tænker om aktiemarkedet i 2023. Og det ser desværre ikke for godt ud.

De fleste regner med, at 2023 bliver et hårdt år på aktiemarkedet med en recession senest i sidste halvdel af året. De meste positive toner kommer faktisk fra de danske banker og eksperter, hvor flere mener, at 2023 kan blive et hæderligt år for danske aktier, fordi mange danske aktieselskaber er ”defensive”

Det synspunkt har for eksempel aktiechef Philip Jagd fra Sampension:

”Vores forventning er, at danske aktier outperformer amerikanske aktier i det kommende år. Vi har på grund af de store medicinalvirksomheder et ret defensivt indeks, som vil klare sig bedre under en recession. Samtidig har det danske OMXC25-indeks høj kvalitet,” sagde han for nyligt til Finans.

Samme synspunkt omkring specifikt danske aktier deles også af Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen. Men set med globale briller er udsigten desværre mere sort.

Jamie Dimon

Hos storbanken Morgan Stanley række optimismen kun til, at aktiemarkedet i 2023 i USA ender på præcis samme niveau som lige nu – nemlig ved ca. 3900 USD i S&P500-indekset. Dog med store udsving undervejs.

Banken forudser desuden, at dollaren vil svækkes, og at olien vil ende på ca. 110 dollars.

Konkurrenten Goldman Sachs er knap som præcis i sine vurderinger, men storbanken forudser på samme måde som Morgan Stanley et uroligt år, hvor man bør satse på aktier uden stor rente-risiko. Det vil sige value-aktier inden for sundhed, energi og varige forbrugsgoder.

Hos Nasdaq, der står bag en lang række børser, forventer man også et hårdt år. Her anbefaler man aktier i sundhedssektoren, inden for cybersikkerhed og inden for robotteknologi, hvis man ønsker at bøde for det generelle fald i aktierne.

Helt generelt er stemningen sur, og den bliver kun værre, hvis man lytter til enkeltpersoner helt i toppen af den økonomiske pyramide.
Det gælder for eksempel for Jamie Dimond, der er CEO hos investeringsbanken JPMorgan Chase.

Allerede i juni advarede Jamie Dimon om, at de sorte skyer samlede sig, og for nyligt uddybede han med følgende beskrivelse: ”Vi ved ikke, om det er en mindre storm eller om det er en superstorm. Men man bør forberede sig,” advarede direktøren.

Præcis samme syn har investorlegenden Stanley Druckenmiller fra Duquesne Capital:

”Vi vil nok få en recession i sidste halvdel af 2023, og der er en risiko for, at det kan udvikle sig til noget meget alvorligt,” sagde han for nyligt i et interview.

Der er i det hele taget ikke noget at tage fejl af, hvis man spørger topøkonomerne i verden: Kloden står i bedste fald foran recession, og i værste fald foran et økonomisk kollaps, der kan minde om finanskrisen – eller det, der er værre.

De mørkeste toner kommer fra den store engelske hedgefond Elliott Management, der for et par måneder siden advarede sine kunder om en ”ekstraordinær situation i verden”, der truer med at skabe et ”globalt sammenbrud af samfund med civile og internationale stridigheder”.

Det er især den kraftige inflation, og den stramme rentepolitik, der ifølge Elliott Management har skabt en unik og ekstraordinær situation, der er i færd med at styre verden mod den største krise siden Anden Verdenskrig. Virksomheder og stater vil bevæge sig mod konkurs, og borgerne vil miste deres købekraft, advarer Elliott Management.

”En truende økonomisk spiral,” kalder finanshuset den nuværende situation i verden.

Nouriel Roubini

Den anerkendte amerikanske økonomiprofessor Nouriel Roubini forudser et yderligere fald i aktiemarkedet på op til 30%, hvorefter vi, ifølge professoren, skal se ind i en lang årrække, hvor aktiemarkedet bevæger sig næsten sidelæns. Roubini er kendt for at have forudsagt finanskrisen i 2008, og han kalder den nuværende situationen ”The Great Stagflationary Debt Crisis” eller på dansk ”Den Store Stagflationære Gældskrise”

Den store synder er, ifølge Roubini, også inflationen, der ifølge professoren er svær at komme af med uden at fremkalde skader. Han understreger, at den amerikanske centralbank aldrig har hævet renten og undgået en recession, når inflationen var over 5 %, og arbejdsløsheden var under 5 %. Inflationen i dag er over 8 %, og arbejdsløsheden er omkring 3,5 % i september i USA, og derfor ser tingene ikke lovende ud.

Alvoren er i den grad også nået ud til erhvervslivet. En undersøgelse foretaget af KPMG blandt 400 amerikanske topledere viser, at 90% mener, at en nedtur af større eller mindre omfang nu er på vej.

Der er heller ikke meget hjælp at hente fra hverken den Internationale Monetære Fond (IMF) eller Verdensbanken, der begge er pessimistiske på verdens vegne.

“En række barske begivenheder og hidtil usete makroøkonomiske situationer truer med at kaste især udviklingslandene ud i en krise,” sagde Verdensbankens præsident, David Malpass, fornylig og fortsatte “Dette har konsekvenser for os alle, fordi den globale økonomi forbinder civilisationer rundt om i verden.”

De seneste inflationstal fra USA har været let nedadgående, men spørgsmålet er, hvor meget og hvor længe centralbanken i USA skal skrue på renten, og hvor meget det kommer til at skade USA og resten af verden.

Situationen har fået en af verdens mest kendte investorer, nemlig Carl Icahn til advare:

”Vi har ikke set det værste,” sagde han i et interview for nogle måneder tilbage.

Ovenstående graf viser udviklingen i det amerikanske S&P 500-indeks i de seneste 2 år og frem til i dag.