Hver dag udsender banker, finanshuse og selvstændige analytikere hundredvis af tips og råd til gode aktier. Desværre er det ikke altid, at anbefalingerne holder, hvad de lover. Langtfra.
Det gør til gengæld de fleste anbefalinger fra den amerikanske analytiker Luke Lango, der driver investeringsmediet Hypergrowth Investing. Luke Lango har længet befundet sig i toppen blandt verdens analytikere, når det gælder afkast. Men i de seneste uger har han haft en suveræn førsteplads med titel af ”verdens bedste analytiker” foran 15000 andre på sitet TipRanks, der netop måler præstationen blandt verdens aktieanalytikere.
I det seneste år har Luke Lango ramt rigtigt i 81% af sine aktievalg, og hans vinderaktier har i snit givet et afkast på over 40%.
Find de vildeste aktieraketter for 2025. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
For få dage siden var Luke Lango så klar med endnu en aktie-anbefaling for 2021, og denne gang drejer det sig om en lille, amerikansk aktie, der ifølge Luke Lango kan give pengene 60 gange igen! Det drejer sig om en undseelig aktie med navnet IZEA Worldwide (NASDAQ:IZEA).
Når man kigger på virksomhedens aktiekurs ser det lige nu ikke særligt imponerende ud, men ifølge Luke Lango skal man ikke lade sig snyde. Han skriver:
”Jeg kigger på en virksomhed, der netop har lanceret en fuldstændig game-changer på sit felt, der kan få virksomheden til at vokse med lysets hast inden for de næste få år. Er det en risikabel investering? Absolut. Alle små selskaber er risikable investeringer, og dette er ingen undtagelse. Men der er en grund til, at IZEA er min favorit-aktie i 2021: Det skyldes, at aktien har chance for at blive en af de største vindere markedet endnu har set”.
IZEA Worldwide arbejder med marketing via såkaldte influencere – det vil sige berømte og populære bloggere, der bliver betalt for at reklamere for produkter over for deres mange fans. Området er vokset kraftigt inden for de seneste år, og influencere udgør i dag en af de meste effektive markedsføringskanaler for virksomheder – langt foran alle de gamle medier såsom aviser og TV. Men i mange tilfælde også foran digititale markedsføringskanaler såsom Facebook, Google og Amazon.
IZEA har eksisteret i mange år, og det er gået både op og ned med væksten. Men i november lancerede virksomheden en helt ny teknologi, der har gjort Luke Lango meget begejstret, og som ifølge analytikeren kan skyde IZEA vildt afsted i de kommende år.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Det drejer sig om platformen Shake, der har potentiale til at blive hele verdens Amazon for influencere. På Shake kan den enkelte influencer nemlig tilbyde sin salgskanal over for virksomhederne og for eksempel skrive ”Jeg har 30000 følgere på instagram inden for boligindretning, og jeg kan promovere jeres produkt for X antal dollars per post”.
De interesserede virksomheder kan nu række ud til bloggeren/influenceren via Shake og på den måde indgå en forretning på en ordnet, tryg og organiseret måde. Samtidig stiller Shake en række værktøjer til rådighed for virksomhederne, så de nemt kan se, om influencerens følgere er noget værd, eller om pengene er spildt.
Lige nu bruger verdens virksomheder omkring 600 milliarder på online marketing. Her går omkring 1-2 procent til influencere. Men begge tal ventes at vokse eksplosivt i de kommende år – særligt efter corona-krisen, hvor hele verden gik endnu mere online.
Ifølge Luke Lango sad IZEA tilbage i 2016 med en markedsandel på omkring 1% af influencer-budgettet. Siden er det gået lidt tilbage for selskabet, men med den nye Shake-platform har IZEA, ifølge Luke Lango, i den grad mulighed for at komme tilbage, og så kan markedsandelen igen mindst komme tilbage på 1%.
Sker det, svarer det ifølge Luke Lango til en værdiansættelse, der er omkring 60 gange højere end den nuværende markedsværdi på $50 million (kurs 1.65 USD)
”Når du kigger på mulige aktier i 2021, kan du vælge solide aktier såsom Amazon og Nvidia. Eller du kan prøve at slå et home run. Hvis du prøver at slå et home run i 2021, så foreslår jeg at tage et beslutsomt kig på IZEA,” konkluderer Luke Lango i sin analyse af IZEA.
Disclaimer: Forfatteren af denne artikel ejer ikke aktier i IZEA før offentliggørelsen af denne artikel, men overvejer at købe en portion inden markedsluk dags dato.