En måling af et selskabs finansielle gældsætningsgrad udregnet ved at dividere de totale passiver med egenkapitalen. Denne værdi indikerer hvilket forhold mellem egenkapital og gæld, virksomheden bruger til at finansiere dens aktiver.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Bemærk: Nogle gange er det kun de langsigtede gældsforpligtelser, der bruges i udregningen i stedet for totale passiver.
Denne ratio kan også bruges til at vurdere sin private økonomi.
Et højt gæld/egenkapital forhold betyder generelt, at en virksomhed har været aggressiv i at finansiere dens vækst med gæld. Dette kan resultere i ustabil indtjening på grund af de ekstra renteomkostninger.
Hvis der er brugt meget gæld til at finansiere øget drift (højt gæld/egenkapital forhold), så kan virksomheden potentielt generere en højere indtægt, end den kunne, hvis den ikke havde skaffet gæld udefra. Hvis den øgede indtægt overstiger de ekstra renteomkostninger, har det været en fordel for aktionærerne og virksomheden. Dog kan omkostningerne ved gæld være tungere end den indtægt, som selskabet kan generere gennem gælden via investeringer og drift og kan derved blive for meget at håndtere for selskabet. Dette kan lede til konkurs, hvilket ville betyde, at alle aktionærerne ville miste deres penge.
Det generelle gæld/egenkapital niveau varierer meget fra industri til industri. For eksempel har virksomheder i industrier, hvor der kræves meget kapital, det med at have en højere gæld/egenkapital værdi som for eksempel bilindustrien (som regel over 2).